Klimakrisen er en mulighed for danske virksomheder til at gøre Danmark til frontløber på innovative klimaløsninger, som kan skabe nye store virksomheder og vækst i Danmark.

Det mener flere politikere, og det synspunkt skal jeg være den første til at bifalde.

Udfordringen er dog, at Danmark ikke skaber nok startups i høj vækst, og skal vi udvikle nye store virksomheder, der kan bidrage til at løse klimaudfordringerne, skal vi som land i højere grad understøtte deres vækstambitioner.

Læs også: Kæmpe ros fra DI: Vækstfonden gør barsel nemmere for iværksættere

Mangel på startups med globale ambitioner

Ifølge Startup Genome, verdens førende research-organisation inden for startupmiljøer, er hovedårsagen til, at vi ikke skaber flere virksomheder i høj vækst, at danske startups er bagud på parameteret ‘global strategy’.

Kun hver tiende danske startup har således en strategi og ambition om at vækste ud over sit hjemmemarked, hvorimod det er mere end hver tredje i fx Finland og Estland.

Skal Danmark være frontløber på at skabe virksomheder, der kan bidrage til at løse en global krise som klimakrisen, kræver det, at danske startups tænker større.

Klimakrisen overkommes ikke ved, at vi som danske virksomheder fokuserer på at løse udfordringer i Danmark. Det er en nødvendighed, at virksomhedernes fokus og eksekvering rækker ud over landets grænser - ellers er vores bidrag for småt.

Læs også: Danmarks seks bedste vækstskabere er fundet

Tæt på ingen hjælp i erhvervsfremmesystemet

At skabe en virksomhed, hvis impact rækker ud over Danmarks grænser, er enormt tidskrævende, svært og komplekst.

Men når virksomhederne kommer til et stadie, hvor de har fået valideret deres produkt eller service i det danske marked, og hvis de har ambitioner om at ville skalere til nye markeder, er der tæt på ingen hjælp at hente i det offentlige erhvervsfremmesystem.

Officielt er det Trade Council under Udenrigsministeriet, der står for at rådgive og assistere danske virksomheder, der skal skalere internationalt. Trade Council har rådgivere over hele verden fordelt på konsulater, ambassader og innovationscentre. Det er sidstnævnte, der har specialiseret sig i at rådgive startups med lokationer i bl.a. blandt andet Tel Aviv, San Fransisco, Bengalore og Seoul.

Læs også: Midtvejsvalg i USA: Danske virksomheder skaber 150.000 job

Scaleups bliver overset

Gennem mit arbejde i de sidste 10 år i det danske startup økosystem, er det dog min klare opfattelse, at danske startups som oftest kigger mod nærmarkeder, når de skal skalere. Det er markeder som Sverige, Nordtyskland, Storbritannien og Holland.

I disse markeder ligger der ikke innovationscentre men ambassader. Det vil sige, at de som udgangspunkt ikke har ansat rådgivere, der har specialiseret sig i startups på disse markeder.

Når man som ung, innovativ dansk virksomhed har ambitioner om at skalere sin virksomhed til fx det svenske eller britiske marked, findes der altså ingen fokuseret sparring eller hjælp at hente i det offentlige erhvervsfremmesystem.

Det er enormt problematisk, at det netop er scaleups og internationalisering, der bliver overset som fokusområder, når vi i Danmark har så lille et hjemmemarked.

Læs også: Danske C25-virksomheder vil klimareducere som 4 gange Danmarks samlede udledning

Lytter ikke til hvemsomhelst

Det er væsentligt, at de danske startups får hjælp til at løfte den kæmpe opgave, det er, at åbne et nyt marked, fordi det er her, den virkelige vækst sker. Men det nytter heller ikke, at hjælpen kommer fra hvem som helst. Slet ikke når vi taler om erfarne foundere af startups, der allerede har bygget en succesfuld virksomhed i Danmark - såkaldte scaleups.

Scaleups er her forstået og defineret som virksomheder, der har mindst 2 millioner euro i årlig indtjening, mindst 10 ansatte, samt en årlig vækst på mindst 20 procent i de seneste tre år.

De lytter - forståeligt nok - ikke til hvem som helst. Spørger man founderne selv, er det derfor altid at foretrække at få sparring fra andre foundere, der har mærket udfordringerne på egen krop, og som er lykkedes med at skalere en startup internationalt.

Ved at lære fra andre iværksættere får man konkrete input til, hvad man kan og skal gøre og, måske allervigtigst, hvad man skal undgå. Det er håndgribelige læringer, der sparer virksomhederne for dyre lærepenge.

Læs også: Iværksætterkonge så gerne ministerium for iværksætteri, vækst og innovation

Lyt til iværksætternes egne ønsker

Mit ønske til den nye regering er, at der bliver lyttet til iværksætternes egne ønsker om, at mere af den rådgivning, der bliver tilbudt via erhvervsfremmesystemet, skal udføres af private aktører. Private aktører, der selv har drevet en eller flere startups, som er agile og innovative, og som er i øjenhøjde med de foundere, der har brug for sparring.

Især når vi taler om scaleups er dette altafgørende.

Både I Tyskland og Holland ser vi eksempler på, hvordan det offentlige støttesystem er lykkedes med at supportere startups med internationalisering via initiativer med rådgivning, sparring og netværksfacilitering, der bliver udført af private aktører.

Det bidrager til, at virksomhederne kan gå ind på et nyt marked med inspiration, viden og netværk til hurtigere at etablere sig og dermed øge deres chance for faktisk at lykkes med det væksteventyr, der skal bidrage til, at Danmark får nye store virksomheder, der kan gøre vores lille land til verdens førende. 

Også inden for grøn innovation.

Mia Grosen er selv tech-iværksætter og har tidligere mærket på egen krop, hvad det kræver at skulle indtage nye markeder på egen hånd. I dag er hun stifter af virksomheden Canute, der hjælper tech-iværksættere til international vækst.