Forfatteren og TV- og filmmanden Jørgen Leth præsenterer i videoen nedenfor hele DI's katalog af tilbud til DI's medlemmer.

07.02.22 DIB Nyheder

Jørgen Leth tager plads og præsenterer DI's muligheder

DI er klar med over 300 tilbud om netværk, kurser og arrangementer til de knapt 19.000 medlemmer. Kunsteren Jørgen Leth gennemgår dem alle.

Administrative robotter for begyndere. Sæt klare mål for dine medarbejdere. Udstationering. Ferieloven….

Listen er lang over de mange tilbud om kurser, netværk og arrangementer som Dansk Industri tilbyder sine knapt 19.000 medlemsvirksomheder. Over 300 tilbud bliver det til hvert år.

For at give det bedst mulige overblik samles alle tilbud nu på en ny hjemmeside, der giver dig nemmere adgang til at finde de relevante muligheder, der kan gavne både din virksomheds forretningsmuligheder og styrke dine ledelsesmæssige kompetencer.

Direktør i DI, Kinga Szabo Christensen tager afsæt i DI’s overordnede arbejde for at skabe en stærkere og bedre samfund og en mere bæredygtig verden. Det kræver virksomheder, der bliver ved med at være nysgerrige og konkurrencedygtige.

- Derfor er det centralt for os, at vi tilbyder vores medlemmer relevante viden, netværk og udviklingsforløb, der styrker deres muligheder for at vokse og blive endnu dygtigere i fremtiden. Det har vi gjort i mange år - ofte i samarbejde med andre - og nu styrker vi det arbejde ved at give et endnu bedre overblik over de mange tilbud, vi har på hylderne, siger hun.

Besøg den nye hjemmeside her

Er du nysgerrig efter at få en mere kreativ præsentation af DI’s mange tilbud, er kunstneren Jørgen Leth klar nedenfor.

Jørgen Leth har fået en bog fra DI - en bog med alle DI's mange tilbud om kurser, netværk og rådgivning. Kunsteren giver her sin version af de mange muligheder.

Pernille Erichsen

Pernille Erichsen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3092
  • Mobil +45 2724 2905
  • E-mail peer@di.dk

Relateret indhold