Vismændene i Det Økonomiske råd forventer i ny rapport et beskedent fald i boligpriserne på 0,8 procent i 2023. Tallet er dog et gennemsnit for hele landet og for alle boligtyper, og ifølge DI’s boligøkonom Bo Sandberg, skal danskerne nok forvente et noget større boligprisfald på det konjunkturfølsomme sommerhusmarked samt på ejerlejligheder i Hovedstadsområdet.

- Populært sagt er aktiviteten på boligmarkedet gået fra 6. gear i foråret 2021 til 4. gear i efteråret 2021 og nu til 2. gear i foråret 2022. Dvs. et ret kraftigt stemningsskift i løbet af blot et år. Fra i helt ekstrem grad at have været ”sælgers marked” til og med 2021, er vi nu i en situation, hvor vi i højere grad nærmer os ”købers marked”, især for ejerlejligheder og sommerhuse, siger Bo Sandberg.

Han påpeger, at udbuddet af parcelhuse til salg historisk set stadig er så relativt lavt, at det slører nogle af de øvrige tendenser på boligmarkedet.

- Men også det er ved at ændre sig.  Den gode nyhed er, boligejerne i gennemsnit er økonomisk velpolstrede og slet ikke lige så forgældede som op til finanskrisen. Den dårlig nyhed er, som vismændene også gør opmærksom på, er at omkostningerne til bolig er stigende, og det kan ikke undgå at få negative realøkonomiske konsekvenser, siger Bo Sandberg.

Læs også: DI støtter vismænd - drop rundhåndet finanspolitik

Tre forhold og en joker påvirker boligmarkedet

Han mener, der især er tre forhold og en joker, der påvirker de næste par år på boligmarkedet:

- Først og vigtigst er udviklingen på arbejdsmarkedet. Hvis beskæftigelsen og jobsikkerheden fortsat er høj, så går bunden aldrig helt ud af boligmarkedet heller. Dernæst er det naturligvis også afgørende, hvor meget renterne kommer til at stige, samt om inflationen og inflationsforventningerne kommer under kontrol igen, siger boligøkonomen.

Endelig er der boligskattereformen i 2024, som er en joker, der senest i 2023 begynder at sætte sig i prisdannelsen på ejendomme.

- Ret beset er det nok de færreste, der helt præcis har overblik over dens betydning, for selv om det først er ved første ejerskifte efter 2024, at de nye skatteregler træder i kraft for den enkelte boligejer, så vil det langt inden da sætte sig i boligpriserne.

Læs også: DI-prognose: Ingen vækst resten af året

Sænket rentefradrag skal følges af lavere skat på kapitalgevinster

Vismændene foreslår i deres rapport, at rentefradraget på boliglån sænkes til 22 procent. Det er dog ikke et forslag, DI bakker op om.

- Vi har længe – ligesom vismændene – foreslået en reduktion af rentefradraget. Dog kun af det høje rentefradrag, som vi foreslår gradvist sænket fra 33 pct. til 25 pct. Men – og det er helt afgørende – det forudsætter, at provenuet krone for krone øremærkes til lavere skat på kapitalgevinster. Vi foreslår konkret, at det sænkede rentefradrag finansierer en flad kapital- og aktieindkomstskat på maksimalt 30 procent af positiv nettokapitalindkomst, siger Bo Sandberg.

Han mener, at skiftende regeringer har vist mangel på rettidig omhu og dermed forsømt at udnytte kombinationen af lave renter og højkonjunktur til at beslutte en provenuneutral omlægning med lavere rentefradrag og lavere kapitalbeskatning.

- På den anden side er vi principielt enige med vismændene i, at de aktuelle store bevægelser i inflation og renteniveauer ikke bør påvirke overvejelserne om, hvilke skattesatser der mere strukturelt er fornuftige. Men i virkelighedens verden er det blevet mere op ad bakke, hvis man vil ændre i rentefradraget. Det er nu engang mere bekvemt at reformere i solskinsvejr end i regnvejr, siger Bo Sandberg.

Læs også: ”Den grønne skattereform skal styrke dansk erhvervsliv”