EU vil øremærke 1.100 milliarder kroner til investeringer i de afrikanske lande som led i EU’s store globale Gateway-strategi. Det er mange penge og lyder meget besnærende, men udfordringen er, at de mange midler kanaliseres gennem kendte mekanismer, hvor omdrejningspunktet mere er konsulentopgaver, lån, markedsmodningsanalyser og strategiudvikling, end det er mekanismer, der muliggør et reelt fodfæste på det afrikanske kontinent.

Danske og europæiske myndigheder er dygtige til at tage virksomheder med i forberedelsen af politikudviklingen så vi får bygget bæredygtig og langtidsholdbare indsatser. Men for at få konkrete danske løsninger og produkter i spil er vi også nødt til at støtte finansieringen af pilot projekter mere direkte.

Det gør sig især gældende på det digitale område, hvor den største barriere er at kunne vise, at dansk software kan fungere i en afrikansk kontekst. Både med hensyn til den lokale IT infrastruktur, date beskyttelse og sikkerhed og på sigt i forhold til eksterne finansieringskilder i det globale donorlandskab.

Læs også: 1.100 milliarder EU-kroner giver gode muligheder for danske virksomheder

Finansier pilotprojekter direkte

Her er vores erfaring, at de eksisterende finansieringskilder i form af Danida, IFU og EKF ikke rammer indenfor skiven, når vi taler om eksport af danske software løsninger.

Hvad vi oplever som en mulig løsning, er en Pilot accelerator. En model, hvor Danmark finansierer danske pilotprojekter i Afrika, som efterfølgende kan bruges som reference til blandt andet at vinde større EU projekter.

Finansiering skal være i form af støtte til udvikling og implementering af software på pilotstadiet direkte til den enkelte danske virksomhed, hvilket man kan gøre indenfor EU's deminimis regler om statsstøtte.

Eller vende en sådan accelerator på hovedet og lade myndigheder i udviklingslande søge om finansiering af en pilot via de danske ambassader i Afrika.   

Proof of Concept

Vi har lige været i Kenya og diskuteret digitalisering. Interessen er stor for danske løsninger. Man er tryg ved, at det er Danmark, der som et lille åbent demokratisk land, og pt verdenmester i offentlig digitalisering, leverer software, der opfylder alle sikkerhedskrav og beskytter data forsvarligt.

Kenya har også, modsat mange andre lande i Afrika, en digital infrastruktur, der er relativt udbredt og med online services og betalinger via mobilen mv.

Der er altså et veletableret digitalt økosystem at arbejde ud fra. Men udfordringen der står tilbage efter møder med kenyanske myndigheder er, at de er gerne vil være first mover på ny udenlandsk software. De er overbeviste om kvaliteten og relevansen af danske løsninger, men der har brug for et ”Proof of Concept” til at finde finansieringen.

Et proof of concept kan mange danske virksomheder selv finansiere og tage risikoen på. Men tilliden til den danske virksomhed vil vokse eksponentielt, hvis den danske stat står bag et sådant ”Proof of Concept”.

Det handler ikke om de facto at koble bistanden op på virksomhedernes endelig produkter, men at gøre det på pilotprojekter, hvorefter det givne land selv kan bestemme, om de går videre med at udarbejde et udbud og se hvem der byder eller lave en direkte kontrahering. Men uanset den videre proces, vil danske virksomheder have en fod i døren.

Læs også: 150 mia euro på vej til Afrika – sådan får du del i dem

Digitalisering skaber gennemsigtighed

Set på den lidt større klinge, og i lyset af EU's overordnede dagsorden i Afrika, er den helt store gevinst ved digitalisering af den offentlige sektor i udviklingslande, at den kan styrke de offentlige institutioner.

Det kan man gøre ved at skabe gennemsigtighed i sagsbehandlingen (som er borgerens garanti for en fair behandling), bekæmpe korruption og bygge en større pålidelighed og kvalitet i leverancen af offentlige services.

Med en mere transparent, leveringsdygtig og ansvarlig offentlig sektor kommer en større tillid til, at den offentlige sektor forvalter samfundets ressourcer bedst muligt. Ikke mindst de mange milliarder, som EU vil investere i Afrika. I sidste ende vil en mere digital forvaltning styrke demokratiet.

Læs også: 100 danske mikrofabrikker skal levere rent vand og internet til fjerne områder

Digitalisering skaber grøn omstilling

En yderligere højaktuel dimension ved digitalisering, som vi drøftede i Kenya, er den grønne omstilling og kampen for et bedre klima.

Den kamp drives i høj grad også af digitale løsninger. Registrering og monitorering af spildevand, affald, biodiversitet, tinglysning, fredning, skovning, kvotestyring med videre er alle emner, der er vigtige at have data på og forvalte gennem en øget digitalisering.

Og så kan digitalisering accelerere klima indsatsen ved at give ministerier og styrelser evnen til hurtigt at gå fra politisk beslutning, til eksekvering.  

Et eksempel er den danske løsning for klima lavbund, hvor der gik 3 måneder fra regeringen vedtog en støtteordning til at omlægge landbrug i lavbundsområder, til de første udbetalinger blev eksekveret på miljøstyrelsens digitale platform. Omlægningen af lavbundsjorde er vurderet til at reducere det danske CO2 udslip med op til 20 procent.   

Brug danske erfaringer

Danske virksomheder har nogle af verdens bedste løsninger på de konkrete udfordringer, Afrika står overfor. Samtidig kommer vi ud af en forretningstradition, hvor danske værdier og antikorruption står stærkt.

Så der vil være en dobbelt gevinst ved at styrke andelen af danske virksomheder, der operer i Afrika hvis vi skaber et bedre fundament at stå på i forhold til EU's projektmidler. Etableringen af en Pilot accelerator vil være et velkomment bidrag i den sammenhæng.  

Læs også: Nationale afrikanske klimamål giver muligheder for danske virksomheder