– Målsætning nummer et er, at al Orklas emballage skal være 100 procent genanvendelig inden 2025. Det når vi, siger adm. direktør for Orkla Danmark, Carsten Hänel. Uden at tøve selvom vi kun er i starten af 2022.

Orkla besluttede i 2018 tre ambitiøse målsætninger for bæredygtig emballage, der skal være opfyldt inden 2025. Det er Carsten Hänels job at sørge for, at det sker for Orkla Danmark, som er en del af den norske føde- og dagligvarekoncern Orkla Group.

Faktisk er han og kollegerne allerede tæt på at nå målsætning nummer to: At 75 procent af emballagen skal være fra genanvendte eller fornybare ressourcer. Og det til trods for at koncernen har tusindvis af produkter, og at Orklas brands findes i 9 ud af 10 hjem i Danmark. Fra KiMs chips og Odense Marcipan til marmelade fra Den Gamle Fabrik.

Det er den tredje målsætning: At 50 procent af plastemballagen skal være fra genanvendte eller fornybare ressourcer, der plager Carsten Hänel.

– Her er lang vej endnu. Vi er på cirka 20 procent lige nu, og det bliver virkelig svært at nå inden 2025, siger han.

Deltag i konference for cirkulær økonomi

Fødevareplast er en mangelvare

2025 er også året, hvor et EU-krav om udvidet producentansvar på emballage træder i kraft. Princippet er: ”forureneren betaler”.
Kort fortalt får Danmarks 41.000 producenter ansvaret for den emballage – det glas, pap, papir og plast, der følger med deres produkter.

Virksomhederne skal finansiere affaldshåndteringen, og jo mere der kan genanvendes, jo mindre skal betales.

– Som en førende spiller med ambitiøse mål inden for bæredygtighed, er mere miljøvenlig emballage en oplagt mulighed for at mindske trykket på planeten, leve op til vores ansvar over for forbrugerne og samtidig spare på omkostningerne, siger Orkla Danmarks adm. direktør.

Men, for der er et stort men lige nu. Orkla kæmper med de andre fødeproducenter om genanvendt plast, der lever op til myndighedernes strenge krav på fødevareområdet.

– Vi vil gerne fremstille for eksempel alle vores Bähncke-flasker af 100 procent genanvendt plast. Men vi er nødt til at stoppe ved 50 procent, fordi vi ikke kan skaffe nok af den bioplast fra nordisk fyrtræsproduktion, vi bruger. Heller ikke selvom vi er villige til at betale mere, forklarer Carsten Hänel.

Firkantet for fremtiden

Den genanvendte plast, Orkla kan skaffe, bliver blandt andet brugt til emballage af kosttilskudsbrands som Livol og Futura, der i dag er i bøtter af op til 100 procent genanvendt plast.

Orklas danske kosttilskudsforretning har skiftet design fra 20 forskellige beholdere af traditionel plast til én beholder af genanvendt plast i seks størrelser og i en ny firkantet form.

– Mine kolleger har med det nye design med succes nedbragt behovet for plads på lageret og sikret mindre CO2-udledning fra transporten. Vi har investeret 20 mio. kr. og bygget nye pakke­linjer, siger den adm. direktør.
Og det lader til, at forbrugerne er med.

I en Orkla-undersøgelse fra 2019 svarer 73 procent af danskerne, at de er særligt bekymrede over miljømæssige konsekvenser af emballage, som ikke er fremstillet af genanvendte materialer.

– Omlægning til mere bæredygtige materialer har – udover miljøeffekten – den fordel, at produkterne skiller sig ud for forbrugerne i supermarkedet og derudover bidrager til mere stolthed blandt medarbejdere, siger Carsten Hänel.

Vær med i DI's netværk for cirkulær økonomi

Emballage er en ressource

Så meget desto mere ærgrer det toplederen, når landets kommuner undlader at håndtere og sortere især plast, der mange steder bare bliver brændt af.
Han forklarer, at lovgivningen allerede nu siger, at kommunernes affaldssystemer skal sortere i 10 forskellige fraktioner. Det sker bare ikke.

– Som producenter investerer vi, vejleder forbrugerne til sortering og mangler i den grad genanvendt plast. Derfor er det også rigtig ærgerligt at se, at også vores dyrere og mere bæredygtige emballager ryger direkte i kommunernes forbrændingsanlæg, siger Carsten Hänel.

Hvis bare alt var som pantsystemet

2025 og producenternes ansvar for emballagen er bare tre år ude i fremtiden, så hvad skal der til?

Først en holdningsændring, forklarer Orkla Danmarks adm. direktør.

– Emballage skal betragtes, som vi betragter en ølkasse – som en ressource, ikke affald. Som producenter har vi brug for effektiv indsamling, sortering og oparbejdning, så materialerne kan vende tilbage til os, siger han.

Carsten Hänel peger på det danske pantsystem som et drømmescenarie: Et cirkulært affaldssystem, der er enkelt at bruge, og hvor 98 procent af materialerne kommer retur.

Han er varm tilhænger af en kollektivordning, med et system der kan håndtere alle industriens emballagetyper, af at industrien sidder med ved bordet, når det designes, og at kommunerne – måske med regeringens hjælp – tager deres del af ansvaret. Ellers ser det sort ud for producenterne.

– Det mest uhensigtsmæssige scenarie er, at producenterne med det udvidede producentansvar fra 2025 ejer og får regningen for emballagen – uden at der er et effektivt cirkulært affaldssystem til at sikre et marked for genanvendte materialer, siger Orkla Danmarks adm. direktør.

Læs også: Udspil - sådan knækker vi affaldskurven