27.04.22 DIB Nyheder

Historisk mange kvinder har fuldført videregående uddannelse

For første gang nogensinde har mere end halvdelen af kvinder mellem 30 og 35 år fuldført en videregående uddannelse.

51,2 pct. af kvinder, der var mellem 30 og 35 år i 2021, har fuldført en videregående uddannelse. Det er første gang, at mere end halvdelen af kvinderne i denne aldersgruppe har taget en videregående uddannelse.

Til sammenligning har 36,4 pct. af mændene i aldersgruppen fuldført en videregående uddannelse, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

- Særligt flere kvinder fuldfører en kandidatuddannelse end tidligere. Men vi bliver i samfundet nødt til at have større fokus på, at flere af dem skal søge mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, siger Mikkel Haarder, underdirektør for kompetencer og viden i Dansk Industri (DI).

- Den grønne og digitale omstilling drives af innovative løsninger fra bl.a. dygtige ingeniører, matematikere og it-specialister, så her skal kvinderne være med. Det er vigtigt, at de løsninger ikke kun kommer fra den ene halvdel af befolkningen. Der er brug for, at alle perspektiver og talenter kommer i spil, forklarer DI-direktøren.

Den øgede forskel mellem mænd og kvinder skyldes især, at langt flere kvinder fuldfører en lang videregående uddannelse end for 15 år siden. 

Mikkel Haarder

Mikkel Haarder

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3574
  • Mobil +45 2577 9161
  • E-mail miha@di.dk

Relateret indhold