Milepæl for virksomheders nødhjælp til Ukraine
Coop, DSV og DI sender i fællesskab den 10. lastbil afsted med nødforsyninger til Ukraines indbyggere.
Siden krigens start i Ukraine har dansk erhvervsliv bidraget massivt med nødhjælp til kriseramte land. I dette arbejde blev der mandag aften passeret en milepæl, da detailgiganten Coop, transportvirksomheden DSV og Dansk Industri pakkede den 10. lastbil med mel, rosiner, te, saft og andre varer på Coops lager i Albertslund.
Denne gang blandt med varer fra virksomhederne Valsemøllen A/S, Østerberg Food Service og Pure Garden A/S.
Koncerdirektør i Coop, Per Thau og DI's underdirektør Jens Holst-Nielsen var med, da lastbilen blev klargjort.
DI koordinerer nødhjælpsbidragene fra dansk erhvervsliv, mens Coop Logistik samler og pakker varerne fra de forskellige leverandører og producenter i Danmark.
Læs også: Danske entreprenørmaskiner på vej til Ukraine
Hele værdikæden er med
Jens Holst-Nielsen glæder sig over, hvordan virksomheder i hele værdikæden arbejder effektivt sammen for at hjælpe befolkningen i Ukraine.
- Producenter, transportører og detailhandel kender og respekterer hinanden. Dette samarbejde har kørt virkelig smidigt og effektivt. Alle har været enige om at levere deres varer og tjenester gratis, siger han.
Hjælpen til Ukraine koordineres af DI, mens Coop Logistik samler og pakker varerne, der kommer fra forskellige leverandører og producenter i Danmark.
Coop sendte de første fem lastbiler afsted få dage efter Ruslands invasion med vare fra egne lagrer. Siden fulgte to transporter med varer fra Coops leverandører. Og de sidste tre sendinger er sket i tæt samarbejde med DSV og Dansk Industri.
DI har siden krigens start koordineret donationer fra over 30 virksomheder med alt fra drikkevarer, mundbind, mad og dyner til redningsudstyr, logistik og pumper.
Læs også: Medicinsk udstyr og medicin på vej til Ukraine
Klar til afgang:
Invasion af Ukraine: Få hjælp af DI
Invasionen af Ukraine berører mange danske virksomheder, som kan blive påvirket af sanktioner og ufred. DI følger situationen tæt, og står klar til at rådgive om sanktioner og medarbejdersikkerhed.
Læs mereHold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.