- Det er fortroligt, hvem myndighederne har udpeget med et samfundskritisk gasforbrug, men den enkelte virksomhed er blevet orienteret, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI.

01.04.22 DIB Nyheder

Gaskrise: Danskerne står forrest – virksomhederne bagerst

Bliver der mangel på gas vil husholdningerne står forrest i køen, dernæst virksomhederne. Vi har en nødplan, men den er ikke uden konsekvenser for danske virksomheder, fortæller direktør i DI Energi Troels Ranis.

Bliver den russiske præsident Vladimir Putins trusler om at lukke for gassen, hvis der ikke falder betaling i russiske rubler, en realitet, kan det på sigt få store konsekvenser for mange virksomheder. Det fortæller branchedirektør i DI Energi Troels Ranis.

- Det er vigtigt, at understrege, at vi ikke umiddelbart står i krisesituation. Men skulle der opstå en reel gasforsyningskrise, er prioriteringen klar fra myndighedernes side. Først vil husholdningerne få gas, dernæst virksomhederne, siger Troels Ranis.

Hemmelig liste over gasforsyning

Han fortæller, at den danske nødplan for ikke-beskyttede gaskunder nu prioriteres efter, om virksomhederne har et samfundskritisk gasforbrug eller ej. Der er prioriteret efter konsekvenser for liv og sundhed, fødevareforsyning, dyrevelfærd, miljø, samfundsøkonomi mv.

- Det er fortroligt, hvem myndighederne har udpeget med et samfundskritisk gasforbrug, men den enkelte virksomhed er blevet orienteret, siger Troels Ranis, der tilføjer, at listen over ikke-beskyttede gaskunder netop er ved at blive opdateret, som det sker hvert år.

DI: Sådan får vi russisk gas ud af dansk energiforbrug

Vigtigt bidrag fra USA

Nu og her er vi dog ikke der, hvor der bliver behov for at sætte nødplanen i kraft ifølge DI. Forsyningssikkerheden er robust ifølge myndighederne – og vi er også hjulpet af, at husholdningerne med udsigt til forår og sommer og højere temperaturer ikke kommer til at trække på gasleverancerne i samme grad som i vinterperioden.

I positiv retning trækker også, at USA’s præsident Joe Biden har givet tilsagn om levering af 15 milliarder kubikmeter LNG gas. Det vil kunne erstatte 12 pct. af importen af russisk gas til Europa, men er dog ikke nok til at nå i mål med udfasningen af 2/3 af importen til EU allerede i løbet 2022, som det er besluttet af EU-landene i fællesskab.

Solidaritet i Europa

Ifølge Troels Ranis vil ikke mindst Tyskland blive ramt af et eventuelt stop for russisk gas. Tyskerne bruger i dag ca. 26 pct gas ud af det samlede energiforbrug og importen fra Rusland omfatter mere end 50 pct.

Derfor er det en betydelig nervøsitet over forsyningssituationen hos tyske virksomheder, der frygter omfattede konsekvenser, hvis der indtræffer en forsyningskrise. Men da vi i Europa følger fælles regler om at være solidariske om gasforsyningen, vil en potentiel gasforsyningskrise også få konsekvenser for Danmark og danske gasforbrugende virksomheder.

- Du kan ikke se den danske situation uafhængigt af den tyske eller Europa som helhed. Problemerne skal løses kollektivt, siger Troels Ranis.

Læs også: Kofod og Sandahl - Tæt og stærkt samarbejde skal svække Putin

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Troels Ranis

Troels Ranis

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3683
  • Mobil +45 2328 5056
  • E-mail trra@di.dk

Relateret indhold