I første afsnit af Klimaklar SMV møder du adm. direktør i Industriens Fond Thomas Hofman-Bang og chef for Fremstillingsindustrien Jacob Kjeldsen. Find link til alle 5 afsnit af den nye podcastserie i artiklen nedenfor.

Video: Fremstillingsindustrien
08.09.21 DIB Nyheder

Jorden brænder under danske SMV'er

Nye grønne krav fra kunderne gør CO2-beregnere og klima-strategier til uundværlige værktøjer for danske SMV'er. Ny podcastserie tager virksomhederne i hånden og viser, hvordan de kan håndtere den nye grønne virkelighed.

Jorden brænder under de danske SMV’er. Nye grønne krav fra kunderne gør CO2-beregnere og klima-strategier til uundværlige værktøjer for de godt 12.000 fremstillingsvirksomheder i Danmark.

En ny podcastserie tager virksomhederne i hånden og viser, hvordan de kan håndtere den nye grønne virkelighed.

Podcastserien består af interviews med en række eksperter og virksomheder og er produceret af DI og Fremstillingsindustrien i samarbejde med Axcelfuture, Global Compact Network Denmark, Aalborg Universitet, Industriens Fond og Viegand Maagøe. Tilrettelæggelse, interviews, musik og redigering: Klaus Ulrik Mortensen, chefrådgiver, Viegand Maagøe. 

Find alle fem afsnit her 

Afsnit 1 – Hvad er Klimaklar SMV?

Klimaklar SMV er podcasten, der klæder virksomhederne på til de nye grønne krav.

I første afsnit af Klimaklar SMV møder du adm. direktør i Industriens Fond Thomas Hofman-Bang og chef for Fremstillingsindustrien Jacob Kjeldsen.

De gør os klogere på, hvad Klimaklar SMV er for en størrelse:

• Hvorfor er projektet sat i søen?
• Hvor er den brændende platform under virksomhederne?
• Hvad det er for en opgave, der venter virksomhederne?

Gæster:

• Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond
• Jacob Kjeldsen, chef for Fremstillingsindustrien i DI

Afsnit 2 –Mødet med Letbek A/S og Mountain Top ApS

Klimaklar SMV er podcasten, der klæder virksomhederne på til de nye grønne krav.

I andet afsnit af Klimaklar SMV skal vi en tur ud i ProduktionsDanmark. Vi besøger to virksomheder, som begge står over for at tage de første skridt ud i den grønne omstilling:

Letbek A/S i Tistrup nord for Varde og Mountain Top ApS i Frederikssund.

Vi stiller skarpt på følgende spørgsmål:

• Hvordan tager man fat på arbejdet?
• Hvilke data skal man støtte sig til?
• Hvordan deler man elefanten op i overskuelige bidder?

Gæster:

• Bjarne Bach, afdelingsleder, Viegand Maagøe
• Jeanette Hassel, HR-chef, Mountain Top
• Louise Aagaard Jensen, materialespecialist, Letbek

 

Afsnit 3 – Godt i gang – Scope 1, 2 og 3

Klimaklar SMV er podcasten, der klæder virksomhederne på til de nye grønne krav.

I tredje afsnit af Klimaklar SMV er vi stadig på besøg hos de to produktionsvirksomheder Letbek A/S og Mountain Top ApS.

I sidste afsnit lærte vi, hvordan man sikrer sig et solidt datagrundlag. Nu har virksomhederne fået overblik over deres udledninger – og det åbner en række nye spørgsmål:

• Hvordan omsætter man indsigterne til konkrete tiltag?
• Hvad er forskellen på scope 1, 2 og 3?
• Hvad dækker begreberne over?
• Hvor skal man starte?

Gæster:

• Bjarne Bach, afdelingsleder, Viegand Maagøe
• Jeanette Hassel, HR-chef, Mountain Top
• Louise Aagaard Jensen, materialespecialist, Letbek


Afsnit 4 – Tæt på målstregen

Klimaklar SMV er podcasten, der klæder virksomhederne på til de nye grønne krav.

I fjerde afsnit af podcasten er vi tilbage hos de to produktionsvirksomheder Letbek A/S og Mountain Top ApS.

De har nu fået overblik over deres CO2-udslip og indsigt i de værktøjer, som de har til rådighed. Næste skridt er at sætte mål for fremtiden:

• Men hvordan gør man det?
• Hvordan finder man den gyldne middelvej mellem at gå i kamp for klimaet og stadig sikre, at for-retningen på den korte bane hænger sammen?
• Hvilke dilemmaer er der forbundet med at være en bæredygtig vækstvirksomhed?
• Hvad stiller man op med scope 3?

Gæster:

• Bjarne Bach, afdelingsleder, Viegand Maagøe
• Jeanette Hassel, HR-chef, Mountain Top
• Louise Aagaard Jensen, materialespecialist, Letbek

Afsnit 5 – Grøn branding og klimakommunikation

Klimaklar SMV er podcasten, der klæder virksomhederne på til de nye grønne krav.

I femte og sidste afsnit af podcasten skal du høre om grøn markedsføring.

Her bliver du klogere på, hvorfor det er vigtigt, at mindre danske produktionsvirksomheder bruger krudt på markedsføring og grøn branding.

Igen har vi virksomhederne Letbek A/S og Mountain Top Aps med, som giver indblik i, hvordan de arbejder med bæredygtig kommunikation og branding.

• Hvordan kan SMV’erne bruge deres grønne meritter til branding?
• Hvad kan man have fokus på i hhv. B2B og B2C?
• Introduktion af DIVE-modellen til klimakommunikation

Gæster:

• Joachim Sperling, direktør i Axcelfuture
• Marianne Hartz Thomas, chef for Kommunikation og Digital Udvikling i Viegand Maagøe
• Jeanette Hassel, HR-chef, Mountain Top
• Louise Aagaard Jensen, materialespecialist, Letbek

Find alle fem afsnit her 

Følg klima hos DI

Regeringen og dansk erhvervsliv har indgået 13 klimapartnerskaber. Vi præsenterer dig for hvert enkelt partnerskab, og følger udviklingen.

Læs mere om klimapartnerskaberne

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Jacob Kjeldsen

Jacob Kjeldsen

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3727
  • Mobil +45 2088 3914
  • E-mail jak@di.dk

Relateret indhold