Ifølge tal fra en rapport om biodiversitetskrisens betydning for danske virksomheder, som vi i Bain & Company har skrevet i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden,  ser 70 procent af de største danske virksomheder biodiversitetstab som en trussel mod deres forretning. Men kun omkring 10 procent af dem har en konkret plan for, hvordan de vil handle på det.

Det hænger måske sammen med, at kun halvdelen tror, de rent faktisk kan påvirke verdens biodiversitetstab i en positiv retning. Men som individer kan vi alle gøre en forskel, og ifølge vores analyse har alle industrier og virksomheder en særlig vigtig rolle i at vende udviklingen.

Læs også: Alle brancher har ansvar for at stoppe naturens tilbagegang

Mod en naturpositiv fremtid

En rig og mangfoldig natur er ikke kun afgørende for planeten og os mennesker. Også vores økonomi er dybt afhængig af naturen og dens ressourcer. Ifølge World Economic Forum er op mod halvdelen af verdens BNP bundet i naturen, og tab af biodiversitet udgør en af de største globale økonomiske risici over de næste ti år. Naturtabet er en menneskeskabt udfordring, som i de kommende år vil medføre betydelige udsving i forsyningssikkerhed, prisstigninger på råvarer og et behov for at skifte produktionsmetoder.

Forskere vurderer, at tabet af biodiversitet nu har nået et så voldsomt omfang, at der er tale om en økologisk krise, der kan sammenlignes med klimakrisen. Faktisk hænger de to kriser uløseligt sammen, og eksperter anbefaler, at de forsøges løst samtidigt.

For virksomheder gælder det, at vi bør indtænke biodiversitet i vores forretningsstrategi på linje med klimatiltag og på den måde skabe mere helhedsorienterede og naturpositive forretningsmodeller.

Det kan lyde komplekst, men det drejer sig om sund fornuft og rettidig omhu på områder, vi alle arbejder med i forvejen. Cirkulær økonomi vil f.eks. hjælpe mange virksomheder, når det handler om fremtidig forsyningssikkerhed og omkostningsstruktur.

Hvad gør man, hvis man vil handle nu?

Uret tikker, og hvis den negative udvikling skal stoppes, skal naturtabet vendes inden 2030.

Som sagt spiller erhvervslivet en afgørende rolle.

Men hvad gør man som virksomhed, hvis man gerne vil handle nu? Det spørgsmål stiller flere og flere danske virksomheder sig selv. Vi har dog erfaret, at mange virksomheder ikke finder de svar de søger, hvilket medfører, at de tøver med at implementere tiltag.

Flere udtrykker, at problemet er, at der endnu ikke findes en universel målestok til at måle biodiversitetstab på samme måde som vi kender det fra klimakrisen (CO2e). Alligevel bør alle danske virksomheder ty til handling nu. For mens flere nye løsninger er på vej, findes der allerede en række værktøjer, danske virksomheder kan tage i brug.

Læs også: Hvorfor er biodiversitet relevant

De fire bedste råd

Vi peger på fire håndgribelige tiltag, der vil sætte det nødvendige skub i den naturpositive udvikling og samtidig lette virksomhedernes møde med de politiske initiativer, der er under udfærdigelse både nationalt og i EU.

Vi skal alle sammen overveje at:

1) Benytte eksisterende retningslinjer for at undersøge, hvordan vi kan adressere biodiversitetsproblemet

2) Vælge de mest relevante værktøjer til at vurdere egen biodiversitetspåvirkning og udpege oplagte fokusområder

3) Benytte handlingsorienterede retningslinjer og sætte ind der, hvor vi lettest kan mindske vores påvirkning

4) Implementere eksisterende certificeringer for at øge gennemsigtigheden i forsyningskæden.

Danske virksomheder kan komme langt, hvis de lægger ud med en dedikeret indsats på disse fire områder. Hvis ikke, risikerer de at sakke bagud når den officielle – og gennemgribende – lovgivning skærpes i den nærmeste fremtid.

Med andre ord: vi skal som danske virksomheder gøre vores til at mindske biodiversitetskrisen mens tid er, eller risikere at stå tilbage som sorteper.

Her kan du læse rapporten om biodiversitetskrisens betydning for danske virksomheder.