11.03.22 DIB Nyheder

Flere ledige stillinger end nogensinde før

Fremtiden på jobmarkedet er usikker, men arbejdsmarkedet lige nu er rødglødende. Stadig behov for reformer, mener DI

I fjerde kvartal steg antallet af ledige stillinger med 5.700 til 66.100. Dermed fortsætter den kraftige fremgang.

- Der er flere ledige stillinger i Danmark end nogensinde tidligere. Det er endnu et tegn på et meget varmt arbejdsmarked, hvor mange virksomheder har svært ved at finde de medarbejdere, de har brug for, siger vicedirektør Steen Nielsen, DI, der dog understreger, at der er usikkerhed om fremtiden.

- Det er for tidligt at sige, om krigen i Ukraine på længere sigt vil føre til færre jobopslag, men indtil videre kan vi glæde os over en meget stærk fremgang. Antallet af nye jobopslag ligger her i marts måned lige så højt som i de foregående måneder. Så der er altså fortsat meget høj aktivitet på arbejdsmarkedet, siger Steen Nielsen.

- Manglen på medarbejdere er fortsat en meget stor udfordring for virksomhederne. Derfor er det stadig meget aktuelt at se på, hvordan danske virksomheder kan få de medarbejdere, der er brug for. Det gælder både mulighederne for internationale medarbejdere samt tilskyndelsen til at flere seniorer bliver på arbejdsmarkedet og at flere af de unge, som hverken er i arbejde eller uddannelse, kommer ud på arbejdsmarkedet, siger Steen Nielsen.

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold