DI og mange af DI’s medlemsvirksomheder har været stærkt til stede på Folkemødet på Bornholm både ved DI’s egne arrangementer og som deltagere i et hav af debatter, hvor brændvarme temaer er blevet diskuteret på kryds og tværs.

- Vi har virkelig fået en mulighed for at sætte fokus på det, som vi oplever som de vigtigste samfundsagendaer, blandt andet den grønne omstilling, mangel på arbejdskraft, behovet for veluddannede, diversitet og Danmarks situation i et Europa med krig, siger adm. direktør Lars Sandahl i dette videointerview.

Nedenfor et udpluk fra de mange debatter

Minister lun på økonomisk bonus til cyklister

- Jeg har tidligere afvist økonomiske incitamenter, men her kan jeg se, at det kan gøre noget godt for samfundsøkonomien samt bidrage til folkesundheden og til klimaindsatsen. Sådan lød det fra transportminister Trine Bramsen, der iklædt gul førertrøje fredag drøftede cykelinitiativer med direktørerne Ib Enevoldsen og Holger Ross Lauritsen fra Rambøll og VM Tarm, samt med branchedirektør i DI, Karsten Lauritzen.

Rambøll og VM Tarm er to virksomheder med initiativer, der får medarbejderne til at fravælge deres bil til fordel for cyklen, når de skal på arbejde.

Rambøll har 1200 ansatte på hovedsædet ved København med plads til 400 parkerede cykler samt omklædningsfaciliteter – og et økonomisk incitament i, at en parkering af bilen koster penge.

VM Tarm tilbyder sine 280 medarbejdere en bonus på 2000 kr. årligt, hvis de cykler på jobbet – et tilbud som 67 har taget imod i år.

- Vi har i dag medarbejdere, der køber en elcykel for at få den bonus – selv om det jo ikke helt økonomisk hænger sammen. Men for mig viser det, at det økonomiske incitament er afgørende, sagde Holger Ross Lauritsen og spurgte ministeren om der ikke kunne gøres mere på det område. Det kunne eventuelt være et kørselsfradrag for at vælge cyklen.

Ib Enevoldsen efterspurgte mere sammenhæng i trafikken, hvor en bedre cykelstruktur kunne gøre cykler mere populære.

Trine Bramsen mener også, at det handler om at få ændret opfattelsen af at cykle. Det gælder lige fra barnsben men også i den politiske debat, hvor hensynet til biler vejer tungest, fordi bilen anses som symbolet på frihed.

Med Tour de France start i Danmark er 2022 har fået titel af at være cyklens år. Men det går den forkerte vej – færre cykler og flere køber biler. Mange familier begynder endda at have tre biler, så familiens unge kan køre til gymnasiet, fortalte Trine Bramsen.

Læs også: Tankvognsdirektøren får flere op på cyklen

Diversitet – nej tak til flere dybe tallerkner

Rigtigt mange virksomheder ved, hvad der virker. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken igen. Der er ikke brug for flere værktøjer - nu handler det om accelerere udviklingen. Det var et af budskaberne fra DI’s rådgivningsdirektør, Kinga S. Christensen i en debat om diversitet på et tidspunkt, hvor manglen på arbejdskraft styrker potentialet for at få flere udsatte grupper i job.  

Adm. direktør Christian Lindskov Alsø fra ISS Facility Services A/S efterlyste også mere handling og mindre snak om diversitet.

- Vi italesætter overfor vores kunder fra start, at vi er en virksomhed, der rummer mange slags mennesker, fortalte han.

Thomas Kovsted, Country General Manager fra IBM Danmark, beskrev hvordan den globale virksomheder i årtier havde haft ligeløn og lige muligheder for medarbejdere uanset køn – men at det stadig handler om at virksomhedens ledere aktivt arbejder for at sikre diversiteten.

Iværksætteren Le Gammeltoft, der har bygget virksomheden Heartbeats.dk op, beskrev hvordan hun fik diversitet ind fra start efter et råd om aldrig at ansætte en medarbejder, der var som hende selv.

- Jeg ansatte 35 som var anderledes og gav plads til deres ideer, erfaringer og løsningsforslag. Det var ret vildt, og det førte til at alle følte sig set og brugt, fortalte hun.

