Et forbud mod stålprodukter fra Rusland kan få stor betydning for dansk erhvervsliv, oplyser Dansk Industri.

Video: Tom Nielsen
15.03.22 DIB Nyheder

Overblik: Her er de nyeste sanktioner mod Rusland

I dag trådte en række nye sanktioner i kraft mod Rusland og russiske virksomheder. Få overblikket over sanktionerne her.

EU har vedtaget en fjerde runde af sanktioner mod Rusland, der blandt andet rammer Ruslands militærindustri, stålindustri og investeringer i russisk energi. Sanktionerne træder i kraft i dag.

I Dansk Industri (DI) bakker man fuldt ud op om de nye sanktioner og man opfordrer medlemsvirksomhederne til at holde sig nøje orienteret om omfanget af sanktioner.

- EU har været historisk hurtige til at vedtage nye sanktioner. Det sætter store krav til, at virksomhederne holder sig orienteret om, hvilke varer, industrier og enheder, der er omfattet af sanktioner, siger underdirektør i DI Peter Thagesen.

De nye sanktioner omfatter: 

  • Forbud mod transaktioner med en række statsejede russiske virksomheder inden for våbenindustrien
  • Forbud mod import fra Rusland af stålprodukter, som allerede er genstand for EU's såkaldte safeguard foranstaltninger.
  • Forbud mod nye investeringer i Ruslands energi-sektor.
  • Forbud mod eksport af luksusvarer fra EU til Rusland - svarende til EU’s eksisterende forbud mod eksport af luksusvarer til Nordkorea.

Forbud mod stålimport kan få stor betydning

Underdirektør Peter Thagensen fra DI hæfter sig især ved forbuddet mod import af stålprodukter fra Rusland.

- Forbuddet kan få stor betydning for dele af danske erhvervsliv, der vil skulle finde nye leverandører af stål. Det gælder blandt andet for vindmølleindustrien og byggeindustrien, siger han.

Dertil kommer, at EU ikke længere giver produkter med oprindelse i Rusland normale toldvilkår i henhold til WTO-reglerne, som giver mulighed for relativt lave toldsatser ved import til EU. Det betyder også, at EU-Kommissionen kan beslutte at forhøje EU’s toldsatser på varer med russiske oprindelse. Det er dog endnu ikke klart, om denne mulighed vil blive benyttet.  

For yderligere overblik over de gældende sanktioner, kan du finde information på DI’s Ukraine-site og hos Erhvervsstyrelsen.

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Peter Dige Thagesen

Peter Dige Thagesen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3752
  • Mobil +45 2949 4569
  • E-mail pth@di.dk

Relateret indhold