Over 130 folketingskandidater på besøg hos DI-medlemmer. 400 annoncer med DI-budskaber i landets medier. 20 meter langt folie på DI-facaden. Syv partiledere og en finansminister til debat hos AAK i Aarhus. Klimadebat hos Blue World Technologies i Aalborg.

Listen er lang over DI’s og DI-medlemmerne indsats i disse uger, en indsats på et niveau, som ikke er præsteret før i en dansk valgkamp. Og det er ikke uden grund, for der er meget på spil for dansk erhvervsliv og DI’s 19.000 medlemmer.

Arbejdskraft en primær mærkesag

Fra start var der defineret fire mærkesager, som der skulle kæmpes for: Arbejdskraft, grøn omstilling, byrdestop og økonomisk ansvarlighed, hvor der især blev lagt vægt på det første, fortæller kommunikationsdirektør i DI, Morten Høyer.

- I denne valgkamp har vi sat sejlene på et helt andet niveau, end vi ellers tidligere har gjort. Det har også betydet, at vi er lykkedes med at gøre manglen på arbejdskraft til et selvstændigt tema i valgkampen – og selv om de offentlige ansatte har fyldt meget, så er det lykkedes også at drøfte manglen på medarbejdere i den private sektor, siger han.

DI ser stor værdi i en markant indsats i en valgkamp, fordi alle de politiske bolde er kastet op i luften og partierne står i kø med nye forslag for at vinde vælgere. Det giver DI mulighed for at præge den politiske debat og ikke mindst hvilke udfordringer der skal løses for danske virksomheder.

- Hvad der bliver diskuteret i valgkampen og de løfter og forslag som politikerne fremlægger vil i høj grad præge det regeringsgrundlag, som skal skrives efter valget. Når vi derfor lægger så mange kræfter i valgkampen, så gør vi det for at sikre, at de politiske dagsordener, som er vigtige for danske virksomheder, får en helt centralt placering det arbejdsprogram som den kommende regering skal kigge ind i, forklarer Morten Høyer.

Styrker kontakter og netværk

Samtidig er valgkampe en unik mulighed for at binde et tættere bånd mellem alle landets mange folketingskandidater og virksomhederne. I en valgkamp skal politikerne ud og møde vælgerne og de skal bruge historier fra det virkelige Danmark til at understøtte deres politiske forslag.

Det giver samtidig mulighed for give dem en indsigt i de udfordringer som virksomhederne står med og ikke mindst alle de ting, som virksomhederne bidrager med til det danske samfund. Derfor bruger DI mange kræfter på at sætte politikere i forbindelse med virksomhederne. Over 90 virksomheder har haft eller får således besøg af mere end 130 folketingskandidater i løbet af valgkampens fire uger.

Læs om to af de besøg her:

Halm i benzinen stryger ind på Folketingets agenda  

Virksomhed satte hårdttræ på politikernes grønne dagsorden  

DI har også samlet en stribe partiledere til debat om netop mangel på arbejdskraft hos DI-medlemmet AAK Danmark i Aarhus. Det medvirker til at skabe en politisk forståelse for en af de største udfordringer for mange virksomheder.

Se debatten her: Partiledere vil sikre mere arbejdskraft trods krisestemning  

Desuden har DI’s omfattende annoncering og ikke mindst aktiviteterne på de sociale medier generet en betydelig synlighed for de fire udvalgte mærkesager.

Blandt andet førte det til 1,9 millioner visninger på de sociale medier i valgkampens to første uger, hvilket svarer til en rækkevidde, der er fem gange større end normalt. DI’s budskaber har dermed nået hver femte danske vælger.

Unik valgkamp med mange tvivlere

DI’s kommunikationsdirektør Morten Høyer ser samtidig denne valgkamp som enestående i den forstand, at antallet af partier og tvivlere blandt vælgerne er større en normalt.

- Det betyder at meget er uforudsigeligt, ikke mindst for partierne selv og dermed hvilke kan ny uforudsete politiske forslag komme i spil. Derfor er der også endnu større behov for en sikker og klar stemme for erhvervslivet og som har fokus på det de lange sigtelinjer for dansk økonomi, siger han.

DI-direktøren kunne dog godt ønske sig, at flere af erhvervslivets forhold fyldte mere i valgkampen, der slutter 1. november.  

- Selv om vi har skruet godt op for aktiviteterne, kan jeg da stadig godt være frustreret over, at erhvervslivets vilkår ikke fylder mere i medierne og hos danskerne. Jeg synes en debat om selskabsskattens niveau i Danmark er langt mere interessant end endnu en debat om minimumsnormeringer. Den debat må vi så tage når der skal laves regeringsgrundlag, hvis der åbner sig en mulighed.