Læs mere: DI-værktøj hjælper dig med at sætte turbo på diversitet

Mangfoldighed skal op i gear

Transportminister Trine Bramsen er samtidig ligestillingsminister. Hun var derfor også en central aktør i en debat om diversitet, arrangeret af organisationerne DI og Lederne, der med Gender Diversity Pledge har skabt et værktøj til virksomheders arbejde med at få mere mangfoldighed ind i ledelsen. Et arbejde som regeringen gav et ekstra skub i foråret.

- Udviklingen i Danmark har været sat i stå i mange år, men nu er vi tilbage, mente Trine Bramsen. Men hun henviste også til, at det politiske arbejde ikke er nemt. Det kom blandt andet til udtryk, da EU’s direktiv om bedre kønsbalancer i knapt 2.400 danske virksomheder skulle godkendes i Folketinget, hvilket skete med et meget spinkelt flertal.

Ministeren var i debat med DI-direktør Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør for Lederne, Bodil Nordestgaard Ismiris, Britta Korre Stenholt, adm. direktør for STARK Danmark og Coloplasts bestyrelsesformand Lars Rasmussen, der også er står i spidsen for DI's indsats for mangfoldighed.

Afsættet var tre faktorer: Kun 14 procent af adm. direktører er kvinder, kun hver tredje kvinde er i private job og for det tredje er der flere topledere som hedder Lars eller Peter, end der er kvinder.

Det førte til en livlig diskussion om blandt andet værdien af mangfoldighed og en bedre kønsbalance.

Politikere klædt i nedslidte lagner og sengetøj

To af landets største vaskerier Elis og Textilia satte tekstilbranchens klimabelastning på agendaen med et modeshow, hvor en stribe politikere velvilligt agerede blikfang for en løsningsmulighed. Nemlig at kasserede lagner, sengetøj, duge, håndklæder og dyner kan få nyt liv i tøjkollektioner. De to vaskerier genanvender kasserede tekstiler fra bl.a. hospitaler, restauranter og hoteller.

Der var bred politisk opbakning til initiativet – ni politikere tog en tur på catwalken: Carl Valentin (SF),  Clara Halvorsen (RV),  Mogens Jensen (S), Mette Thiesen (NB), Rasmus Helveg Petersen (RV), Mette Hjermind Dencker (DF), Michael Ziegler (K), Isabella Arendt (K) og Pia Kjærsgaard (DF).

Læs om flere af DI's debatter her

Høj pris for krigens dilemmaer

Ruslands angreb på Ukraine har rystet verdenssamfundet og virksomhederne. Det efterlod FLSmidth ingen tvivl om i debatten om krigens dilemmaer. Virksomhedens kommunikationsansvarlige Fleming Voetmann beskrev således konsekvenserne af virksomhedens beslutning om at trække sig ud af Rusland vel vidende, at andre europæiske konkurrenter ikke gør det samme – og måske nærmere får mulighed for at øge deres forretning i landet.

- Her i Danmark tror vi på værdier og regler, mens andre dele af verden opererer med magt, og at den største har ret, sagde Fleming Voetmann.

Han debatterede konsekvenserne af Ruslands invasion med Charlotte Flindt Pedersen, direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, forsvarsordfører Bjarne Laustsen (S) og viceadm. direktør i Dansk Industri, Thomas Bustrup. Afsættet var blandt andet tal der viser, at danske virksomheder er Europas dukse, når det kommer til at følge EU’s sanktioner og opfordringer om at trække sig fra Rusland. En tredjedel af danske virksomheder har således trukket sig ud, mens en stor del overvejer at gøre det samme.

FLSmidth har ordrer for 2,6 mia. kr. i Rusland og traf beslutningen om exit selv om blot fem ud af 600 kunder med relation til Rusland, var direkte på EU’s sanktionsliste.

- Vi har fem- og 10-årige kontrakter i landet, som det kræver en hær af jurister at vikle sig ud af, forventede Fleming Voetmann.

DI-direktør Thomas Bustrup beskrev erhvervsorganisationen rådgivning til virksomhederne om at følge regler og sanktioner. Når det kommer til spørgsmålet om alle bør trække sig ud, er det op til de enkelte virksomheder at afgøre. Han slog også fast, at sanktioner virker bedst, når virksomheder i alle lande står sammen om dem.

- Langt fra alle kan trække sig ud af Rusland fra den ene dag til den anden, men mange overvejer det af forskellige årsager, sagde DI-direktøren.