I dag starter der nemlig et nyt virksomhedsprogram, som giver mulighed for, at din virksomhed kan ansætte en vækstpilot med 50 procent løntilskud, dog max. 15.000 kroner om måneder, i op til seks måneder.

Foto: Colourbox
14.09.21 DIB Nyheder

Få op til 15.000 kroner om måneden til vækstrejse

I dag åbnes der for ansøgninger til et nyt program for SMV’er, der har brug for hjælp til vækst og omstilling. Virksomheder har mulighed for at få 15.000 kroner om måneden til at ansætte en vækstpilot.

Har din virksomhed brug for hjælp med at omstille sig og vokse, så er det nu, at du skal læse med. I dag starter der nemlig et nyt virksomhedsprogram, som giver mulighed for, at din virksomhed kan ansætte en vækstpilot med 50 procent løntilskud, dog max. 15.000 kroner om måneder, i op til seks måneder.

I Dansk Industri (DI) opfordrer man virksomhederne til at afsøge mulighederne i den nye ordning.

- En vækstpilot kan med nye øjne kigge din virksomhed efter i sømmene og potentielt finde ny muligheder for vækst og udvikling. Det kunne være inden for eksport, grøn omstilling eller digitalisering. Derfor kan jeg kun opfordre virksomhederne til at gøre brug af ordningen, siger fagleder for regional erhvervsfremme Jes Lerche Ratzer fra DI.

Puljen for ansøgninger åbner i dag, den 15. september. På landsplan vil der i alt være mulighed for at ansætte 350 vækstpiloter.

Vækstpilot med mange forskellige opgaver

Ifølge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er en vækstpilot defineret som værende en ny medarbejder, som inden ansættelse skal være registreret ledig i Danmark og have en uddannelse (fra faglært til højtuddannet).

Inden ansættelsesstart skal vækstpiloten gennemføre et kort kompetenceudviklingsforløb for at være bedst muligt klædt på til at løfte omstillingsopgaven i din virksomhed.

Eksempler på omstillingsopgaver, som vækstpiloten kan tage hånd om, er ifølge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse:

- Projektledelse

- Markedsføring

- Produkt- og kompetenceudvikling

- Salg

- Udvikling af international markedsstrategi

- Udvikling af grøn, cirkulær strategi og nye processer

- Digitalisering: Implementering af nye systemer som CRM, ERP, lagerstyring og analyseværktøjer.

Få hjælp til at finde en vækstpilot

Fagleder i DI Jes Lerche Ratzer påpeger, at der er tale om ret mange og forskelligartede opgaver, som vækstpiloten kan ansættes til at tage hånd om.

- Det giver mulighed for, at rigtige mange virksomheder vil kunne gøre brug af ordningen og tilskuddet. Derfor skal man nok også være hurtigt ude, hvis man vil komme i betragtning, siger han.

Matchet mellem virksomheden og den ledige vækstpilot sker via Erhvervshusenes samarbejdspartnere, så som jobcenter eller a-kasse. Men du er også velkommen til selv at stå for rekrutteringen.

Vil du vide mere om SMV: Vækstpilot kan du finde mere information på Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmeside for Virksomhedsprogrammet og på DI’s site for genstart af SMV’erne ovenpå COVID-19 krisen.

 

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Jes Lerche Ratzer

Jes Lerche Ratzer

Chef for erhvervsfremme & regional udvikling

  • Direkte +45 3377 4518
  • Mobil +45 2674 2891
  • E-mail jelr@di.dk

Relateret indhold