Der er skrevet stolpe op og stolpe ned om de stigende energiprisers betydning for de danske husholdninger. Mindre fokus har der været på den enorme merudgift, som mange danske virksomheder også er blevet pålagt, men som ikke desto mindre også er ganske betydelig.

Hvor betydelig fremgår af udregninger foretaget af Dansk Industri (DI). I udregningerne er der set på forskellen mellem energiudgiften i år versus 2019, som var det seneste normalår. Og det er absolut ikke småpenge, der er tale om.

På gas beløber erhvervslivets ekstraregning i 2022 sig til 15,7 milliarder kroner, mens udgiften til de højere elpriser løber op i 30,1 milliarder kroner. I alt 45,8 milliarder kroner – og det vel at mærke selvom el og gaspriserne faldt lidt tilbage i november,  hvor der var varmt for årstiden.

Branchedirektør i DI Energi Troels Ranis, er heller ikke i tvivl om, at 2022 kommer til at skrive sig over i historiebøgerne.

- For mange virksomhederne har energiomkostninger tidligere været en relativ stabil udgift, men det er der vendt fuldstændig op og ned på i år. Nu er energipriser blevet noget af det første, som en del virksomhedsledere retter deres fokus på om morgenen, siger han.

Læs også: Vasker 700.000 stykker tøj hver måned: Udgifterne er eksploderet

Tårnhøje energipriser smerter

Baggrunden for de stigende udgifter til energi er ikke mindst, at krigen i Ukraine har medført, at der leveres langt mindre gas til Europa fra Rusland. Og da gaspriserne også smitter af på elpriserne, har der været nogle meget markante stigninger i elpriserne. Samtidig har halvtomme vandlagre i Norge og perioder med lidt vind betydet, at prisen på strøm er røget til vejrs.

- Priserne på el og gas har i 2022 nået niveauer, som vi aldrig tidligere har set. Det gør ondt på virksomhederne. I første omgang dem, som har variable kontrakter, hvor deres priser matcher markedets priser 1-til-1. Men som tiden går løber flere og flere fastpriskontrakter ud, og så bliver flere og flere også tvunget til at betale en højere pris for energien, siger Troels Ranis fra DI.

Han påpeger samtidig, at det er vigtigt, at se de stigende energiomkostninger til danske virksomheder i en international kontekst. Mange lande i Europa er nemlig begyndt at subsidiere deres virksomheder, så de ikke bliver ramt af de stigende energiomkostninger. Og i USA og Kina er der også massive statslige investeringer i energi.

- Det risikerer at gå ud over de danske virksomheders konkurrenceevne, når deres konkurrenter i udlandet blandt andet på grund af støtteordninger får langt billigere energi. Det er en vigtigt problemstilling, som vi har meget fokus på i DI. Vi står vagt om danske virksomheders konkurrenceevne, siger Troels Ranis.

2023 tegner til at blive dyr

Spørgsmålet er selvfølgelig nu, hvordan 2023 bliver. For at få en pejling herpå har DI kigget på de såkaldte futures kontrakter, som er prisen for levering af gas og el på et senere tidspunkt.

Futures peger i skrivende stund på, at prisen på el også i 2023 bliver meget høj. Og på gas indikerer futurepriserne også, at prisniveauet vil være mindst på niveau med gennemsnittet for 2022.

- Nu kan energipriserne svinge meget i løbet af et år, men tallene indikerer at virksomhederne også i det kommende år må forventes at være hårdt pressede af de høje energipriser, siger Troels Ranis.

Fakta: Sådan har vi gjort

Meromkostningerne er udregnet pba. spotpriser på el og gas i hhv. 2019 og 2022. El- og gaspriser fra 2019 er anvendt, da det er det seneste normalår. Beregningerne er opdateret med el- og gaspriser til den 23. december 2022. Beregningen er ligeledes baseret på Energistyrelsens og Danmarks Statistiks opgørelser for erhvervslivet og industriens forbrug af el og naturgas.