- Vores udstyr kan redde liv. Jeg er utrolig glad for at kunne gøre andet og mere end at sætte en blågul stribe på min Facebook-profil, siger direktør Thomas Knudstrup fra Lite Flite.

Foto: Lite Flite
31.03.22 DIB Nyheder

Dansk redningsudstyr hjælper ukrainere fanget i krigen

Den danske virksomhed Lite Flite har doneret redningsudstyr til helikoptere til den ukrainske grænsevagt, der bruger det til at redde liv under krigen.

Den sønderjyske virksomhed Lite Flite fra Vamdrup er noget nær verdensmestre i at fremstille redningsudstyr til helikoptere. Redningsudstyret kan bruges til at redde folk, der i nød til søs, men også til at redde folk, der opholder sig steder, hvor en ambulance ikke kan komme frem.

Lite Flites redningsudstyr kommer nu også til gavn for de ukrainere, der er fanget i en brændende bygning eller lignende som følge af krigen. Lite Flite har nemlig doneret en større mængde redningsudstyr til den ukrainske grænsevagt, der tager sig af redningsoperationer i landet.  

- Vores udstyr kan redde liv. Jeg er utrolig glad for at kunne gøre andet og mere end at sætte en blågul stribe på min Facebook-profil, siger direktør Thomas Knudstrup fra Lite Flite.

Læs også:Vil du donere til Ukraine – få gratis certifikater fra DI’s handelskammer 

Donation fra Lite Flite

Donationen til den ukrainske grænsevagt er kommet i stand ved, at grænsevagten ”høfligt” henvendte sig til Lite Flite for at få hjælp. Konkret efterspurgte de redningsslynger, hoistseler og lanyards – alt sammen essentielle dele, når en helikopter skal bruges til at bjærge nødstedte.

- Det sagde vi selvfølgelig ja til, siger Thomas Knudstrup fra Lite Flite.

Der var dog et problem. Hvordan skulle udstyret komme til Ukraine?

Lite Flite tog derfor kontakt til Dansk Industri (DI), der formidlede kontakt til et andet DI-medlem, sikkerhedsfirmaet Guardian, der i forvejen er tilstede i Ukraine og hjælper virksomheder med at evakuere lokalt ansatte fra krigsramte områder.

Samarbejdet betød, at Guardian tog redningsudstyret med til den ukrainske grænsevagt.

- Vi har adskillige operationer kørende i Ukraine i fortiden. Derfor var det oplagt, at vi tog redningsudstyret med og fik afleveret det til den ukrainske grænsevagt, siger Jens Serup, der er medejer af Guardian.

Læs også: DI kimes ned af bekymrede virksomheder

Sådan kan du hjælpe

I DI er der stor glæde over, at virksomhederne er trådt til, når der har været efterspørgsel på hjælp fra Ukraine.

- Vi er i tæt dialog med den ukrainske ambassade om, hvordan danske virksomheder kan hjælpe bedst. Og der er allerede rigtig mange virksomheder, der har bistået med hjælp med alt fra redningsudstyr til fødevarer og transport, fortæller underdirektør i DI Jens Holst.

Han opfordrer danske virksomheder, der er interesserede i at hjælpe eller donere til Ukraine til at læse mere på DI’s Ukraine-site, hvor der løbende bliver opdateret om behovet for hjælp.

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Jens Holst-Nielsen

Jens Holst-Nielsen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3017
  • Mobil +45 2060 6986
  • E-mail jhn@di.dk

Relateret indhold