22.11.22 DIB Nyheder

Bundfrossen forbrugertillid trods temperaturstigning i november

Forbrugernes syn på økonomien gik fremad i november måned, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I målingen, der er udført i de første to uger af november, gik forbrugertilliden til et nettotal på minus 30,4 fra oktober måneds rekordlave minus 37.

- Fremgangen ændrer ikke på, at forbrugernes syn på økonomien er langt under frysepunktet. Inflationen bliver ved med at kaste mørke skygger over hver eneste danskers privatøkonomi, og der er en udbredt bekymring blandt forbrugerne om, hvordan dansk økonomi vil klare sig igennem den aktuelle krise, siger Morten Granzau, underdirektør i Dansk Industri.

- Black Friday nærmer sig, og dagens tal er den sidste temperaturmåling på forbrugernes humør, inden udsalget skydes i gang. Når forbrugerne på fredag går rundt i butikkerne, bliver det med en dyb pessimisme i baghovedet. Det vil gå ud over lysten til at lægge varer i indkøbskurven, og det vil nok også få nogle til at beholde dankortet i lommen. De bundfrosne tal vidner derfor om, at årets forbrugsfest bliver noget mindre end de sidste par år, siger Morten Granzau.

- Forbrugerne går ind til julehandlen i så dårligt humør, at det nok vil smitte af på julegavernes størrelse. Men selv om inflationen har gjort det sværere for os alle sammen at få økonomien til at hænge sammen, skal man huske på, at vi har en høj beskæftigelse, og at mange husholdninger har en pæn opsparing at trække på, siger Morten Granzau.

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold