”Hej Ole. Hej Ole. Hej Ole.”

Medarbejderne hos Gammelrand Beton hilser jovialt på Ole Pedersen, når han bevæger sig rundt på fabrikken og lagerpladsen, hvor mange tusind tons betonvarer i alle afskygninger ligger opmagasineret og klar til afhentning.

Ole Pedersen har arbejdet i virksomheden i 50 år, og overtog den fra sin far i 1989. Han kender hver en krog af fabrikspladsen, og han hilser tilbage til førerne af gaffeltrucks, dumpere, lastbiler og betonbiler, og de medarbejdere, der styrer fabrikkens nærmest fuldautomatiske produktion, kontrollerer kvalitet og sørger for læsning af den stadig strøm af lastbiler.

Der er travlhed. Byggebranchen efterspørger enorme mængder af varer, og for Ole Pedersen har det -især det sidste års tid -været nødvendigt at være forudseende for at kunne imødekomme og levere på ordrer fra kunder.

- Vi har ikke mærket meget til coronakrisen. Kun i det omfang at der er nogle af de råvarer, vi bruger i produktionen, der har været lidt længere leveringstid på. Derfor har vi skullet forudbestille mange varer i god tid, i troen på at der vil være fuld gang i byggeriet, der aftager vores produkter, siger Ole Pedersen.

Læs også: Byggeriet: Over 100.000 nye boliger på vej

Byggesag forlænget med 2 år

I samme tro satte Ole Pedersen og hans søn Morten, der er på vej ind som medejer af virksomheden og ansvarlig for dens drift, i november 2020 gang i en byggesag for at få opført en ny fabrik til produktion af leca-  og fundablokke.

- Vi har for fem år siden opført en elementfabrik, som vi inden for 3 - 4 måneder fik tilladelse til at bygge. Vi har aldrig før haft problemer med kommunen, og vi havde også et fint møde med direktør ¬Michel van der Linden fra kommunen, da vi i første omgang ville høre, hvordan vi bedst kom fra start, fortæller Ole Pedersen.

Gammelrand Beton fik fra kommunens side to rådgivere tilknyttet og valgte selv at købe rådgivning fra de rådgivende ingeniører i NIRAS.

- Vi indsendte tegninger på bygninger og kort over placering og regnede sådan set med, at sagen var godt kørende. En biolog har været en måned om at konstatere, at der ikke er nogle sjældne planter på arealet, og vi har fået rettet kommunens forkerte oplysninger om status på den grund, hvor kommunen anbefalede os at lægge bygningen, fortæller Ole Pedersen.

Illusionen brast, da virksomheden i juni 2021 skrev til kommunen og spurgte, hvor langt sagen var.

- Her fik vi et svar, der fortalte os, at sagsbehandlerne var på vej på sommerferie, og at vi ikke kunne forvente svar før efter sommerferie. I september kom der så besked om, at byggesagsbehandlingen skulle godkendes efter en ny lokalplan og ikke som en landzonetilladelse, som vi fik på den fem år gamle elementfabrik, siger Ole Pedersen.

Læs også: Ventetid på byggesager vokser: I København skal virksomhederne vente 116 dage i snit

Udkast til lokalplan klar til december

Meldingen var noget af en mavepuster for Ole Pedersen.

- Efter 50 år i branchen føler jeg mig rimelig hærdet. Jeg har aldrig haft de store vanskeligheder med regler eller dialogen med kommunen. Men i denne situation føler jeg mig fuldstændig magtesløs. Der er intet, jeg kan gøre, og jeg kan bare konstatere, at byggeriet, der står i cirka 45 mio. kr., bliver dyrere for hver ekstra dag, der går, mens der går længere og længere tid, før vi får indtægter af byggeriet, siger Ole Pedersen, der gerne så, at kommunen havde udpeget en kontaktperson, de kunne rette henvendelse til, og som sikrede, at sagen ikke gik i stå midt i det hele.

