Ifølge DI's analyse oplever hver tredje virksomhed, at det tager mere end otte uger at oprette en lønkonto, hvor det ifølge loven skal ske i løbet af 10 arbejdsdage.

03.01.23 DIB Nyheder

DI: Konto-bøvl rammer ansættelse af internationale medarbejdere

Langt hovedparten af danske virksomheder kæmper med at oprette en bankkonto for deres nyansatte fra andre lande, viser ny DI-analyse.

Danske virksomheder er dybt afhængig af at tiltrække arbejdskraft fra andre lande. Faktisk har vi aldrig tidligere haft så mange internationale medarbejdere i danske virksomheder som nu. Andelen af internationale ansatte er således fordoblet til 12 procent siden 2008.

Men lange sagsbehandlingstider ved oprettelsen af en basal betalingskonto i en dansk bank volder store problemer, når de nye medarbejdere kommer til landet.

Det viser en ny DI-analyse, hvor virksomheder er blevet spurgt om netop udfordringen med at få de formelle bankkrav på plads. En analyse, der blev sat i søen efter talrige henvendelser fra landets erhvervsliv, fortæller chefkonsulent inden for arbejdsmarkedspolitik, Søren Kjærsgaard Høfler.

- 84 pct af de adspurgte virksomheder fortalte, at det var svært at oprette en bankkonto for deres internationale medarbejdere, hvilket var et signifikant tal for os. Flere end hver fjerde virksomhed angiver, at de lange sagsbehandlingstider på at oprette en bankkonto har ansættelsesmæssige konsekvenser, og her taler vi eksempelvis, at ansættelsen bliver droppet eller rykket, siger han.

Læs hele analysen her

Ifølge DI-analysen får rigtigt mange af medarbejderne ingen begrundelse ud over, at der er lange sagsbehandlingstider. Andre gange får de at vide, at hvidvaskregler forlænger tiden for banken til at oprette en dansk bankkonto.

- Når først medarbejderen er ansat og i gang med at arbejde i Danmark, tror jeg, de fleste af os forstår, at ingen ønsker at bruge så mange uger på at kæmpe for at få en dansk bankkonto, hvor deres løn kan blive udbetalt, siger Søren Kjærsgaard Høfler.

8 ugers sagsbehandling

Fra oktober 2021 frem til nu er der netto kommet 35.000 flere internationale medarbejdere til Danmark.

Ifølge analysen oplever hver tredje virksomhed, at det tager mere end otte uger at oprette en lønkonto, hvor det ifølge loven skal ske i løbet af 10 arbejdsdage.

Finanstilsynet kender til problemet og indskærper i dagbladet Børsen, at bankerne skal overholde lovgivningen og give en begrundelse, hvis de afslår at imødekomme ønsket. Læs mere om betingelserne her. 

Læs også: Kæmpede i måneder for at ansætte international specialist

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Søren Kjærsgaard Høfler

Søren Kjærsgaard Høfler

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4520
  • Mobil +45 2614 0298
  • E-mail skjh@di.dk

Relateret indhold