Virksomheden Tuco Marines ProZero er hovedudvikler på en helt ny elektrisk elarbejdsbåd, der kan sejle både hurtigt, stille og langt. Den første båd er produceret og testet med ”foilerteknik”, der betyder, at bådens skrog ikke er i berøring med vandoverfladen. Det giver mindre bølgemodstand og dermed et lavere energiforbrug, som betyder, at båden kan sejle 90 sømil alene på el.

- Den første båd er produceret og testet, og vi oplever stor interesse fra vores potentielle kunder. De findes indenfor arbejdsbåde generelt set, hvor vi blandt andet leverer til norske havbrug, til offshore hvor blandt andet boreplatforme og havvindmøller har brug for arbejdsbåde til servicering og til ”det grå marked”, som er forsvar, sikkerhed og politi verden rundt, fortæller adm. direktør og indehaver, Jonas Pedersen.

Læs også: Modi i DI: Danmark har evnerne – Indien har størrelsen

Dyrere både – mindre søgang

Teknikken med foilende både er ikke ny. Der er tidligere brugt hurtigtgående færger og andre fartøjer, der har ”svævet” over vandene. Men fordi disse både har været tunge fartøjer, har de også haft et højt energiforbrug, som ikke kunne klares ret længe ad gangen med batterier. Men ”Pioneer” som elbåden fra Tuco er døbt bruger mindre energi på grund af den lavere bølgemodstand og fordi materialet, den er bygget af, er lettere.

- Alle vores kunder har behov for at sænke deres klimaftryk, så vi ser gode markedsmuligheder for båden. Der findes elarbejdsbåde i forvejen, men deres kortere rækkevidde gør dem mindre praktisk anvendelige og det er min vurdering, at nogle er blevet købt mere af politiske årsager end af funktionelle, siger Jonas Pedersen.

Han forventer, at båden kan finde anvendelse mange steder i verden.

- Set over tid vil jeg tro, at det danske marked udgør cirka 30 procent af vores omsætning. Men det svinger meget. Lige nu har vi en stor opgave til Aalborg med levering af elfærger, der skal sejle på Limfjorden. Men ellers har vi leveret til Vestafrika, til et græsk rederi og jeg har lige haft et kundemøde med englændere, siger Jonas Pedersen.

Han mener, at det især er de danske muligheder for at levere klimavenlige fartøjer, der er tilpasset de arbejdsopgaver, de skal udføre, der kan sikre succes for dansk skibsbyggeri.

- Vi kan næppe konkurrere på ”multi purpose” både. Det, vi kan, er at indgå samarbejder med kunder, så vi kan levere både og skibe, der er tilpasset netop deres behov. I tilfældet med Pioneer kan behovet fx være, at den er støjsvag og efterlader mindre kølvand, at den giver mindre søgang ved persontransport, eller at CO2-emmissionerne er mindre end ved andre både, siger Jonas Pedersen.

Læs også: Større bøder på vej – pas på faldgruber i markedsføringsloven

Danske Maritime ser gode muligheder

Også i brancheforeningen Danske Maritime, der repræsenterer danske leverandører af skibe, maritimt udstyr og  service, ser direktør Jenny N. Braat lyst på mulighederne for foreningens medlemmer.

- Vi har lige udgivet vores årsberetning, hvor vi kan se en stigning i antallet af leverede skibe de sidste par år, og ordretilgangen har ikke været større siden omkring 2014. Efter coronapandemien, der satte en væsentlig bremse på investeringerne, ser vi nu massive investeringer indenfor både den grønne omstilling såvel som for renovering af den eksisterende flåde, siger Jenny N. Braat.

Hun tilføjer, at skibsbygningsbranchen i hele verden har forventning om øget aktivitet frem mod 2040 – ikke mindst fordi, verdenshandlen til søs er i vækst.

- Der er et meget stort og voksende marked for kloge teknologiske løsninger, som Danmark i høj grad er udvikler af. Vi arbejder på at få skærpet målsætningen for klimareduktioner, så ambitionen bliver nul udledning fra den maritime branche i 2050. Hvis det skal lykkes, skal vi investere massivt i forskning og udvikling og styrke os på uddannelsessiden, hvor der især er behov for uddannelse af skibsingeniører og -designere, siger Jenny N. Braat.

Læs også: Dansk eksport kan fjerne CO2 som to gange danskernes samlede udledning

Skru op for investeringer i f&u

Til den ende så hun gerne, at de offentlige danske investeringer i forskning og udvikling kom op på samme niveau, som de er i nabolande som Norge og Tyskland.

- I Danmark er forholdet sådan, at det offentliges investeringer udgør 1/3 af investeringerne i f&u, mens industrien investerer de 2/3. Det er omvendt i Tyskland og Sverige, og det så vi også gerne i Danmark, uden at branchen af den grund har ønske om at skrue ned for investeringsniveauet, siger Jenny N. Braat.

Hun påpeger, at den internationale konkurrence indenfor maritimt udstyr og skibsbygning er hård.

- Det er et område i voldsom udvikling. Ikke mindst på grund af den grønne omstilling. Det er også et område med meget store forretningsmuligheder, som kan skabe mange arbejdspladser i Danmark, samtidig med at vi yder et væsentlig bidrag til grøn omstilling i hele verden, siger Jenny N. Braat.

Hun opfordrer i den forbindelse også det offentlige til at bruge investeringer i maritim infrastruktur til at fremme de nye løsninger, industrien tilvejebringer.

- Vi har flere flotte eksempler med blandt andet elfærgen Ellen fra Søby Værft, Tucos arbejde med færger ved Limfjorden og hybridfærgen ”Grotte” fra Hvide Sande skibsværft. Den slags kan der gøres mere af, ligesom vi mener, at investeringer i Forsvarets flåde kan bidrage til at udvikle og showcase fremtidens løsninger, siger Jenny N. Braat.

”Pioneer” er udviklet i samarbejde med Artemis Technologies Ltd som leverandør af elektrisk fremdrivning og foil teknologi.

Læs også: Klimaformand: Fossilfri energi skal gøre forsvaret grønnere