Ørsteds offshoreparker er i hård konkurrence med virksomheder fra andre lande, hvor den danske tolkning af CFC-skatter   kunne koste Ørsted et ekstra milliardbeløb i budrunder.

Foto: Ørsted
22.09.21 DIB Nyheder

Tre års skatteopgør redder konkurrenceevne

Ørsted A/S er en af mange virksomheder, der undgår skade på konkurrenceevnen, efter at årelang skattestrid fandt en brugbar løsning.

Når parforholdet går i hårdknude, kan der blive brug for en terapeut til at redde ægteskabet. Det samme er tilfældet på Christiansborg, når partier kommer for højt op i de ideologiske træer.

Det mener den radikale skatteordfører Kathrine Olldag. Hun tog i foråret de terapeutiske briller i brug og blev tungen på vægtskålen, der i juni fik afværget skatteregler, der potentielt ville sende danske virksomheders internationale konkurrenceevne til tælling.

– Jeg er faktisk pavestolt over det, vi har nået. Efter flere års politisk drama lykkedes det at sikre et flertal, som fik partier, virksomheder og skattestyrelse samlet bag en fornuftig løsning. Det er politisk lovarbejde, når det er bedst, siger hun.

Sagens kerne handler om ekstra beskatning af danske virksomheders udenlandske datterselskaber, de såkaldte CFC-skatter. EU udstak i 2016 rammerne, som det danske Skatteministerium valgte at overtrumfe med ekstra brede regler for danske virksomheder af frygt for at åbne et skattehul, hvor store værdier ville blive flyttet til udenlandske skuffeselskaber med milliardtab af skatteindtægter til følge.

Hvor EU’s fokus er, at bremse skattetænkning ved flytning af såkaldt mobil indkomst som eksempelvis varemærker og patenter, valgte Danmark nemlig en model, der også ramte normal drift i udenlandske datterselskaber. Det ville betyde, at danske virksomheder skulle betale ekstra skat i Danmark af disse aktiviteter, samtidig med at de betalte normal skat i det berørte land.

Ørsted forudså milliardudgifter

Det fik blandt andet Ørsted op på barrikaderne. Virksomheden ville i givet fald kunne tabe konkurrencen om havvindmølleparker i andre lande. Hvis Ørsted byder på en vindmøllepark i eksempelvis Storbritannien, ville virksomheden med det danske forslag til CFC-skatter stå væsentligt svagere end konkurrenterne fra for eksempel Sverige, Tyskland og Spanien, fortæller skattechef Karl Berlin.

– Vi har jo datterselskaber i udlandet med tusindvis af medarbejdere. Og hvis de selskaber blev omfattet af CFC-skatterne, kunne det fordyre vores bud på havvindmølleparker med op til en mia. kr. Derfor kunne vi tabe i de auktioner, vi deltager i. Og det ville i givet fald også få en direkte effekt på beskæftigelsen i Danmark, forklarer Karl Berlin.

Ørsted henvendte sig derfor sammen med Danfoss, Novo Nordisk, Dansk Industri og Dansk Erhverv til statsminister Mette Frederiksen i januar 2020 med en opfordring til at inddrage erhvervslivet i lovarbejdet.

Vi har jo datterselskaber i udlandet med tusindvis af medarbejdere. Og hvis de selskaber blev omfattet af CFC-skatterne, kunne det fordyre vores bud på havvindmølleparker med op til en mia. kr. Karl Berlin, skattechef, Ørsted A/S

R: En henvendelse uden sidestykke

– Den henvendelse var uden sidestykke og klart et rødt flag om, at vi måtte kravle ned fra de ideologiske træer og finde en løsning. Samlet set tog det tre runder af lovforslag, før vi nåede i mål, siger Kathrine Olldag.

Erhvervslivet blev derefter inddraget i arbejdet med at få skatteloven på plads.

Omdrejningspunktet for de radikale blev den såkaldte ”substanstest”, der afgør om det udenlandske datterselskab er en tom skal – eller har konkrete aktiviteter (substans). De radikale afviste at stemme for lovforslaget, hvis regeringen undlod at tage det med. Det krav valgte regeringen slutteligt at imødekomme.

