Hvis drømmen om et grønt Danmark i 2030 skal indfries, har vi brug for, at mange flere tager en erhvervsfaglig uddannelse. En rapport fra COWI, udarbejdet på foranledning af Industriens Uddannelser om Beskæftigelseseffekter i industrien af investeringer i den grønne omstilling viser, at der er behov for 116.000 årsværk i industrien frem til 2030. Der er brug for 57.000 ekstra faglærte. Og det vel at mærke på områder hvor der allerede i dag er mangel på kompetent arbejdskraft. Situationen bliver kun værre, for mange går pension i de kommende år. Flaskehalsen er uomtvistelig. 

Vi uddanner under 1.000 smede om året i Danmark. Vi får brug for tusindvis. Vi kan måske hente nogle i udlandet. Men næppe mange. Alle lande har selv brug for dem til deres egen grønne omstilling. Vi kan omskole og opgradere nogle, helt sikkert. Men slet ikke i tilstrækkeligt omfang.

Tusindvis kommer aldrig i gang med uddannelse

Langt de fleste unge vælger gymnasiet efter grundskolen. Hvert år. Vi konstaterer samtidig, at tusindvis af studenterne aldrig kommer i gang med et uddannelsesforløb efter gymnasiet. Og antallet af såkaldte ufaglærte studenter er endda kraftigt stigende, så ….?.

Vi har brug for studenterne på de faglige uddannelser. Vi har talt om det i årevis. Men intet sker.

Derfor er politikerne og uddannelsesorganisationerne nødt til at nytænke ”systemet”. Gøre op med traditionerne. Fremadrettet bør gymnasiet være ”hovedleverandør” til de faglige uddannelser. Som minimum bør 25 procent af en studenterårgang begynde på en erhvervsfaglig uddannelse – og meget gerne på industriområdet.   

Efterspørgslen er der. Karrieremulighederne er der. Den grønne omstilling sker ikke uden.

Beløn gymnasier, der gør det godt

Et godt sted at begynde er studievejledningen på gymnasierne. Giv for eksempel alle studievejledere en ordentlig erhvervsfaglig efteruddannelse. Gymnasieeleverne skal have bedre viden om de karrieremuligheder, som de faglige uddannelser fører med sig. Det får de ikke i dag. Studievejlederne på gymnasierne ved for lidt om ”industri”. Det kan vi ikke være bekendt. 

Lav derefter forandringer i gymnasiernes undervisning. Iværksæt et samarbejde mellem erhvervsskoler og gymnasier. Send gymnasieleverne i erhvervspraktik. Indlæg erhvervspraktik eller undervisning på en erhvervsskole som et obligatorisk element i gymnasietiden. Forberedelse til uddannelse kan være andet og mere en ”akademisk”. Samarbejd i øvrigt med de lokale virksomheder.

Og beløn så de gymnasier, som gør det godt. Gymnasier skal ikke være elitære, men bør kunne forberede eleverne til alle slags uddannelser.

Politikerne bør samtidig sikre, at undervisning og undervisningsudstyr på vore erhvervsskoler er i top. Har det rette moderne udstyr, gode lærerkræfter og et spændende studiemiljø. Prioriter de faglige uddannelser i undervisningspolitikken.

Mangel vil give lønpres

I forhold til de store grønne ambitioner er ovenstående ”lavthængende frugter”. Høster vi ikke dem og retter op på udviklingen, vil problemerne kun blive større. Ambitionerne om den hurtige grønne omstilling vil ikke kunne indfries.

Hertil kommer, at en udbredt mangel på faglærte uvægerligt vil føre til øget lønpres. Vindmølle- og solenergibranchen kan måske betale. Men for Danmarks mange tusinde små virksomheder inden for metal- og maskinindustri, som alle står foran en grøn omstilling, kan det udvikle sig til et mareridt.

Ja, vi kan og skal automatisere og digitalisere mere. Men det kræver også dygtige medarbejdere. Udsigten til stærkt stigende lønudgifter risikerer at føre til tab af konkurrencekraft og ultimativt lukning af de mange SMV’er, som i dag står for rigtig mange af uddannelsesaftalerne med lærlinge.