Alle – også ikke DI-medlemmer – kan indstille eller indstilles. Vi er som vores pris, åben for alle, der gør en forskel og som har noget på hjerte, siger Ditte Vigsø, partner i organisationen Goodtalks.

20.04.22 DIB Nyheder

Ny pris vil hylde diversitetstiltag, der virker

Nu kan du nominere dig selv, din kollega, chef eller arbejdsplads til en ny diversitetspris. Organisationen bag prisen vil nemlig have fokus på det, der virker.

Dårlige historier om chefer, virksomheder, organisationer eller medarbejdere, der ikke gør nok for mangfoldighed og inklusion på tværs af køn, race, religion eller seksualitet, er der nok af.

Det, der mangler, er – ifølge Ditte Vigsø, partner i organisationen Goodtalks – fokus på det, der rent faktisk virker.

- Danish Diversity Awards (DDA) er en ny pris, eller rettere syv nye priser, der sætter fokus på dem, der rent faktisk gør noget for at skabe plads til alle. Vi vil gerne pege på, at inklusion og mangfoldighed ikke er problemer, der skal løses, men muligheder, virksomheder kan, bør og skal gribe. Der er en kæmpe innovationskraft, der bliver sluppet fri, når mennesker stopper med at frygte og i stedet er sig selv, siger Ditte Vigsø.

Ikke DI-medlemmer også velkomne

Dansk Industri (DI) er hovedsponsor på Danish Diversity Awards. Ditte Vigsø fortæller, at samarbejdet kom i stand, da hun og grundlæggeren af netværksvirksomheden Goodtalk, Pernille Sandberg Bech, tog kontakt sidste år, efter at DI havde lanceret sit Gender Diversity Pledge i 2021.

Allerede nu er der åbent for indstillinger til de i alt fire priser til enkeltpersoner som for eksempel ’årets adm. direktør’ og tre til virksomheder/organisationer som for eksempel ’årets mangfoldighed og inklusionsorganisation’.

- Alle – også ikke DI-medlemmer – kan indstille eller indstilles. Vi er som vores pris, åben for alle, der gør en forskel og som har noget på hjerte, siger Ditte Vigsø.

Mangfoldighed er innovationskraft

De syv heldige vindere af en pris til Danish Diversity Awards 2022 vil – udover æren – modtage en statuette, et diplom, hæder på DDA’s hjemmeside samt bliver nævnt i en efterfølgende rapport om best practice.

Priserne uddeles den 9. juni 2022 ved et show i Industriens Hus i København og inkluderer også talks, paneldebatter og underholdning med vært Sara Bro i spidsen.

- Vi glæder os til at være værter for prisuddelingen. Når virksomheder prioriterer og investerer i diversitet, investerer de også i øget innovation, kreativitet og meningsfuldhed for medarbejderne, der er med til at sikre udvikling og fastholde virksomheders internationale konkurrenceevne. Derfor har vi en fælles interesse og opgave som samfund i at sikre, at alle har mulighed for at udfolde deres talent. Dette arbejde er vi, sammen med DDA, glade for at styrke ved at understrege og hylde dem der allerede har succes med det, siger Mikkel Haarder, underdirektør med ansvar for kompetencer og viden i DI. 

Fakta

Danish Diversity Awards
Nyt, Årligt prisshow der hædrer virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, der skaber mangfoldighed
Der uddeles i alt 7 priser.

4 People Awards:

  • Årets administrerende direktør
  • Årets bestyrelsesmedlem
  • Årets HR/CSR/D&I Executive 
  • Årets medarbejder

3 Organisationspriser:

  • Årets mangfoldigheds- og inklusionsorganisation - under 500 ansatte
  • Årets mangfoldighed og inklusionsorganisation - mere end 500 ansatte
  • Årets mangfoldigheds- og inklusionsinitiativ

Du kan indstille dig selv, din kollega, din organisation, en du kender eller en du beundrer.
Du kan indstille mere end én
Indstillingsmuligheden er åben nu og frem til 1. maj 2022
En jury shortlister de indstillede
Priserne uddeles 9. juni 2022 i Industriens Hus, København
DI er hovedsponsor sammen med Goodtalks
Læs mere og indstil her: https://www.danishdiversityawards.dk/

Ditte Vigsø
Partner, Goodtalks
Tovholder på Danish Diversity Awards
Tidl. bl.a. adm. direktør i Good Place to Work, Denmark og partner i konsulentvirksomheden Oxford Insight
Læs mere: https://goodtalks.dk/

Få hjælp til tiltrækning, ansættelse og ledelse af internationale medarbejdere

Få rådgivning

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Roger Courage Matthisen

Roger Courage Matthisen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3413
  • Mobil +45 5218 5999
  • E-mail rocm@di.dk

Relateret indhold