En aftale – to vindere. Det bliver nemmere for unge i kontanthjælpssystemet, som ikke har en uddannelse, at prøve kræfter med arbejdsmarkedet, og virksomhederne kan få dækket en del af behovet for ny arbejdskraft.

Det er resultatet af en del af den trepartsaftale, som regeringen, arbejdsmarkedets parter og Kommunernes Landsforening indgik i efteråret.

Hvor kommunernes jobcentre tidligere skulle hjælpe den unge til at komme i gang med en uddannelse, har de kommunalt drevne jobcentre rundt om i Danmark fra den 1. april og frem til udgangen af 2023 nu mulighed for i stedet at hjælpe de unge med at komme i job.

Læs også: Danske lærlinge i praktik i Texas

Kan føre til uddannelse også

Peter Rahbæk Juel er formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget i Kommunernes Landsforening. Han mener, at det for nogle unge kan være det helt rigtige at komme direkte i job. Det kan sidenhen også føre til en uddannelse, konstaterer han på baggrund af de forsøg på området, som nogle kommuner har foretaget.

– Derfor er det rigtig positivt, at initiativet fra vores trepartsaftale nu er trådt i kraft, så vores jobcentre på forsøgsbasis kan undtage unge fra uddannelsespålægget og i stedet tilbyde dem en jobrettet indsats. Det er jeg ikke i tvivl om, at både de unge og virksomhederne får glæde af, siger Peter Rahbæk Juel, der også er socialdemokratisk borgmester i Odense.

I samarbejde med en række kommuner har Rockwool Fondens Interventionsenhed siden 2017 under navnet 'NExTWORK' lavet forsøg med en ny ungeindsats, hvor man gennem et netværk forbinder virksomheder og grupper af ledige unge uden job eller uddannelse. Foreløbigt har flere end 900 unge deltaget i et pilotprojekt på tværs af de seks kommuner, Roskilde, København, Sønderborg, Vejle, Horsens og Kalundborg.

Rockwool Fondens Interventionsenhed oplyser, at resultaterne af forsøgsordningen endnu ikke er opgjort. Dog fortæller de, at blandt dem, der forlader jobcenteret, vælger cirka halvdelen af de unge at fortsætte virksomhedstilknytningen, mens den anden halvdel søger uddannelse.

Læs også: ”Det er en falliterklæring, hvis vi ikke selv uddanner nok faglærte”

En hjælpende hånd ind i jobbet

Det kan dog kræve en særlig indsats, hvis det skal blive en gevinst for begge parter. Bare spørg i Give Steel. Den midtjyske virksomhed, der producerer konstruktioner i stål, har allerede gode erfaringer med at få udsatte unge ledige på kanten af arbejdsmarkedet i gang.

Man indleder med et aspirant-forløb på tre måneder. Her får nyansatte ledige mulighed for at stifte bekendtskab med virksomheden og jobbet i en dagligdag, hvor de bliver mødt med tillid og faste rammer. På den måde får de kompetencer og ikke mindst så meget tro på sig selv, at den modstand mod at tage en uddannelse, som mange møder op med, brydes ned.

En mentor bliver tilknyttet. Der er ikke tale om en ‘støttepædagog’. Mentoren, der er en fastansat på virksomheden, skal sikre de faste rammer, afstemme forventninger og sørge for, at de unge indgår i produktionen på helt almindelig vis. På Give Steel gør man også en ekstra indsats for at de nyansatte opnår et fællesskab med virksomhedens lærlinge.

– Der er ingen af os, der er fejlfri eller perfekte, og her bliver alle set som det menneske, de er. De får en rigtig løn og respekt for det, de yder, siger direktør og ejer Torben Larsen, Give Steel.

Læs også: Kæmpe tillykke til vinderne i DM i Skills - her er de

Sigtet er uddannelse

Ud af de omkring 500 ansatte i Give er 80 ifølge direktøren såkaldte ’CSR-relaterede ansættelser’. Torben Larsen lægger vægt på at møde de unge uden fordomme.

– Vi forsøger at forstå dem der, hvor de er i deres liv, uanset hvilken familiebaggrund de har, om de har et misbrug eller en fængselsdom bag sig, og hvorfor de måske ikke haft et job de seneste ti år. Når vi tror på dem og viser dem respekt, så vil de også gerne gøre en indsats, siger direktøren.

Hos Give Steel er sigtet med at ansætte unge ufaglærte at uddanne dem. Og et reelt job er ofte det, der skal til for, at den unge får selvtillid nok til at sige ja tak til en læreplads på et senere tidspunkt. Jobbet bliver dermed et trin på vejen til en uddannelse.

Torben Larsen har den grundholdning, at virksomheder bærer et socialt ansvar, og bl.a. derfor har Give Steel startet GROW: Et fællesskab for virksomheder, som gerne vil gøre en forskel på området.

– Det er muligt, at hr. og fru Danmark kalder de her unge nogle tabere. Men hvis vi ikke skal hjælpe dem til at komme videre i tilværelsen, hvem skal så?Det, vi gør, er kun en dråbe i havet. Men hvis vi er mange virksomheder sammen, som giver de her mennesker en ny chance, så batter det noget, siger direktøren i Give Steel.

Udover muligheden for at gøre en forskel for nogle mennesker, der har brug for en hjælpende hånd for at komme i gang, har ansættelserne ifølge direktøren givet Give Steel et helt særligt DNA.

– Når man rækker ud til mennesker, så får man også noget tilbage. De skaber værdi for os, men allermest for dem selv. Vi står skulder ved skulder, og hos os har vi ikke mangel på arbejdskraft, siger Torben Larsen.

Tillid og respekt

I Landsforeningen Talentspejderne arbejder frivillige med at hjælpe unge til at få øje på og udvikle deres evner. Bl.a. gennem mentorordninger støtter man sårbare unge.

Tom Pedersen er projektleder i Talentspejderne, og han har gennem sit arbejde set hvilken forskel, det kan gøre, når en mentor møder den unge med tillid og respekt og hjælper til med at finde sig til rette på en arbejdsplads. Netop mentorordninger, som den i Give Steel, kan fastholde den unge og hjælpe ham eller hende til forstå, hvad det vil sige at have et arbejde.

– Det handler om at inddrage den unge og gøre det klart, hvad han eller hun får ud af at have en mentor: ’Vi ser dig, og vi er interesseret i dig’, siger Tom Pedersen, som blandt andet tidligere har arbejdet med mentorordninger hos Grundfos.

Han fastslår, at det er vigtigt, at den unge skal have mulighed for at indgå på lige vilkår med andre ansatte på arbejdspladsen.

– Så er det mentorens opgave at fungere som en tolk, der formidler alle virksomhedens uskrevne regler og omgangstone til den unge, som ikke nødvendigvis møder op med de sociale kompetencer, det kræver at indgå på en arbejdsplads.

– Og mentoren skal også tolke den anden vej, så kollegerne giver lidt ekstra snor, selvom han eller hun måske siger eller gør nogle ting, der ikke passer ind. Mentorens vigtigste opgave er at udvikle og modne, så man ender med at stå på egne ben.

Tom Pedersen anbefaler, at man som minimum har den unge i et forløb på et halvt år, hvis man vil hjælpe ham eller hende med at ændre adfærd og få nogle gode vaner til at komme videre på arbejdsmarkedet. Og det bedste er, hvis der er mulighed for et reelt job på den anden side af mentorforløbet.

30.000 unge kan hjælpes i job

I DI er vicedirektør Steen Nielsen begejstret for kommunernes nye mulighed.

- Der er omkring 30.000 unge i kontanthjælpssystemet, som kommunerne nu må hjælpe i job fremfor ensidigt at have fokus på, at de alle skal starte på en uddannelse. Vi er sikre på, at det i forhold til nogle af de unge er den helt rigtige vej, siger Steen Nielsen.

Han påpeger, at mange af de unge allerede har haft mange nederlag i uddannelsessystemet, og at det for dem vil være meget bedre, at de kan komme ud og få nogle konkrete erfaringer og møde gode kollegaer på en arbejdsplads.

- På den måde vil de lære en masse og bidrage ude på virksomhederne, samtidig med at det kan være med til at give dem motivation til senere at tage en uddannelse siger Steen Nielsen.

Han opfordrer virksomheder til at kontakte deres lokale jobcenter, hvis de gerne vil tilbyde at samarbejde om at få unge i job eller har jobmuligheder til de unge uden uddannelse.

- Det kan selvfølgelig ikke løse alle vores medlemmers problemer med at finde medarbejdere, men alle hænder er velkomne, og det er en vigtig samfundsopgave at hjælpe disse unge til en tilværelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det også vigtigt, at virksomhederne – fx gennem mentorordninger, dedikerer ressourcer til at få jobforløbene til at blive en succes, siger Steen Nielsen.

Læs også: Jagt på faglært arbejdskraft løfter lærlinge og elever