17,3 procent af studenterårgang 2015 er stadig ikke i gang med at videreuddanne sig her fem år efter eksamen, viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet ifølge en DI-analyse. 

Andelen af elever fra studenterårgangene 2013 og 2014, der ikke var i gang med en uddannelse fem år efter studenterhuen blev sat på hovedet, ligger på henholdsvis 10,9 og 12,2 procent.

Derfor er det ifølge underdirektør og chef for DI Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser Signe Tychsen Philip en voldsom negativ udvikling, der er sket. 

- Det er en meget bekymrende udvikling. Det er ærgerligt for de unge, og samfundet smider guld på gaden. For vi taler om en gruppe unge, som jo allerede har vist, at de kan gennemføre en uddannelse, siger Signe Tychsen Philip.

Læs analysen: Flere ufaglærte studenter fem år efter studentereksamen

Uddannelse er vejen til job

Danmark mangler især tekniske faglærte og specialister både nu og i fremtiden.

- Desuden giver en uddannelse en mere sikker tilknytning til arbejdsmarkedet end ufaglærte jobs, så det giver rigtig god mening for både den enkelte student, for virksomhederne og for samfundet, at studenter får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derfor er udviklingen så bekymrende, siger Signe Tychsen Philip.

Tendensen til at færre videreuddanner sig efter studentereksamen ses på tværs af alle fire gymnasiale uddannelser, stx (alment gymnasium), htx, hhx og hf – størst stigning ses på stx og hf. Tre ud af fem ufaglærte studenter er inden for 5 år begyndt på en anden uddannelse efter studentereksamen, men er faldet fra.

- Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi klæder studenterne bedre på til at vælge uddannelse og livsvej efter gymnasiet – som i øvrigt lige så godt kan være en erhvervsuddannelse som en videregående uddannelse, siger Signe Tychsen Philip.

Læs også: Kloge hænder messen sætter turbo på lærlingematch

Flere skal se muligheder i erhvervsuddannelser

DI har sammen med Danske Gymnasier, Dansk Metal og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne foreslået forsøg med praksisrettede studieretninger på det almene gymnasium. Linjerne, der kan handle om grøn omstilling, digital udvikling eller sundhed og Life Science, skal inspirere de unge til en praksisrettet videregående uddannelse eller en faglært uddannelse efter gymnasiet.

- Målet er at udvide vejene for studenterne, så flere ser mulighederne i erhvervsuddannelserne eller de praksisrettede videregående uddannelser. Når så mange falder fra deres videregående uddannelse, så tyder noget på, at vi må skabe nye muligheder, som appellerer til netop de unge, som aldrig kommer videre med en uddannelse, siger Signe Tychsen Philip.

Andelen af ufaglærte studenter er højere i større byer end i mindre. Og studenterne fra bykommunerne har også i større grad faldet fra en uddannelse inden for de første fem år efter studentereksamen.

Læs også: Digital efteruddannelse i det offentlige - her er overblikket