Selvom gassen stadig flyder i Danmark, har situationen på kort tid ændret sig, og usikkerheden om fremtiden er betydelig. Derfor afholdt Dansk Industri (DI) fredag den 10 juni et webinar for ikke-beskyttede gaskunder (virksomheder, der mister gasforsyningen i en mangelsituation red.) med fokus på den nuværende gassituation.

På webinaret opstillede Energistyrelsen to scenarier for gasforsyningen. Den ene tog udgangspunkt i en situation, hvor kun få gashandleres kontrakter med russiske Gazprom sættes ud af kraft. Den anden tog udgangspunkt i et fælles europæisk stop for russisk gas.

- Som scenarierne viser, er det kritisk for forsyningssikkerheden, hvis leverancer af russisk gas til hele det europæiske marked stopper. Det vil have konsekvenser for de ikke-beskyttede gaskunder. Flere af disse virksomheder har taget konsekvensen og er derfor på vej mod alternative energikilder eller tager initiativer til at nedbringe gasforbruget, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi

Læs også: Sådan undgår du forsyningsproblemer

Glad for fast-track pulje

Et eksempel på en hurtig etablering af nødforsyning er medicinalvirksomheden, LEO Pharma. Til DI’s webinar gav LEO Pharma indsigt i deres arbejde med etablering af nødforsyning.

Som et vigtigt led i denne proces har virksomheden sendt en ansøgning til Miljøstyrelsen om anvendelse af olie til nødforsyning. Og her har behandlingstiden stor betydning.

- Med den nuværende situation skal vi have alternativet til gas klar indenfor 72 timer – derfor er sagsbehandlingstiden afgørende. Vi ser derfor meget positivt på Miljøstyrelsens tilkendegivelse om, at ansøgninger om miljøgodkendelser til nødforsyning kommer i fast-track puljen, siger Christian Krøll Thomsen, senior manager i LEO Pharma. 

Russisk stop er ikke kritisk

Det russiske energifirma, Gazprom, har i løbet af de seneste måneder brudt flere gaskontrakter med europæiske lande. Senest er de russiske gasleverancer til Ørsted suspenderet, efter at energiselskabet har afvist Ruslands krav om at betale gassen i rubler.

Det betragtes dog ikke som direkte kritisk for gasbalancerne eller for priserne. Klima-, Energi – og Forsyningsminister Dan Jørgensen har forsikret og understreget, at de danske gaslagre er godt rustet med en høj fyldningsprocent. På nuværende tidspunkt vil lagrene kunne levere gas frem til 1. oktober.

En undersøgelse, som DI tidligere har foretaget, viser også, at virksomhederne har et stort ønske og har skruet op for hastigheden i skiftet væk fra naturgassen. 50 procent af virksomhedsrespondenterne kan finde alternativer til gas inden næste fyringssæson. Det er dog ikke ensbetydende med, at 50 procent af gasforbruget vil blive omlagt til andre energikilder.

- De store gasforbrugere har typisk brug for længere tid til at omstille deres produktion, da højere temperaturer og procesflamme fra gassen sætter særlige krav til den nye energikilde, siger Troels Ranis.

Han understreger, at virksomhederne i tilfælde af en forsyningskrise fortsat vil have retten til at udnytte deres gas, der er lagret på kommercielle vilkår. Det påpeges, at der kan opstå kapacitetsudfordringer i processen med at få gassen ud af lageret.

Danmark ligger i sweet spot

I den kommende vinter, hvor varmesæsonen kræver mere gas, er et velfungerende europæisk gasmarked afgørende for, at forsyningssikkerheden opretholdes. Solidaritetsmekanismen er fundamental for, at de europæiske lande fortsat kan handle og forsynes med gas. Uden denne mekanisme vil gasmarkedet nemlig fryse fast, oplyste Energistyrelsen på webinaret.

