Mange var mødt op til den officielle åbning af DesignNævnet og den nye portal til behandling af sager om ophavsret.

Foto: Per Rehfeldt
01.03.22 DIB Nyheder

Nu kan du få behandlet sager om ophavsret i DesignNævnet

DesignNævnet og Responsumudvalget kan nu modtage sager fra personer eller virksomheder, der mener, at deres værk måske kan være krænket. DI hilser muligheden velkommen.

24. februar 2022 var der officiel åbning af DesignNævnet og Responsumudvalget, der kan modtage og behandle tvister om ophavsret m.m. fra både enkeltpersoner eller virksomheder.

- Uanset om du er en foretagsom, kreativ, passioneret, visionær og ambitiøs enkeltperson, iværksætter, et startup eller et større etableret brand, så vil du have et stærkt behov for beskytte dine værker og din forretning bedst muligt. Dine rettigheder er en forudsætning for de mange interesser, der er på spil, sagde designer Svend Onø, Onø Design, der var en af de mange oplægsholdere på dagen og tillige sagkyndig dommer i Sø- og Handelsretten ifølge en pressemeddelelse.

Læs også: SMV’er og iværksættere får hjælp til tvister om designrettigheder

Billig løsning

DesignNævnet behandler sager mellem to eller flere parter, som drejer sig om at fastslå, om arkitektur, design eller kunsthåndværk er beskyttet ifølge lovgivningen, og/eller om der er sket en krænkelse af beskyttelsen. Til sammenligning med at føre en sag ved retten, så vil beløbet for at indbringe en sag for DesignNævnet og Responsumudvalget være meget beskedent.

Bag den nye instans står en række organisationer. Heriblandt DI.

- Jeg er sikker på, at DesignNævnet vil blive en stor succes. Der er flere fordele ved at starte i det nye organ, hvis der er tvister om rettigheder. Det er både billigere og hurtigere, og hvis parterne kan enes om det, kan afgørelsen også være gældende. Ellers er der stadig mulighed for at få afgjort sager i retsvæsenet, men det kan være en både langvarig og dyr proces for alle parter, siger Kim Haggren, vicedirektør i Dansk Industri (DI).

Han uddyber:

-Udover en billigere og hurtigere løsning sammenlignet med retsvæsenet, så går det nye organ ikke ned på kvaliteten af de dommere og sagkyndige som afgiver udtalelserne. Det nye organ har både en landsretsdommer samt sagkyndige fra den designretlige og kommercielle verden.

Her kan du se mere om de nye muligheder fra DesignNævnet 

Fakta

Læs mere om DesignNævnet:

Sagsbehandling
Hvad du kan bruge udtalelser fra DesignNævnet eller Responsumudvalget til
Hvilke sager du kan indbringe

Hos DesignNævnet

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Mie Nancy Grouleff

Mie Nancy Grouleff

Konsulent, advokatfuldmægtig

  • Direkte +45 3377 3638
  • Mobil +45 6060 6634
  • E-mail migr@di.dk

Relateret indhold