Hvis jeg kunne finde otte-ti kvalificerede medarbejdere her og nu, ville jeg ansætte dem med det samme.

Mads Raaschou, der ejer og driver Raaschou Inventar og Raaschou Byg, er ikke i tvivl om, hvad virksomhedens største udfordring er – nemlig mangel på arbejdskraft. Den udfordring står han ikke alene med, men han har et bidrag til at bremse problemet. Og det handler om at tage et stort ansvar for at uddanne fremtidens faglærte.

Lærlinge har der nemlig altid været mange af i virksomheden i Skovlunde ved København. Her har man fået travlt, efter at coronakrisen er klinget af, og især erhvervskunderne har skruet op for renovering og indretning af blandt andet butikker, hoteller og restauranter. Derfor ser han ind i en årlig vækst i virksomheden på 10 – 15 procent, hvis altså det lykkes at få nok kompetente hænder med på holdet.

– I de 20 år jeg har drevet virksomheden, har det altid været en del af vores DNA at have lærlinge. Det løser ikke manglen på arbejdskraft her og nu. Men det sikrer, at vi på længere sigt får flere dygtige håndværkere, fordi mange af dem, der uddanner sig hos os, bliver i virksomheden bagefter, forklarer han.

Læs også: Erhvervsskoler tømt for elever til skoleoplæring

Mange lærlinge i sving

Han foretrækker håndværkere, der er oplært i Danmark, med den begrundelse at det sikrer en forståelse for danske traditioner og kvalitetskrav. Derfor har det i mange år også været en vigtig del af Mads Raaschous løsning at give plads til mange lærlinge. Typisk er der mellem 10 og 20 lærlinge ud af i alt 65 medarbejdere. Da Mads Raaschou viser rundt på virksomheden, hilser han på de lærlinge, der er i gang med dagens opgaver.

At netop lærlingene har en særlig plads hos Mads Raaschou, efterlader ejeren af virksomheden ingen tvivl om. Han er selv udlært snedker og er i dag dybt engageret i at styrke erhvervsuddannelserne. Blandt andet som medlem af bestyrelsen for NEXT og som formand for DI Byggeri Hovedstaden.

– Vi uddanner flere lærlinge, end vi kan beholde. Nogle skal og vil naturligt videre. Og set fra min stol er det også en gevinst, hvis jeg kan give en ingeniør, en arkitekt eller en byggeleder noget håndværksmæssig forståelse med i hans uddannelse, forklarer Mads Raaschou.

Han ser netop indsatsen med at uddanne snedkere og bygningshåndværkere som en vigtig opgave for hele den danske byggesektor.

– Evner vi ikke at holde vores håndværksmæssige traditioner i live, er det en kæmpe falliterklæring, for en rigtig stor del af værdierne i Danmark er jo vores bygninger. Og hvis ikke standarden fortsætter med at være høj, kan det blive rigtigt dyrt. Det sikrer vi bedst, hvis vi bliver ved med selv at uddanne håndværkere, der har en forståelse for at bygge i det danske klima og på det rette kvalitetsniveau, mener han.

Kom med i DI Lærepladsfællesskabet

Behov for at gøre det bedre

Mads Raaschou er ikke ene om interessen for, at der kommer flere faglærte. På landsplan er det Folketingets ambition, at 25 procent af de unge søger en erhvervsuddannelse efter grundskolen. De nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at det går fremad. I 2021 var 2.910 flere lærlinge end året før i gang med en uddannelse i en virksomhed.

Stigningen viser, at danske virksomheder er blevet bedre til at tage lærlinge ind. Og Mads Raaschou opfordrer flere til at følge efter.

– Byggeriet har tradition for at tage relativt mange lærlinge, og vi skal gerne have industrien med også. Når det politiske mål er, at alle skal kunne få en praktikplads, må vi som virksomheder sætte barren lidt højere og tage et fælles ansvar for at løse den opgave, siger han.

I hans egen virksomhed er lærlingeindsatsen sat i system, hvor svendene er klar på, at det er en del af deres arbejdsdag at give deres faglige viden videre til næste generation.

– Det er naturligvis vigtigt, at svendene køber ind på den opgave. Og her er det direktørens ansvar at holde fast i, at sådan skal det være, for det er jo direktøren, der har brug for at få flere uddannede medarbejdere bagefter, pointerer Mads Raaschou og fortsætter:

– Og har man først fået sat lærlingeprocessen i system, skal det virkelig være en dårlig lærling, før det ikke er rentabelt for virksomheden.

En løftestang i grøn omstilling

Generelt ser han flere måder til at motivere virksomhederne til at tage lærlinge. Det vigtigste i den proces er dog, at bruge ”guleroden frem for pisken”:

– En mulighed er at give tilskud til lærlingelønninger, hvilket tidligere har skabt et stort indtag af lærlinge. En anden mulighed er at give en årsbonus til virksomheder, der tager flere lærlinge, end de behøver, siger Mads Raaschou.

Samtidig ser han potentiale i at koble lærlingeindsatsen sammen med den grønne omstilling. Her kan krav om klimavenlige løsninger på byggeriopgaver kombineres med, at udbudsvinderne skal tage elever ind.

Flere skal dog også få blik for en erhvervsuddannelse, efter årtier hvor gymnasiet har fået den højeste prioritet. Enkelte fagområder som kokke og møbelsnedkere er populære takket være TV-programmer og verdenskendte restauranter og designikoner som Arne Jacobsen, Hans J. Wegner og Kaare Klint. Det er anderledes med andre fag som eksempelviser murer.

Og så er der en helt afgørende faktor, slutter Mads Raaschou:

– Min erfaring er, at forældrene spiller en stor rolle. Når der skal tages en beslutning hjemme ved spisebordet om Benjamin eller Louise skal være håndværker eller i gymnasiet, er det mor som bestemmer. Hvis du kan overbevise hende om, at der er et stort potentiale i at blive håndværker, kan du for alvor rykke ved udviklingen. Og så har en håndværker faktisk en rigtig god livsindkomst og byder ind som skatteyder tidligt i livet.