Rigtig mange af dem, som vi uddanner, har svært ved at finde job inden for det, som de er uddannet inden for. Det er synd for dem selv – og det er en fejlinvesteringer i milliardklassen, vi som samfund kommer til at gøre, siger professor i økonomi Nina Smith.

27.09.21 DIB Nyheder

Opsang fra Nina Smith: Vi spilder milliarder af kroner i uddannelsessystemet

Professor i økonomi Nina Smith er klar med en opsang til uddannelsessystemet: Der er brug for, at uddannelserne er indrettet på samfundets og virksomhedernes behov. Og der er brug for meget bedre vejledning af de unge i deres uddannelsesvalg, så de får et godt arbejdsliv.

Du skal vælge en uddannelse, der interesserer dig. Sådan har opfordringen lydt fra velmenende folk til unge studenter i årtier. Men selvom rådet er velment, er det ikke altid godt, hverken for de unge eller for samfundet. Det mener professor i økonomi Nina Smith, der også er formand for regeringens kommission for 2. generationsreformer, der skal være med til at øge arbejdsudbuddet, produktiviteten og velstanden.  

- Vi skal have vejledt de unge på en langt bedre og mere realistisk måde. Både for de unge og for samfundets skyld vil det være godt, hvis der var mere blik for resten af arbejdslivet – hvilke job- og karrieremuligheder er der på længere sigt, siger Nina Smith og tilføjer:

- Rigtig mange af dem, som vi uddanner, har svært ved at finde job inden for det, som de er uddannet inden for. Det er synd for dem selv – og det er en fejlinvesteringer i milliardklassen, vi som samfund kommer til at gøre.

Jagten på de vise sten

Nina Smith indrømmer blankt, at det ikke er let at lave om på de unges uddannelsesvalg. Ikke desto mindre er det netop et af de fokusområder, som hun selv og resten af kommissionen for 2. generationsreformer har for øje.

- Vi arbejder på at finde de vises sten, men vi har dem altså ikke lige ved hånden, som hun siger.

Skal udfordringen løses skal der ske ændringer i mange dele af uddannelsessystemet, mener professoren.

- Vi har supergode uddannelser på rigtig mange områder. Men vi har fået skabt nogle meget teoretiske uddannelser. Det er blevet mindre og mindre praksisnært. Skal vi have flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne, så skal de få øje på dem – og lige nu er der bare ikke meget fokus på dem, hverken i folkeskolen eller i gymnasiet, siger hun.

Ifølge Nina Smith bør der også ske ændringer på universiteterne. En gang var universiteterne så klart eliteuniversiteter, hvor en stor del af dem der blev uddannet, skulle forberedes til at være fremtidens forskere.  Vi skal stadig uddanne eliten og de fremtidige forskere, men når over en fjerdedel af en dansk ungdomsårgang går på universitetet, så skal der meget mere brede til i undervisningen, så de unge umiddelbart efter dimensionsfesten kan gå ud og fungere på en virksomhed.

Samtidig skal der mere gang i voksen- og efteruddannelserne.

- Vi er langt inde i digitaliseringens tidsalder, men der er altså stadig mange, der er meget lidt digitale, siger Nina Smith.

 

Hele verden slås om at få arbejdskraft. Og så kan det jo undre, hvis vi selv spænder ben for vores egne muligheder for at få udenlandsk arbejdskraft ind i Danmark Professor i økonomi Nina Smith, formand for regeringens kommission for 2. generationsreformer.

De lavthængende frugter er høstet

Da kommissionen for 2. generationsreformer blev nedsat sagde Nina Smith, at de lavthængende frugter i forhold til at øge beskæftigelsen og sænke ledigheden er høstet. Det er netop derfor, at der nu skal være langt mere fokus på uddannelsen af både børn og voksne.

- I de sidste 30 år har vi lavet reform på reform. Det har været virkelig godt. Men vi bliver også nødt til at kigge andre steder hen nu, for det er her, at der virkelig vil være nogle gevinster at hente, siger Nina Smith.

Hun giver ikke meget for de kritikere, der siger, at 2. generationsreformer ikke rigtig batter.

- Jeg køber ikke den med, at der er fluffy at øge arbejdsudbuddet ved at kigge på opkvalificering og uddannelse. Det kan godt være, at det er svært at regne på. Men der er altså også usikkerheder i vurderingerne af mere traditionelle former for reformer. Finansministeriets modeller indeholder altså også et niveau af skøn, siger Nina Smith og tilføjer:

- Vi bliver nødt til også at tage fat på det, som er svært. 

Når det er sagt, så kan hun godt undre sig noget over tilgangen til udenlandsk arbejdskraft, der måske ikke er en lavthængende frugt set i en politisk kontekst, men som nu og her kan gøre en betydeligt forskel på et presset arbejdsmarked.  

- Hele verden slås om at få arbejdskraft. Og så kan det jo undre, hvis vi selv spænder ben for vores egne muligheder for at få udenlandsk arbejdskraft ind i Danmark, siger Nina Smith med henvisning til, at  potentielle medarbejdere fra lande udenfor EU, kun kan få ophold- og arbejdstilladelse i Danmark, hvis de tjener mindst 445.000 kroner om året.

Oplev Nina Smith på DI's topmøde 2021

Professor Nina Smith er på scenen til DI’s topmøde 2021, hvor hun sammen med forbundsformand Claus Jensen fra Dansk Metal og direktør Anders Søe-Jensen fra Bladt Industries debatterer, hvordan virksomhederne får flere dygtige medarbejdere. Topmødet finder sted den 28. september kl. 15 – 17.30 og kan følges live på: https://www.danskindustri.dk/di-topmodet-2021/

Mette Fjord Sørensen

Mette Fjord Sørensen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3797
  • Mobil +45 5213 2312
  • E-mail mfj@di.dk

Relateret indhold