Når parforholdet går i hårdknude, kan der blive brug for en terapeut til at redde ægteskabet. Det samme er tilfældet på Christiansborg, når partier kommer for højt op i de ideologiske træer.

Det mener den radikale skatteordfører Kathrine Olldag. Hun tog i foråret de terapeutiske briller i brug og blev tungen på vægtskålen, der i juni fik afværget skatteregler, der potentielt ville sende danske virksomheders internationale konkurrenceevne til tælling.

– Jeg er faktisk pavestolt over det, vi har nået. Efter flere års politisk drama lykkedes det at sikre et flertal, som fik partier, virksomheder og skattestyrelse samlet bag en fornuftig løsning. Det er politisk lovarbejde, når det er bedst, siger hun.

Sagens kerne handler om ekstra beskatning af danske virksomheders udenlandske datterselskaber, de såkaldte CFC-skatter. EU udstak i 2016 rammerne, som det danske Skatteministerium valgte at overtrumfe med ekstra brede regler for danske virksomheder af frygt for at åbne et skattehul, hvor store værdier ville blive flyttet til udenlandske skuffeselskaber med milliardtab af skatteindtægter til følge.

Hvor EU’s fokus er, at bremse skattetænkning ved flytning af såkaldt mobil indkomst som eksempelvis varemærker og patenter, valgte Danmark nemlig en model, der også ramte normal drift i udenlandske datterselskaber. Det ville betyde, at danske virksomheder skulle betale ekstra skat i Danmark af disse aktiviteter, samtidig med at de betalte normal skat i det berørte land.

Ørsted forudså milliardudgifter

Det fik blandt andet Ørsted op på barrikaderne. Virksomheden ville i givet fald kunne tabe konkurrencen om havvindmølleparker i andre lande. Hvis Ørsted byder på en vindmøllepark i eksempelvis Storbritannien, ville virksomheden med det danske forslag til CFC-skatter stå væsentligt svagere end konkurrenterne fra for eksempel Sverige, Tyskland og Spanien, fortæller skattechef Karl Berlin.

– Vi har jo datterselskaber i udlandet med tusindvis af medarbejdere. Og hvis de selskaber blev omfattet af CFC-skatterne, kunne det fordyre vores bud på havvindmølleparker med op til en mia. kr. Derfor kunne vi tabe i de auktioner, vi deltager i. Og det ville i givet fald også få en direkte effekt på beskæftigelsen i Danmark, forklarer Karl Berlin.

Ørsted henvendte sig derfor sammen med Danfoss, Novo Nordisk, Dansk Industri og Dansk Erhverv til statsminister Mette Frederiksen i januar 2020 med en opfordring til at inddrage erhvervslivet i lovarbejdet.

R: En henvendelse uden sidestykke

– Den henvendelse var uden sidestykke og klart et rødt flag om, at vi måtte kravle ned fra de ideologiske træer og finde en løsning. Samlet set tog det tre runder af lovforslag, før vi nåede i mål, siger Kathrine Olldag.

Erhvervslivet blev derefter inddraget i arbejdet med at få skatteloven på plads.

Omdrejningspunktet for de radikale blev den såkaldte ”substanstest”, der afgør om det udenlandske datterselskab er en tom skal – eller har konkrete aktiviteter (substans). De radikale afviste at stemme for lovforslaget, hvis regeringen undlod at tage det med. Det krav valgte regeringen slutteligt at imødekomme.

– Den substanstest skulle med, fordi den netop skiller tingene ad. Ingen ønsker at åbne et skattehul, men der er heller ikke nogen, som vil skade danske virksomheders konkurrenceevne unødigt. Herefter nåede vi en rigtig god løsning, hvor alle parter var med ved bordet og fik en aftale, de var trygge ved, fortæller Kathrine Olldag.

DI: Kunne ramme store og små

I Dansk Industri (DI) påpeger fagleder for skattepolitik Sune Hein Bertelsen, der deltog i arbejdet med lovteksten, at både små og store danske virksomheder ville blive ramt af store administrative byrder uden en substanstest.

– Byrder, der hverken skabte værdi for virksomhederne eller for samfundet, siger han.

DI påpegede også, at de stramme regler i givet fald kunne stå i vejen for opkøb i udlandet, fordi det var nødvendigt ud fra et forsigtighedsprincip at antage, at indtjeningen i den opkøbte aktivitet ville blive omfattet af CFC-skat.

– Vi er rigtig godt tilfredse med, at der blev lyttet til erhvervslivets bekymringer. Derfor skal der lyde en tak til partier og embedsværk for, at vi ved en fælles indsats fandt en praktisk løsning, hvor vi ikke skader konkurrenceevnen og heller ikke åbner for skattespekulation, siger Sune Hein Bertelsen.

Lovgivningen trådte i kraft 1. juli efter vedtagelsen af et bredt flertal i Folketinget. Skatteminister Morten Bødskov erklærede sig også godt tilfreds med en ”robust og afbalanceret løsning”, som ikke ”underminerer danske virksomheders internationale konkurrenceevne”.

CFC-skatten er en af mange regler, som står foran justeringer. DI opfordrer til, at det konstruktive samarbejde kan blive en model fremover til at sikre robuste danske regler om international skat, der følger international standard og fungerer i praksis.