Danmark har alle forudsætninger for at blive en kæmpe succes på kvanteområdet. Vi har forskningsmiljøer i verdensklasse, og mange af vores virksomheder ser store perspektiver i  kommerciel anvendelse af teknologien. Men det kræver et strategisk fokus, hvor staten investerer i at bane vejen for kommercialisering af forskningen, siger politisk direktør i DI, Emil Fannikke Kiær, der deltager i fejringen af Niels Bohr Institutes 100 års jubilæum i dag.

03.03.22 DIB Nyheder

DI: Danmark kan vinde kvantekapløbet, men det kræver investeringer

Danmark skal investere i en ambitiøs national strategi for kvanteteknologi, mener landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri. Kvantecomputere med superkræfter kan nemlig hjælpe med løsninger på store samfundsudfordringer, og lige nu er der en rigtig god anledning til at beslutte markante investeringer, lyder det fra DI - det er nemlig i dag, at Niels Bohr Instituttet, der var arnested for kvantemekanikken, fejrer sit 100 års jubilæum.

- Danmark har alle forudsætninger for at blive en kæmpe succes på kvanteområdet. Vi har forskningsmiljøer i verdensklasse, og mange af vores virksomheder ser store perspektiver i  kommerciel anvendelse af teknologien. Men det kræver et strategisk fokus, hvor staten investerer i at bane vejen for kommercialisering af forskningen, siger politisk direktør i DI, Emil Fannikke Kiær, der deltager i fejringen af Niels Bohr Institutes 100 års jubilæum i dag.

Kvanteteknologien kan blive den næste digitale revolution, som på baggrund af Niels Bohrs banebrydende forskning i kvantemekanik, gør det muligt at bygge computere med en hidtil uset regnekraft. Det er kvantecomputere, der kan hjælpe med løse komplekse problemer - og dermed potentielt også store samfundsudfordringer - med en hastighed, hvor selv de mest avancerede supercomputere i dag ikke kan følge med. Det kan for eksempel sætte farten op på den grønne omstilling, cybersikkerhed og udviklingen af nye lægemidler.

Læs også: Få NATO kvantecenter til DK

DI: Invester i flerårig kvantestrategi

DI foreslår helt konkret, at regeringen skal investere markant og målrettet i en flerårig kvantestrategi. Det skal sikre de helt rette betingelser for forskningsmiljøernes samarbejde med erhvervslivet, tværvidenskabeligt samarbejde og ikke mindst uddannelse af mennesker med de rette kompetencer og sikre gode betingelser for iværksætteri.

Problemet er nemlig, ifølge DI, at Danmark er ved at blive overhalet i det internationale kapløb om at være længst fremme med kvanteteknologi. Lande som Tyskland, Sverige, Holland og Storbritannien investerer massivt i kommercialisering af kvanteforskning.

- Regeringen er jo også gået strategisk til værks for at skubbe på acceleration af teknologier i den grønne forskningsstrategi. Nøglen er tæt samarbejde mellem universiteter og virksomheder, for forskning rykker ikke ud af laboratorierne af sig selv. Den model kan vi også bruge på kvanteområde, siger Emil Fannikke Kiær.

Techvirksomheder investerer i kvantecomputere

Udover en række lande og regioner investerer store techvirksomheder som Microsoft, Google og IBM store beløb i at udvikle højtydende kvantecomputere.

- Vores virksomheder kan se meget store perspektiver i det her, men næsten uanset hvor stor en virksomhed, det er, så skal de rette betingelser være tilstede, for at man kaster sig ud i en strategisk satsning  med forskning og udvikling på nye områder. Vi har brug for en national strategi, så de offentlige og private forskningsmidler kan komplementere hinanden, siger Emil Fannikke Kiær.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Emil Fannikke Kiær

Emil Fannikke Kiær

Erhvervs- og Medlemsdirektør

  • Direkte +45 3377 3032
  • Mobil +45 2476 7713
  • E-mail efk@di.dk

Relateret indhold