Et verdenskort skabt af hundredevis af billeder pryder væggen i receptionen i ISS’ globale hovedsæde i Søborg ved København. Den røde tråd i motiverne er mennesker. De står i mange forskellige positioner, er enten sammen eller hver for sig – i gang med forskellige opgaver eller smilende til kameraet.

Verdenskortet fanger godt ind, hvad ISS’ succes handler om, når man spørger adm. direktør Jacob Aarup-Andersen.

– For ISS handler det om mennesker. Når du lige ser bort fra de medarbejdere, som er her i hovedsædet, så er næsten alle ansatte ude hos kunderne. Vi har ikke en fabrik, hvor medarbejderne fremstiller et produkt, der sendes ud til kunder. Vores produkt er den service, vores medarbejdere leverer hos den enkelte kunde hver dag. Derfor er det helt afgørende, at vi har de rette mennesker ansat – og at vi har nok medarbejdere, siger han.

125.000 nye ansatte hvert år

ISS har over 40.000 kunder globalt og flere end 400.000 ansatte. Og da 33 procent af arbejdsstyrken skifter job hvert år, gør det ISS til en af de absolut største virksomheder, når det kommer til at ansætte medarbejdere, hvor der hvert år er brug for at tiltrække mere end 125.000 nye ansatte.

Det behov har fået et nyk op med coronakrisen, hvor ISS blev nødt til at skære ned i 2020, men nu mærker at der er tryk på økonomien på mange markeder – ikke kun det danske. 

ISS blev på linje med hotel- og restaurationsbranchen ramt af nedtur, da krisen var værst. Og de afskedigede medarbejdere har fundet andre job.

– Der er pres på arbejdsmarkedet. I USA er det eksempelvis ikke til at støve en ledig servicemedarbejder op, fordi der er så meget gang i hjulene. Også herhjemme er der tryk på. Vi har et stort behov for hele tiden at rekruttere mange nye, fordi vi har en relativ stor omsætning af ansatte. Mange af vores job er typer, hvor medarbejderne rykker videre efter et stykket tid, forklarer topchefen og fortsætter:

– Den arbejdsstyrke, som blev frigjort i starten af pandemien, fandt hurtigt job i den offentlige og den private sektor. Når nu vi ser, at folk kommer tilbage på vores kunders arbejdspladser, får vi brug for flere medarbejdere, og så er det svært at rekruttere i det rigtige tempo, siger Jacob Aarup-Andersen.

Mød ISS-direktøren ved DI Topmødet 2021, tilmeld dig her

For få kokke og håndværkere

Danmark har ifølge ISS-chefen håndteret coronakrisen fint, men også herhjemme har servicegiganten brug for flere medarbejdere. Det drejer sig ikke kun om rengøring, men også om køkkenpersonale, kokke og håndværkere til ISS’ tekniske afdelinger. Samlet beskæftiger ISS knap 7.000 medarbejdere i Danmark.

ISS kan afhjælpe en del af behovet ved at oplære medarbejdere i nye opgaver. Men hovedparten kommer ude fra, hvor ISS er kendt for også at evne og prioritere ansættelse af mange fra kanten af arbejdsmarkedet. Det gælder ikke kun i Danmark. Diversitet og inkludering af mere sårbare grupper – som eksempelvis fysisk og psykisk handicappede, flygtninge og indvandrere – er en del af ISS’ DNA, pointerer Jacob Aarup-Andersen.

– Social mobilitet, mangfoldighed og diversitet er et kæmpe fokusområde for os. Vi ansætter omkring 125.000 medarbejdere om året, og for mange af dem er det deres første arbejde. De får en grunduddannelse – plus i visse dele af verden også en bredere indføring i, hvordan man agerer på en arbejdsplads og over for kunder, fortæller ISS-chefen og fortsætter:

– Vi er på den måde en af de største virksomheder i verden, når det kommer til at få flest ind på arbejdsmarkedet. Det har en fantastisk værdi for os, og de samfund vi er en del af. Vi skal ikke lede længe efter vores samfundsmæssige bidrag, for det er en naturlig del af vores virke.

