Torsdag sætter politikerne sig igen sammen – denne gang i Statsministeriet, og forhandlingsleder Mette Frederiksen har bebudet, at økonomi og reformer er næste punkt på dagsordenen. Det burde på mange måder have været første punkt på dagsordenen, lyder det fra Dansk Industri (DI).

- Rigtig mange af de politiske ønsker fra valgkampen koster penge, og hvis man vil føre noget af det ud i livet, så vil det være godt at have på plads også for at forhandle regeringsgrundlag. For at have et politisk manøvrerum skal du simpelthen sikre, at du har et økonomisk råderum. Derfor er økonomien ret beset den vigtigste del af det kommende regeringsgrundlag. Claus Hjort Frederiksen havde som finansminister et skilt med spørgsmålet ”Hvor skal pengene komme fra?”. Det gælder stadig i politik, siger underdirektør Morten Granzau, politisk økonomisk chef i DI.

Læs også: Valgdebat: Partiledere vil sikre mere arbejdskraft trods krisestemning

Kan ingenting udrette

DI-chefen peger bl.a. på, at det historiske løft af udgifterne til Forsvaret kun efterlader lidt plads til andre prioriteringer. Oveni ønsker flere partier at øge udgifterne til den offentlige sektor ved at følge det demografiske træk, hvilket vil lægge beslag på stort set resten af det frie råderum.

Det efterlader kun lige knap 12½ mia. kr., svarende til 1¾ mia. kr. om året, til nye politiske initiativer i form af f.eks. investeringer på uddannelsesområdet, klimaområdet, nye sygehusbehandlinger eller skattelettelser. Og de mange udmeldinger i valgkampen om bl.a. højere løn til offentlige ansatte lægger i høj grad beslag på disse midler.

- Det er en meget ubehagelig situation at stå i både som samfund og som politiker. Hvis du har låst alle dine midler, kan du næsten ingenting udrette, og den situation skal man gøre alt for at undgå særligt i en situation som nu, hvor verden omkring os og herhjemme er historisk usikker, siger Morten Granzau.

Han mener, der der skal foretages hårde prioriteringer, når den økonomiske politik frem mod 2030 fastlægges, hvis man har ambitioner om at udvikle det danske samfund.

- De kampe kan man med fordel få taget up front og i hvert fald få skrevet et ambitionsniveau ind i et regeringsgrundlag, siger Morten Granzau.

Læs også: Generationsskifteskat: Virksomhederne har krav på retssikkerhed

Kun to håndtag

Og der er ikke nogle nemme genveje til en bedre økonomi.

-  Der er kun to håndtag, man kan bruge til at øge det økonomiske råderum, hvis ikke man samtidig vil ødelægge Danmarks konkurrenceevne. Det er ambitiøse reformer eller lavere offentlige udgifter, siger Morten Granzau.

Og det vil være nødvendigt at bruge et eller begge håndtag, hvis der skal være penge til de mange politiske ønsker, der løbende bliver præsenteret, forklarer han:

- Effekterne af de store reformer, som blev gennemført op gennem nullerne og under Thorning-regeringen er ved at ebbe ud. Det går ikke med tre valgperioder i træk med små hop på stedet, hvis vi skal have råd og hænder nok til at investere i en bedre konkurrenceevne, forskning, uddannelse, grøn omstilling, nye sygehusbehandlinger, osv. Vi mener bl.a., at det er oplagt at skrive et mål om at øge arbejdsudbuddet med mindst 50.000 ind i et kommende regeringsgrundlag.

Hidtil har især reformer styrket både beskæftigelsen, vækstpotentialet i dansk økonomi og de offentlige finanser. Ifølge Finansministeriet har reformer siden 2006 styrket de offentlige finanser i 2030 med omkring 100 mia. kr. årligt.

Og uden de vedtagne reformer ville der være udsigt til en faldende beskæftigelse i Danmark frem mod 2030.

Læs også: DI: Et samarbejdende folketing skal have modet til reformer