Udsigterne til større gasforsyninger og bedre forsyningssikkerhed ser dog lysere ud. Med idriftsættelse af Baltic Pipe i oktober 2022 og Tyra-feltets genåbning i sommeren 2023 forventes det, at Danmark igen kan blive nettoeksportør af naturgas. Men med den europæiske solidaritetsmekanisme vil den nytilkomne gas dog ikke med garanti føres til Danmark. Det er derimod et kommercielt spørgsmål. I et velfungerende marked vil gassen nemlig også flyde videre til andre europæiske lande.

- Danmark ligger dog i et sweet spot i det europæiske gasmarked med en flerstrenget gasforsyning, som øger mulighederne for gasleverancer. Det er positivt i en alvorlig og usikker situation. Derudover har Danmark en rigtig god basis i biogassen, der udgør omkring 29 procent af ledningsgassen, siger Troels Ranis.

Dertil kommer effekten af Baltic Pipe, hvor der leveres norsk gas via det danske gastransmissionsnet til Polen – gas herfra kan også leveres til det danske marked. Fra sommeren 2023 går Tyra-feltet i den danske Nordsø igen i drift og vil levere mere gas end der forbruges på det danske marked. Det danske marked er direkte forbundet med gasrørledning til det tyske og er dermed en del af det nordeuropæiske gasmarked.

- Vores placering nær de mest handlede og likvide markeder i Holland, Tyskland og Storbritannien giver en mere stabil prissætning og markedsgrundlag for skarpe gaspriser, understreger Troels Ranis.

Investeringerne i biogas viser deres værdi

I den nuværende situation skal Danmark derfor prise sig lykkelig for den tidlige investering i produktionen af dansk biogas, som har haft en stor miljøeffekt og bidrager til forsyningssikkerheden.

- Investeringen har vist sig som den helt rigtige, da biogassen ligger en bund i gasforsyningen. Støtten til biogas har været godt givet ud, da biogassen over det grønne bidrag yder et enestående bidrag til gasforsyningen til de danske virksomheder – særligt i den nuværende situation, siger Troels Ranis.

Biogassen produceres lokalt og fødes ind på det lokale distributionsnet. I det omfang biogassen ikke kan bruges her komprimeres den op til transmissionsnettet. På webinaret oplyste Energistyrelsen, at de derfor har instrueret Energinet, der er ansvarlig for nedlukning af ikke-beskyttede gaskunder i en nødsituation, om at sikre afsætningsmulighederne for biogas i deres nedlukning af ikke-beskyttede gaskunder. Det vil sige, at ikke-beskyttede gaskunder i såkaldte biogaslommer kan være heldige ikke at blive afbrudt i en nødsituation.

- Der er dog usikkerheder i en eventuel forsyning med overskydende biogas. Ikke-beskyttede gaskunder skal være opmærksomme på, at biogassen fylder mindre i det lokale gasmiks om vinteren, hvor gasforbruget til boligopvarmning er højt, og der derfor tilføres naturgas til området. Man kan derfor være heldig at få gas i en nødsituation om sommeren, men ikke om vinteren, siger Troels Ranis.

Biogas har potentiale udover danske grænser

For at komme de geografiske begrænsninger i biogassen til livs, bygger Energinet og Evida også tilbageføringsanlæg, der flytter biogas op på transmissionsnettet, så den kan deles over en større geografi og den fremtidige mulighed for at drage nytte af en biogaslomme kan ændre sig.

- Produktion af biogas har også store potentialer udover de danske grænser. Hvis alle EU’s lande kan producere samme mængde biogas som i Danmark, vil det kunne dække hele den russiske gas. Biogassen bidrager til forsyningssikkerheden og med eksemplets magt viser Danmark andre europæiske lande, at biogassen har store fordele for den samlede gasforsyningssikkerhed. Danmark er førende på biogas i EU. Det skal vi bruge til at hjælpe andre lande med at implementere løsninger, der kan understøtte en større produktion af biogas, siger Troels Ranis.

Læs også: Nu kan du sammenligne din klimaomstilling med andre virksomheders