Kinesiske forbrugere og virksomheder er allerede langt foran i at sælge LIVE i digitale kanaler i forhold til resten af verdenen.

Foto: Colourbox
12.05.22 DIB Nyheder

LIVE-shopping er blevet det nye ”sort” – lær hvordan du gør

LIVE shopping genererede i 2021 en omsætning på knap 300 milliarder dollars i Kina, og det forventes, at det i 2022 vil udgøre 16,5% af den samlede B2C e-handel i Kina. Fænomenet breder sig også i Europa og USA. DI afholder seminar, der viser dig, hvordan du gør.

TV-shop konceptet havde kronede dage tilbage i 90’erne, men blev marginaliseret i takt med udviklingen af e-handel. Nu har de kinesiske e-handlere genopfundet konceptet og LIVE-shopping er blevet det nye ”sort” for e-handlere, der har set muligheden for at give kunder en mere levende købsoplevelse og naturligvis øge deres salg.

Kinesiske forbrugere og virksomheder er allerede langt foran i at sælge LIVE i digitale kanaler i forhold til resten af verdenen. Under Singles' Day 2017 lancerede Alibaba LIVE shopping under konceptet "See now, buy now”, som deres seneste digitale opfindelse og flagskib. Siden da er udviklingen gået stærkt.

I dag er LIVE shopping en integreret del af den kinesiske B2C e-handel og genererede ifølge eMarketer i 2021 en omsætning på knap $300 milliarder dollars. Det er en stigning på 85% fra 2020. eMarketer estimerer endvidere, at LIVE shopping i 2022 i Kina vil tegne sig for 16,5% af den samlede B2C e-handel i Kina.

- LIVE-shopping er med andre ord blevet en naturlig del af kinesiske virksomheders digitale afsætningskanaler. Selvom trenden kommer fra Asien, så har konceptet vist sig at være bæredygtig i Europa og USA. Også her i Danmark, hvor alle - fra den lille butik nord for Frederikshavn til de store detailkæder - har prøvet kræfter med LIVE-shopping. Godt hjulpet på vej af corona pandemien, hvor de fleste vestlige lande havde lukket ned og mange måtte blive hjemme, siger Jacob Kjeldsen, direktør for DI Handel.

Deltag på gratis seminar om LIVE shopping 

Forbrugerne stiller høje krav

Efter to års modenhed på det europæiske marked stiller de danske forbrugere ifølge direktøren høje krav til indhold og performance af et LIVE-shopping event.

- Det kræver en stejl læringskurve for danske virksomheder, som bør gennemtænke deres events, så deltagerne får en god (købs)oplevelse, siger Jacob Kjeldsen.

Derfor afholder DI Handel Torsdag d. 19. maj 2022 i samarbejde med Hesehus A/S et seminar om live shopping, hvor Matas, pluspige og Dinex deler ud af deres erfaringer og tanker med live shopping. Her kan du også møde live shopping platformene Liveshopper og ELISA (Easy Live Sales) og høre, hvad de hver især er stærke til.

- I DI Handel har vi desuden mødt den tyske live shopping platform OTTO.de, som gav os et indblik i, hvordan de arbejder med LIVE shopping. Det er virkelig gennemtænkt og professionelt fra start til slut, og der er ingen tvivl om, at vi i Danmark kan lære meget af dem, siger Jacob Kjeldsen.

Læs anbefalinger fra OTTO.de og andre tips 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tevin Lac

Tevin Lac

Fagleder, Direct to Consumer

  • Direkte +45 3377 4589
  • Mobil +45 2221 9133
  • E-mail tela@di.dk

Relateret indhold