Den internationale beskæftigede udgør nu 12 pct. af alle beskæftigede i Sydjylland. For ti år siden var andelen blot 7 pct.

Foto: Esberg Kommune
02.12.22 DIB Nyheder

Nu kan internationale medarbejdere også få hjælp i Syd- og Sønderjylland

Bare det seneste år har Sydjylland fået 4.300 flere internationale medarbejdere. Fra 5. december kan de få hjælp til papirarbejdet i både Esbjerg og Sønderborg.

Fra den 1. december har internationale tilflyttere kunnet søge opholdstilladelse, CPR-nummer og skattekort på SIRIs nye internationale borgerservicecenter (International Citizen Service, ICS) i Esbjerg. Fra mandag den 5. december gælder det også i Sønderborg.

De 2 nye ICS-centre betyder, at de mange internationale tilflyttere i hele Vestjylland og Syd-og Sønderjylland nu slipper for turen til enten Odense eller Aarhus for at få alle papirerne for deres ophold i Danmark på plads.

- Vi har længe kæmpet på vegne af virksomhederne for en større geografisk tilstedeværelse for den internationale arbejdskraft, der flytter til Danmark, og der er ingen tvivl om, at de 2 nye centre får masser at se til, siger chefkonsulent i Dansk Industri (DI) Søren Kjærgaard Høfler.

Den internationale beskæftigede udgør nu 12 pct. af alle beskæftigede i Sydjylland. For ti år siden var andelen blot 7 pct.

- Alene i den seneste måned (september 2022) var der i alt 47.500 internationale, som havde lønmodtagerjob i Sydjylland. For ti år siden var tallet kun 26.000. Så bare på det seneste år har der været en stigning på 4.300 internationale i Sydjylland, siger Søren Kjærgaard Høfler.

Derfor giver det også rigtig god mening med de nye ICS centre i Esbjerg og Sønderborg.

- Vi er glade for, at der har været politisk vilje til at oprette de 2 nye centre i Danmark. Det sender et stærkt signal om, at international arbejdskraft bliver prioriteret, og at international arbejdskraft også er tilstede og bliver prioriteret udenfor storbyerne, siger Søren Kjærgaard Høfler.

Læs også: Stadig fremgang i dansk økonomi i 3. kvartal

 

Søren Kjærsgaard Høfler

Søren Kjærsgaard Høfler

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4520
  • Mobil +45 2614 0298
  • E-mail skjh@di.dk

Relateret indhold