Læs også: Vi siger nej til ordrer, fordi vi ikke kan skaffe folk

Vil fastholde medarbejdere længere

ISS arbejder hele tiden på at fastholde medarbejdere i længere tid. Det sker blandt andet ved at tilbyde uddannelse til andre job i virksomheden, at korte afstand mellem job og hjem samt i Danmark at erstatte natarbejde med rengøring i dagtimerne.

Jacob Aarup-Andersen ser også en styrke ved gennemstrømning af medarbejdere.

– I servicefagene er der generelt stor udskiftning af medarbejdere. Mit job er at sørge for, at vi skaber en god tilværelse for de mennesker, når de arbejder for ISS, og vi giver dem nogle endnu større muligheder i livet senere, siger han.

Læs også: ISS-bossen skiftede fra bank til bagte løg

Brug for øget samarbejde med politikere

Knap halvdelen af ISS’ 7.000 danske medarbejdere er af anden etnisk herkomst. Virksomheden har også forskellige lokale indsatsområder, når det gælder inklusion på arbejdspladsen. Det sker eksempelvis med ansættelese af autister og unge, der har svært ved at komme i gang efter folkeskolen. Og her vil ISS-chefen gerne i dialog med landets politikere for at få flere med.

- Jeg har fuld forståelse for, at der er mange politiske prioriteter. Men når der som nu er tryk på arbejdsmarkedet, bør vi se på alle muligheder for at skabe mere arbejdskraft. Der er stadig grupper af mennesker på offentlig forsørgelse, som vi i partnerskab kan skabe en bedre tilværelse for, siger Jacob Aarup-Andersen.

Et øget samarbejde mellem det offentlige og private kan bane vejen for ansættelse af flere med fysisk og psykisk handicap. Og det kan øge indsatsen for at integrere flygtninge og indvandrere.

– Vi har over 200 nationaliteter ansat i ISS. Derfor har vi altid taget en aktiv rolle i at integrere flygtninge og indvandrere. Her vil det gavne med mere fleksibilitet og et samarbejde med det offentlige om oplæring, siger Jacob Aarup-Andersen og tilføjer:

- Uanset hvilken holdning man har til flygtninge og indvandrere, så vinder alle parter, når de mennesker, der er her, er med til at bidrage til samfundet.

Et tredje punkt er livslang læring, hvor ISS gerne styrker samarbejdet med relevante uddannelser om at skabe en bedre struktur.

– Samlet er der behov for, at vi sætter os sammen med de forskellige parter, og ser på hvad der kan gøres. Over en årrække er der blevet færre ufaglærte til servicefagene, og det er blevet vanskeligere at få faglærte nok. ISS er jo også en af Danmarks største håndværkervirksomheder, hvilket mange ikke tænker på, siger ISS-chefen.

DI: Brug for partnerskaber i flere kommuner

ISS er ikke den eneste servicevirksomhed, der kæmper hårdt for at få hænder og hoveder nok til de mangel ledige job, fortæller branchedirektør i DI Service, Jakob Scharff

- Presset er størst i forhold til at få nok kokke, køkkenpersonale og teknisk personale, siger han.

En vej til mere arbejdskraft er partnerskaber, hvor virksomheder båder løser vigtige serviceopgaver, og samtidig tager et socialt ansvar for at bringe folk fra ledighed ind på jobmarkedet. Det kan også være ved at tage ansvar for grøn omstilling ved blandt andet at optimere energiforbrug og mindske madspild.

- Vi har rigtig gode erfaringer i flere kommuner, men det går for langsomt med udbrede de gode partnerskabsmodeller. Der er fortsat en opgave i at skabe en forståelse blandt offentlige kunder for, at kvalitet, hygiejne og dygtige og uddannede medarbejdere ikke kommer gratis. Heldigvis har coronakrisen gjort, at flere har en forståelse af betydningen af hygiejne, siger Jakob Scharff.

Læs også: Lars Sandahl: Det haster med flere hænder og hoveder