27.10.22 DIB Nyheder

Lidt længere mellem forbrugerne i butikkerne – op til black friday

Nye tal fra Danmarks Statistik viser tilbagegang i detailhandlen – en måned før black Friday.

Der blev lidt længere mellem kunderne i butikkerne i september, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Omsætningen i detailhandlen faldt i september med 0,4 procent sammenlignet med august, når de korrigeres for prisudviklingen.

- Efterspørgslen efter detailhandlens varer har vist sig at være ganske solid. Omsætningsniveauet har næsten ikke rokket sig ud af stedet de seneste fire måneder. I betragtning af den krisestemning, der hersker hos forbrugerne, er det overraskende, at man ikke har skåret kraftigere ned på detailhandlens varer, siger Morten Granzau, underdirektør i Dansk Industri.

- I det lys bliver det interessant at følge salget af elektronik, møbler og andet boligtilbehør frem mod Black Friday. Salget i denne varegruppe har to rekordår bag sig, og spørgsmålet er, om vi kan blive ved med at finde ting i vores hjem, vi gerne vil skifte ud – og om vi kan finde pengene til det i et budget, hvor der også skal være råd til en dyr energiregning, siger Morten Granzau.

Stilstanden i detailomsætningen dækker dog over en ændring i, hvilke varer, forbrugerne hiver ned fra hylderne. Omsætningen af fødevarer og andre dagligvarer er således faldet med 3 procent, når man korrigerer for prisudviklingen, mens salget af andre forbrugsvarer som elektronik og boligtilbehør er steget med 1,1 procent.

- Omsætningen i supermarkederne er blandt andet ramt af, at lysten til at spise ude stadig er forholdsvis stor. Formentlig vil de dyrere varer finde tilbage til indkøbskurvene, efterhånden som flere får brug for at skære ned på restaurantbesøg og takeaway, siger Morten Granzau.

- Det bliver interessant at følge salget af elektronik, møbler og andet boligtilbehør frem mod Black Friday. Salget i denne varegruppe har to rekordår bag sig, og spørgsmålet er, om vi kan blive ved med at finde ting i vores hjem, vi gerne vil skifte ud – og om vi kan finde pengene til det i et budget, hvor der også skal være råd til en dyr energiregning, siger Morten Granzau.

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold