Over alt i landet er der behov for at bygge diger som værn mod stigende vandstand og stormfloder. Samtidig skal byerne indrettes, så regnvandet bliver ledt væk under skybrud, ligesom bygninger skal beskyttes mod stigende grundvand.

- Alt for ofte strander projekterne, fordi det er uklart, hvordan regningen skal fordeles, der er uklare regler , eller der mangler pengene til at løse opgaven. Der er brug for nye løsninger, så vi kommer i gang med arbejdet. Vi mærker konsekvenserne af klimaforandringerne lige nu, og hvis ikke vi investerer i at forebygge skader, bliver vi mødt med enorme udgifter senere, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri.

De tre organisationer foreslår, at der bliver etableret en national klimatilpasningsfond, som får et årligt indskud på 800 millioner kroner. Fonden skal bidrage ved store og komplekse projekter, og når der er tale om områder, som samfundet ønsker beskyttet, men hvor lodsejerne ikke har mulighed for at finansiere det hele selv.

Der bør være bedre og mere ensartede lånemuligheder, så nødvendige projekter kan gennemføres. Klimatilpasningsprojekter bør også være undtaget fra det kommunale anlægsloft.

- Besværlige regler og manglende midler betyder, at det går for langsomt med at klimasikre Danmark mod voldsomme skybrud, storme og stigende grundvand. Det sætter borgere og kommuner under pres og vil få endnu flere konsekvenser i fremtiden. Situationen kalder på akut handling, for den manglende finansiering og de nuværende regler gør, at der ganske enkelt ikke bliver lavet de nødvendige foranstaltninger, siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg

Mange klimatilpasningsprojekter vil skabe ny natur. Men nogle steder kan der opstå en konflikt mellem den nødvendige klimatilpasning og hensynet til naturen. Det kan for eksempel være, hvis der er brug for at opføre et dige i et Natura 2000-område.

Fleksibel administration af naturbeskyttelse

De tre organisationer opfordrer til, at naturbeskyttelsesreglerne bliver administreret fleksibelt og smidigt.

Vandselskabernes forbrugere betaler i dag for klimatilpasning i byerne. En national fond vil kunne bidrage til at finansiering af løsningerne.

- Vi skal sikre, at der bliver klare regler for klimatilpasningsindsatsen i vores byer, så forsyningerne kan løfte opgaven på samfundets vegne. Samtidig skal vandselskaberne have bedre muligheder for at investere i klimatilpasningsprojekter. De nuværende regler i vandsektorloven skaber underfinansiering i forbindelse med klimatilpasningsprojekter på grund af de effektiviseringskrav, man stiller til dem i dag, siger sekretariatschef i DANVA, Helle Katrine Andersen.

Organisationerne ønsker at styrke det tværkommunale samarbejde. Når flere kommuner deler et vandløb eller en kyststrækning, skal de forpligte sig til at arbejde sammen og lave en plan for, hvordan de håndterer klimatilpasningen. Til gengæld er der ikke behov for at indføre et ekstra administrativt lag.

Udspillet kommer forud for regeringens klimatilpasningsplan, som ventes præsenteret i løbet af foråret.