Storbritannien er en af Danmarks største handelspartnere og brexit er en udfordring for mange danske virksomheder, siger Anders Ladefoged, europapolitisk chef i Dansk Industri.

15.01.22 DIB Nyheder

775 millioner til virksomheder ramt af brexit

Et bredt flertal af Folketingets partier er klar med i alt 775 mio. kr., der skal afhjælpe virksomheders tab på Brexit og hjælpe med omstilling. Ifølge DI er det vigtigt, at der ” langt om længe er indgået en aftale om brexit-reserven.”

For at støtte danske virksomheder med at omstille sig til nye markeder og håndtere de store administrative byrder, Brexit har medført ved handel med Storbritannien, har regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne indgået en politisk aftale, der fordeler de resterende 775 millioner kroner fra EU’s brexit-tilpasningsreserve. Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse

Der sættes penge af til tre overordnede indsatser bl.a. til at hjælpe danske virksomheder med at omstille sig til nye eksportmarkeder eller udvikle dele af deres forretningsmodel, som kan fremme den grønne og digitale omstilling.

Samtidig foreslås det, at der bliver iværksat diverse myndigheds- og vejledningsindsatser for at hjælpe virksomheder med at navigere i de nye handelsbetingelser med Storbritannien.

Derudover afsættes der med aftalen et anseeligt beløb til at kompensere de hårdest ramte virksomheder.

- Det er vigtigt for dansk erhvervsliv, at der langt om længe er indgået en aftale om brexit-reserven. Storbritannien er en af Danmarks største handelspartnere og brexit er en udfordring for mange danske virksomheder, siger Anders Ladefoged, europapolitisk chef i Dansk Industri.

Læs også: Højtlønnede udlændinge får hurtigere adgang til Danmark

Risikerer ar gå glip af fuldt udbytte

Han mener, det vigtigste er at fremtidssikre dansk eksport til Storbritannien, som flere tusinde virksomheder og arbejdspladser er afhængige af.

- Nu skal der gang i aftalens initiativer om eksportfremme, så virksomhederne bevarer mest mulig af deres markedsandele i Storbritannien, siger Anders Ladefoged.

Han havde gerne set, at endnu flere af pengene i aftalen var afsat til at skabe nye muligheder på det vigtige britiske marked.

- Nogle af midlerne risikerer vi simpelthen ikke at få det fulde udbytte og glæde af, og det er ærgerligt, siger Anders Ladefoged.

Der er ifølge Erhvervsministeriet allerede blevet fordelt 1,3 mia. kr. til fiskeriet.

Find hjælp til håndtering af udfordringerne ved Brexit

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Anders Ladefoged

Anders Ladefoged

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3609
  • Mobil +32 491 569 209
  • E-mail al@di.dk

Relateret indhold