09.12.22 DIB Nyheder

Godt år for dansk turisme

Samlet set er antallet af overnatninger steget over hele landet i 2022 – dog mest i landdistrikterne og ved kysterne. Det samlede tal overstiger 2019 – året før corona.

Selv om det mest er feriehuse og campingpladser, der har fået mest ud af samfundets åbning efter corona, så viser DST nye tal, at selv i Region Hovedstaden er der flere overnatninger i år. Mange har holdt efterårsferie i Region Hovedstaden – især danskere.

- De nye tal fortæller, at 2022 samlet set har været et godt år for dansk turisme. Dog med markante regionale forskelle. Årets turisme er båret af ekstraordinært mange danske og europæiske overnatninger i feriehuse ved kysterne og på camping. Tallene viser også, at flere danskere end normalt har valgt at holde efterårsferie i hovedstadsområdet. Men storbyerne mangler fortsat de højtforbrugende turister fra de oversøiske markeder som Kina og USA, og krydstogtturismen er hårdt ramt af krigen i Ukraine, siger chef for DI Turisme og Oplevelsesøkonomi Maria Krüger Torp.

Udsigterne for 2023 er dog usikre på grund af forventningerne om økonomisk tilbagegang både i Danmark og i udlandet.

- Der er grund til forsigtig optimisme for 2023. Men den forventede økonomisk tilbagegang både i Danmark og på vores nærmarkeder er en joker. En kraftig økonomisk tilbagegang og eventuel fortsat inflation kan gå kraftigt ud over både virksomhedernes driftsomkostninger og turisternes rejselyst, siger Maria Krüger Torp.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Relateret indhold