Stigende priser kan påvirke danskernes lyst til at gå på shoppeture negativt, forventer DI.

Foto: Colourbox
12.05.22 DIB Nyheder

DI: Regeringens vækstudsigter forekommer optimistiske

Dansk Industri forventer, at sanktioner, store prisstigninger og øgede renter får en mere negativ effekt på økonomien end regeringen vurderer.

Regeringen har nedjusteret vækstudsigterne i lyset af krigen i Ukraine og den meget høje inflation.

Væksten var dog langt højere i slutningen af 2021 end regeringen ventede i december, hvilket mere end ophæver nedjusteringerne. Der ventes nu en vækst på 3,4 og 1,9 pct. i henholdsvis 2022 og 2023, mod 2,8 pct. og 2,1 pct. i december.

- I lyset af de store prisstigninger, og nu også stigende renter, forekommer regeringens skøn noget optimistisk. Vi forventer at krig, sanktioner, store prisstigninger og øgede renter får en mere negativ effekt på økonomien end regeringen vurderer, siger Morten Granzau Nielsen, underdirektør i Dansk Industri (DI).

Han tilføjer: 

- Indtil videre er den russiske gas ikke omfattet af sanktioner. Men hvis gasforsyningen afbrydes, vil det føre til klart lavere vækst i Europa, idet det bliver nødvendigt at lukke for gassen til en række europæiske virksomheder.

Læs mere på Finansministeriets hjemmeside.  

Mangel på materialer kan skabe problemer

Ifølge DI kan den forfærdelige krig i Ukraine og sanktionerne mod Rusland påvirke både eksporten og det hjemlige forbrug.

- Krigen har ført til væsentligt højere priser på energi, men også på fødevarer og metaller, hvilket ikke kan undgå at trække ned i væksten, siger Morten Granzau Nielsen og tilføjer: 

- Danske virksomheder får mange materialer fra Rusland og Ukraine – bl.a. gas, stål, solsikkeolie og hvede. Mangel på disse materialer og knas i forsyningslinjerne kan også sætte en kæp i hjulet på produktionen herhjemme.

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold