De største nordiske erhvervsorganisationers topchefer er i Financial Times i dag med deres bekymring for, at EU's  "Single Market Emergency Instrument" gør mere skade end gavn.

Getty Images
28.11.22 DIB Nyheder

Sandahl med opråb i Financial Times

Mandag bragte den internationale finansavis Financial Times et indlæg fra de største nordiske erhvervsorganisationers topchefer. DI Business bringer her en oversættelse.

Det indre marked er en af EU’s største succeser og afgørende for Europas vækst, konkurrenceevne og jobskabelse. De nordiske lande og virksomheder har og bliver ved med at nyde godt af den frie bevægelighed af varer, tjenesteydelser, arbejdstagere og kapital. Derfor er det ret bekymrende, at Europa-Kommissionen har foreslået et nyt instrument, der bygger på myndigheders indblanding i virksomhedernes drift snarere end at fokusere på de fire friheder (”Bruxelles søger styrkede beføjelser til bekæmpelse af kriser, FT-artikel, 20. september 2022).

Det såkaldte ”Single Market Emergency Instrument” søger at sikre, at det indre marked fungerer – selv i krisetider, som hvis der skulle opstå en en ny pandemi. Ambitionen er god, men selve forslaget kan føre til alvorlige negative konsekvenser for europæiske virksomheder.

Et problem er , at der introduceres byrdefulde tiltag såsom ny rapporteringskrav, hvor virksomhederne blandt andet skal opgive følsomme forretningsoplysninger, herunder produktionskapacitet, lagerstatus og forventet output – selv i faciliteter uden for Europa. Hvis Kommissionen vurderer, at krisen er alvorlig nok, så kan den endda påbyde udvalgte virksomheder helt at ændre deres ordrebøger. Erhvervsdrivende kan undgå en sådan ordre, men kun hvis tungtvejende argumenter præsenteres inden for 10 dage efter Kommissionens anmodning.

Vores bekymring er, at europæiske virksomheder kunne blive tvunget til at tilsidesætte deres kontraktlige forpligtelser. Denne indbyggede risiko vil være skadelig over for mulighederne for at drive forretning med partnere både i og uden for Europa.

Hvad retfærdiggør så vidtrækkende beføjelser? Ifølge Kommissionen er det for at kunne sikre tilgængeligheden af varer og services af strategisk og kriserelevant betydning. Men ifølge nordisk erhvervsliv er Kommissionens tilgang grundlæggende fejlagtig.

I løbet af covid-19 pandemien var de nordiske virksomheder  både i stand til og villige til hurtigt – og frivilligt – at prioritere produktionen af mundbind, håndsprit og andre nødvendige produkter. De erhvervsdrivende havde ikke behov for top-down ordrer fra europæiske myndigheder for at træde til, når der var brug for dem. Til gengæld oplevede virksomhederne, at når begyndte at producere de kriserelevante produkter, så var det ekstremt svært at få dem transporteret til de steder, hvor der var allermest brug for dem. Hvorfor? På grund af uforholdsmæssige nationale barrierer ved grænserne, som var blevet indført med henvisning til covid-19.

Budskabet fra nordisk erhvervsliv er derfor klart. ”Single Market Emergency Instrument” bør fokusere skarpt på at sikre den fri bevægelighed af varer, tjenester og mennesker – selv i krisetider.

At bevare den fri bevægelighed ville ikke kun gavne Europa svar på nye kriser. Det ville også betyde, at vores virksomheder ikke lukker ned og at vores medarbejdere forbliver i arbejde. Dét er, hvad Europa har brug for, når den næste krise rammer.

Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri

Jan-Olof Jacke, adm. direktør, Svenskt Näringsliv

Jyri Häkämies, adm. direktør, EK (Finlands Näringsliv)

Sigurdur Hannesson, adm. direktør, Samtök iðnaðarins (Islands Industriforening)

Stanislav Stanchev

Stanislav Stanchev

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3177
  • Mobil +32460944228
  • E-mail stan@di.dk

Relateret indhold