06.05.22 DIB Nyheder

DI: Vi vil se flere konkurser i 2022

Flere konkurser i 2022, men ifølge DI vil Danmarks gode økonomi sikre, at der ikke venter en dramatisk udvikling.

April bød på 200 konkurser blandt aktive selskaber i Danmark. I årets fire første måneder har der i gennemsnit været 196 konkurser blandt de aktive selskaber, det er højere end i 2020 og 2021.

- Omfanget af konkurser er steget her i starten af 2022. Det er ikke overraskende, da mulighederne for rentefrie coronalån og kompensation for løn og faste udgifter er udløbet, hvilket holdt konkurserne på et lavt niveau under coronakrisen, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

- Vi vil se flere konkurser i 2022, men ikke det kommer ikke til at gå amok. Der er godt gang i økonomien igen, men der er traditionelt flere konkurser, end vi har set over de sidste par år, siger Allan Sørensen.

Den 1. april skulle cirka 45.000 virksomheder tilbagebetale udskudt moms og A-skat for samlet 21,6 milliarder kroner. Der blev tilbagebetalt lån for 13,7 milliarder kroner, der er oprettet betalingsordninger for 6,2 milliarder kroner, mens der udestår beløb for 1,7 mia. kr. Senere på året skal der tilbagebetales yderligere 8 milliarder kroner.

- Rigtig mange virksomheder står med en sårbar økonomi, og kunne ikke tilbagebetale deres coronalån i starten af april. Ifølge Skat er der næsten 15.000 virksomheder, der har valgt en afdragsordning med en rente på ca. 8,5 procent, siger Allan Sørensen.

- Vi snakker ikke så meget om corona mere, men der er altså mange virksomheder som stadig døjer med økonomiske følgevirkninger. En del af de virksomheder med afdragsordninger og misligholdte lån vil formentlig ende i en konkurs i den nærmeste fremtid, siger Allan Sørensen.

Krigen i Ukraine rammer også erhvervslivet.

- Massive prisstigninger og materialemangel presser en del virksomheder på økonomien. De indgåede aftaler bliver forsinkede og hænger ikke længere økonomisk sammen, siger Allan Sørensen.

Konkurser

Gns. pr. måned

   

 

Aktive virksomheder

Omsætning

Beskæftigelse

2009

278

2.981

1.766

2010

269

1.855

1.592

2011

208

1.729

1.415

2012

219

1.689

1.195

2013

187

1.801

1.189

2014

146

3.317

801

2015

168

1.273

818

2016

194

1.116

950

2017

188

1.192

975

2018

205

1.410

1.031

2019

216

1.806

1.069

2020

185

1.452

1.013

2021

179

878

766

2022

196

1.144

923

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret indhold