– Den substanstest skulle med, fordi den netop skiller tingene ad. Ingen ønsker at åbne et skattehul, men der er heller ikke nogen, som vil skade danske virksomheders konkurrenceevne unødigt. Herefter nåede vi en rigtig god løsning, hvor alle parter var med ved bordet og fik en aftale, de var trygge ved, fortæller Kathrine Olldag.

DI: Kunne ramme store og små

I Dansk Industri (DI) påpeger fagleder for skattepolitik Sune Hein Bertelsen, der deltog i arbejdet med lovteksten, at både små og store danske virksomheder ville blive ramt af store administrative byrder uden en substanstest.

– Byrder, der hverken skabte værdi for virksomhederne eller for samfundet, siger han.

DI påpegede også, at de stramme regler i givet fald kunne stå i vejen for opkøb i udlandet, fordi det var nødvendigt ud fra et forsigtighedsprincip at antage, at indtjeningen i den opkøbte aktivitet ville blive omfattet af CFC-skat.

– Vi er rigtig godt tilfredse med, at der blev lyttet til erhvervslivets bekymringer. Derfor skal der lyde en tak til partier og embedsværk for, at vi ved en fælles indsats fandt en praktisk løsning, hvor vi ikke skader konkurrenceevnen og heller ikke åbner for skattespekulation, siger Sune Hein Bertelsen.

Lovgivningen trådte i kraft 1. juli efter vedtagelsen af et bredt flertal i Folketinget. Skatteminister Morten Bødskov erklærede sig også godt tilfreds med en ”robust og afbalanceret løsning”, som ikke ”underminerer danske virksomheders internationale konkurrenceevne”.

CFC-skatten er en af mange regler, som står foran justeringer. DI opfordrer til, at det konstruktive samarbejde kan blive en model fremover til at sikre robuste danske regler om international skat, der følger international standard og fungerer i praksis. 

Fakta

Hvad er CFC-skat:

  • CFC-skatter (Controlled Foreign Company) er værnsregler, der skal forhindre virksomheder i at flytte skattepligtige indtægter og aktiver til datterselskaber i lande med lav skat.
  • CFC-skatter har været kendt i mange år. På grundlag af nye anbefalinger i 2015 forhandlet af over 135 lande i OECD-regi, vedtog EU i 2016 et direktiv, der præciserede rammerne og lagde op til at friholde datterselskaber med reel drift.
  • De øvrige lande i EU har implementeret direktivet mere direkte.
  • Danmark havde fokus på, at de eksisterende danske regler på nogle områder var bredere end EU-direktivet og lagde derfor op til at lade CFC-skatten kombinere de eksisterende danske regler og EU-reglerne.

Dansk CFC-skat skridt for skridt:

  • 2018: I oktober fremsatte daværende skatteminister Karsten Lauritzen et lovforslag om CFC-skatter. Forslag blev ikke vedtaget.
  • 2019: Efter regeringsskifte i juni fremlægger skatteminister Morten Bødskov af to omgange lovforslag om CFC-skatte. Begge gange uden at opnå flertal.
  • 2020: I januar skriver Danfoss, Ørsted, Novo Nordisk, Dansk Industri og Dansk Erhverv direkte til statsminister Mette Frederiksen for at advare om lovforslaget, som vil skade den internationale konkurrenceevne.
  • 2021: I januar går partier, erhvervsliv og Skatteministeriet sammen for at finde en løsning, der skaber robuste regler uden et skattehul og uden at skade konkurrenceevne. Centralt er en substanstest, der friholder datterselskaber med reel drift for CFC-skat.
  • 2021: 3. juni vedtager et bredt flertal i Folketinget det nye lovforslag, som trådte i kraft 1. juli 2021.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Sune Hein Bertelsen

Sune Hein Bertelsen

Fagleder, Skattejura & international skat

  • Direkte +45 3377 3792
  • Mobil +45 2246 7888
  • E-mail suhb@di.dk

Relateret indhold