Med publikationen ”Nye Reformveje 1” præsenterer Reformkommissionen sine første anbefalinger om videregående uddannelser, voksen- og efteruddannelse samt erhvervslivet. Den røde tråd er, at fortsat høj produktivitet skal understøtte høj velstand også i fremtiden.

Dansk Industri har i mange år talt for dimensionering af de videregående uddannelser, hvor dimittenderne er lang tid om at komme i arbejde.

- Det er helt afgørende, at uddannelsespolitikken har praksisretning og erhvervslivets behov for øje. Vi har en udfordring hvis kompetencerne hos nyuddannede ikke passer med arbejdsmarkedets behov, siger Mikkel Haarder, underdirektør i DI.

Læs også: DI: Stort potentiale for erhvervsliv i nyt, dansk NATO-center

Klogt at gentænke struktur

Blandt nutidens 25-69-årige har 16% en universitetsgrad. Det tal forventer reformkommissionen stiger til 30% i 2050. De fleste skal ansættes i den private sektor. Stigningen i antallet af universitetskandidater kalder på grundlæggende drøftelser om strukturen i uddannelsessystemet.

- DI vil gå konstruktivt og nysgerrigt ind i de drøftelser, som Nina Smith og reformkommissionen lægger op til. Det er klogt at gentænke strukturen i uddannelsessystemet for at erhvervsrette kandidaterne mere og bruge ressourcerne bedre. Vejen til et arbejde vil blive nemmere for dimittenderne, og virksomhederne kan få mere målrettede kandidater, siger Mikkel Haarder.

Læs også: Her er kommuners succesopskrift til at tiltrække international arbejdskraft

Fra SU til lån

Kommissionen kommer med forslag om at gøre SU på kandidatdelen til lån frem for stipendium. Den forventede besparelse vil kommissionen anvende til bl.a. at øge uddannelsestaksterne og styrke undervisningskvaliteten.

- DI ser gerne, at man ser på SU-systemet. Der er noget skævt ved, at der bruges flere penge på understøttelse af de studerende, end der bruges på selve uddannelserne, siger Mikkel Haarder og fortsætter:

- DI støtter, at balancen mellem stipendium og lån ændres, men foreslår en lidt anden model, hvor SU-systemet samtidig giver de studerende økonomiske incitamenter til at vælge og gennemføre uddannelser, der giver beskæftigelse. Men det er afgørende, at de evt. sparede SU-midler bliver i uddannelsessystemet, siger Mikkel Haarder.

Læs også: Nyt overblik: Her kan du teste din danske opfindelse

Nye veje til kandidatuddannelsen

Af reformkommissionens 15 uddannelses-forslag er det mest vidtgående en omlægning af strukturen på kandidatuddannelserne. Fremover er det kun omkring halvdelen af de bachelorstuderende, der skal fortsætte på den 2-årige kandidatuddannelse. Resten skal enten på en ny 1-årige kandidatuddannelse, som skal være mere erhvervsrettet, eller de skal tage en erhvervskandidatuddannelse, hvor den studerende læser på deltid og arbejder mindst 25 timer.

- Det er ingen naturlov, at akademiske uddannelser skal være 5-årige 3+2-uddannelser. Det vil fx være godt at langt flere tager en erhvervskandidatuddannelse. Og DI vil gerne drøfte mulighederne for at lave erhvervsrettede 1-årige kandidatuddannelser på de uddannelser som har de største udfordringer, som alternativ til yderligere dimensionering, siger Mikkel Haarder.

Samtidig er det afgørende vigtigt for DI, at meget efterspurgte uddannelser, som har lille arbejdsløshed og er rettet solidt mod det private erhvervsliv, fx på STEM-området, fastholdes i deres nuværende form.

- Det er vigtigt, at barnet ikke smides ud med badevandet. Vi skal fx ikke pille ved de meget velanskrevne uddannelser på det tekniske område, hvor erhvervslivet skriger på arbejdskraft, siger Mikkel Haarder.

Læs også: DI: Aldrig før er så mange udlændinge kommet til Danmark for at arbejde