Han har dog så meget tiltro til, at byggeriet nok skal blive godkendt, at han har bestilt en del af de maskiner, der skal installeres i fabrikken. Der er nemlig 10 måneders leveringstid, så hvis han ikke gør det, vil der gå endnu knap et ekstra år, før fabrikken kan begynde at producere.

 - Hvis det var gået, som vi havde forventet, havde vi til foråret kunnet producere 30 procent flere lecablokke. Som det står nu, kan vi forhåbentlig se frem til at få et udkast til ny lokalplan i december. Den skal de nye byrødder så godkende, før den bliver sendt i høring. Og når det forhåbentlig er gået igennem, kan vi så forhåbentlig begynde at bygge. Mindst halvandet år efter, vi havde regnet med, siger en frustreret Ole Pedersen.

Læs også: Fra Nye Borgerlige til SF: Byggesager skal gå hurtigere i København

Udfordring at være uden for erhvervsområde

I Kalundborg Kommune har direktør ¬Michel van der Linden forståelse for frustrationen hos Ole Pedersen.

- Hvis jeg var virksomhed, ville jeg også gerne hurtigt i gang. Det er desværre situationen for mange virksomheder, der ligger placeret i landzone, at de ikke er en del af planlagte erhvervsområder. Det giver ekstra udfordringer, og det vil som oftest være nødvendigt for virksomheder at være grundigt forberedt, når det er tilfældet, siger Michel van der Linden.

Han oplyser, at kommunen som udgangspunkt har forsøgt at imødekomme virksomhedens ønske om hurtigst mulig sagsbehandling gennem landzonetilladelse.

- Jeg kan ikke fratage virksomheden, den oplevelse de har haft. Desværre er der udfordringer forbundet med virksomhedens beliggenhed, og det er altså den problemstilling, Gammelrand Beton er løbet ind i, siger Michel van der Linden. 

Læs også: STARK vil gøre byggeriet grønt

Få styr på sagerne

I DI er SMV- chef Kim Haggren rystet over den behandling, som Gammelrand Beton har fået fra kommunen i den konkrete sag.

- Det er tydeligvis en sag, der har kostet virksomheden blod, sved og tårer, og det ser ud til, at sagsbehandlingen er trukket helt unødigt i langdrag. Med store omkostninger og tabte indtægter til følge. Havde de for et år siden fået besked om, at byggeriet skulle godkendes med lokalplan i stedet for landzone¬tilladelse, havde de sparet mindst 10 måneder af behandlingstiden, siger Kim Haggren.

Han påpeger, at virksomheden har en perfekt beliggenhed op ad motorvejen, hvor den ikke generer hverken naboer eller natur.

- Og så har den store dele af de råvarer, de producerer med, på egen grund, så veje og naboer ikke belastes unødigt. De skaber arbejdspladser til kommunen, og deres produktion er vitale for byggebranchen. Det burde stå allerøverst på kommunens to-do-liste at hjælpe en sådan virksomhed så smidigt som muligt gennem regeljunglen, siger Kim Haggren.

Læs også: Fartlettelse for lastbiler trækker administrative byrder i plus

Hit med bøvlet

DI arbejder løbende på at rydde besværlige procedurer og fordyrende regler af vejen. Et eksempel er DI’s forslag om, at virksomheder skal kunne nøjes med at udarbejde deres årsrapport på engelsk, som har banet vej for, at danske virksomheder ikke længere behøver at lave flere sprogudgaver af samme årsrapport.

Et andet eksempel på bøvl er, hvis din virksomhed står over for en omkodning af regnskabssystemet, for at leve op til forskellige formkrav mellem forskellige myndigheder.

Kontakt Claudia Westh Lonning på 3377 3214, clwl@di.dk, hvis din virksomhed oplever komplekse regler eller procedurer. Så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at få ryddet dem ad vejen.

Læs også: Skal du også opgøre din eksport i vægt?