Se highlight fra afslutningskonferencen for Klimaklar SMV

Video: Klimaklar SMV
26.01.22 DIB Nyheder

12.500 virksomheder får hjælp til at øge klimaindsatsen

Alle produktionsvirksomheder i Danmark kan indenfor de kommende tre år få skabt et detaljeret overblik over deres CO2-aftryk. Projektet Klimaklar Produktionsvirksomhed blev præsenteret ved den afsluttende konference på Klimaklar SMV.

50 små og mellemstore produktionsvirksomheder har gennem projektet Klimaklar SMV gennemgået et forløb, hvor de har fået hjælp til at lave et baseline-klimaregnskab og en CO2-reduktionsplan baseret på deres planer og forventninger frem til 2030. De har også fået rådgivning og sparring om grøn markedsføring og kommunikation.

De resultater blev onsdag den 26. januar præsenteret ved en afsluttende konference, hvor mere end 500 fulgte med online.

Samtidig blev efterfølgeren - Klimaklar Produktionsvirksomhed – lanceret. Projektet er et tilbud til alle produktionsvirksomheder i landet om, at de inden tre år får skabt et detaljeret overblik over deres CO2-aftryk. Overblikket er et første afgørende skridt, inden virksomheden lægger en plan for, hvordan den producerer klimaneutralt.

Læs også: Fra usikker klimakurs til grøn millioninvestering

Afgørende for fremtiden

Dansk Industri og Industriens Fond står i spidsen for projektet, som bygger videre på erfaringerne fra Klimaklar SMV.

- Vi skaber helt konkret grøn omstilling i virksomhederne.  Der er mange store udfordringer for virksomhederne, men gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed får de assistance til at gennemføre en grøn omstilling af produktionen samtidig med, at de bevarer deres konkurrencekraft. Det er afgørende for klimaet, for virksomhederne og for vores fremtidige velstand, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

Industriens Fond har valgt at støtte Klimaklar Produktionsvirksomhed med 40 millioner kroner og udvide projektet til at omfatte alle produktionsvirksomheder i Danmark.

- Den grønne omstilling er afgørende, hvis produktionsvirksomhederne skal bevare deres konkurrencekraft. Den omstilling skal først og fremmest komme fra virksomhederne selv, men med det nye projekt får samtlige danske produktionsvirksomheder nu en stor hjælpende hånd til at komme i gang med processen, siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond.

Se video herunder med præsentation af resultaterne for nogle af deltagerne i Klimaklar SMV

Fakta

Fakta om Klimaklar Produktionsvirksomhed

Klimaklar Produktionsvirksomhed er et samarbejde mellem Dansk Industri og Industriens Fond. Projektet gennemføres desuden i samarbejde med klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder og Global Compact Network Denmark.

Udover Dansk Industri og Industriens Fond indgår klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder også i projektet. I marts 2020 annoncerede klimapartnerskabet ambitionen om at skabe verdens første klimaneutrale produktionsindustri. Det nye redskab for virksomheder bliver lanceret for understøtte denne ambition.

Effekten af at få kortlagt CO2-aftrykket er markant. Virksomhederne får overblik over, hvor de får den største reduktionseffekt af nye investeringer og tiltag og bliver i stand til at sætte mål for deres klimaambitioner.

De bliver i stand til at gå i dialog med deres underleverandører om at begrænse CO2-udledningen i forbindelse med indkøb. Endelig bliver det klart for virksomhederne, hvordan de bedst kommunikerer arbejdet med den grønne omstilling til kunder, medarbejdere, investorer og andre interessenter.

Projektet vil styrke virksomhedernes konkurrenceevne ved at spare på energien og overgå til vedvarende energikilder. Det vil føre til en styrket konkurrenceevne for danske produktionsvirksomheder internationalt og dermed øget grøn eksport, vækst og beskæftigelse i Danmark.

Læs mere: Klimaklar Produktionsvirksomhed

Se hvad virksomheder fra Klimaklar SMV har fået ud af forløbet.

Video: Klimaklar SMV

Følg klima hos DI

Regeringen og dansk erhvervsliv har indgået 13 klimapartnerskaber. Vi præsenterer dig for hvert enkelt partnerskab, og følger udviklingen.

Læs mere om klimapartnerskaberne

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Marie Thorsø Kousgaard

Marie Thorsø Kousgaard

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3366
  • Mobil +45 2830 7006
  • E-mail matk@di.dk

Relateret indhold