Jeg ved fra min tid som erhvervsudviklingschef i Gladsaxe Kommune, at det kræver ledelsesmæssigt mod at gå nye veje. Jeg har selv været med til at inspirere Alfa Laval til at skabe Innovation House og har efterfølgende selv opbygget innovationsmiljøet Verdensmålshuset på Fremtidsvej i en nedlagt politistation i Gladsaxe.

Det er ikke let at få en stabil organisation til at gå nye veje. Det kan strande på de mindste, praktiske beslutninger.

Men hvad gør man, når ens forretning bliver presset af stigende priser på energi? Når man pludselig ikke kan skaffe råvarer og globale leverandørkæder svigter? Når det er svært af tiltrække nye medarbejdere? Og ny lovgivning vælter ind med krav til bæredygtighed, emballageansvar og afrapportering?

Læs også: Kvindelige iværksættere skal styrkes med otte anbefalinger og et sponsorprogram

Startups tør gøre op med vækst baseret på brug-og-smid-væk

Man kigger på de bæredygtige startups og stiller spørgsmålet, som er budskabet i bogen Hvad kan startups, som vi ikke kan?, som jeg har skrevet til ledere i etablerede virksomheder.

Lad os være ærlige. Bæredygtighed og verdensmål er ikke en ny dagsorden, men alt for mange etablerede virksomheder er ikke kommet i gang.

Med den nye energi- og ressourcekrise er der ingen vej udenom. På tværs af brancher og størrelser er virksomheder nødt til at forholde sig til, hvordan de kan producere og levere produkter og services, der forbruger færre råmaterialer, anvender mindre fossil energi og efterlader et mindre negativt aftryk på mennesker og miljø. De er endda nødt til at gå skridtet videre og indstille sig på, at verden har brug for virksomheder, som tilbyder løsninger, som udbedrer de globale problemer, som vi har påført kloden gennem mange år.

Det bør fremrykke behovet for radikal innovation. Problemet er bare, at mange etablerede virksomheder har svært ved at stille spørgsmålstegn ved de konventionelle forretningsmodeller og tænke radikalt nyt, fordi fokus er på kerneforretningen.

Derfor peger jeg på at bæredygtige startups er interessante samarbejdspartnere for innovation. De er i fuld gang med at finde forretningsmodeller, hvor de tjener penge på at levere løsninger til en bedre verden med et nyt værdigrundlag. De stiller nye spørgsmål og udvikler nye metoder til at genanvende og recirkulere, reparere og redesigne og i det hele taget gøre op med konventionel vækst baseret på brug-og-smid-væk.

Opgaven er at skabe rammer for åben innovation i mellemrummet mellem den etablerede virksomheds stabilitet og ledelseskraft og de nystartede virksomheders agilitet og kreativitet.

Læs også: Nu kan du sammenligne din klimaomstilling med andre virksomheders

Fire typer corporate-startup miljøer

Hvis etablerede virksomheder inviterer disse startups indenfor, kan de få nye øjne på deres processer og produkter, som kan være afgørende for fremtidens vækst. Bogen bidrager med nye begreber og modeller, der sikrer, at man som etableret virksomhed griber opgaven an, så den passer til den strategiske situation og kan gennemføres med mindst mulig risiko.

Jeg har desuden udviklet en typologi for corporate-startup miljøer, som viser, hvor forskelligt man kan organisere partnerskaber. Den gode nyhed er, at det er let at komme i gang, hvis man griber det rigtigt an.

Hvis man har et innovationsbehov tæt på kernedriften og kun har brug for få startup-samarbejdspartnere for at lykkes, kan man lave et pop-op miljø.

Her inviterer man måske bare én startup ind, som kan se med nye øjne på en konkret udfordring, som virksomheden ikke selv har kompetencer til at løse. Det er en let måde at komme i gang på, som passer til mange SMV’ere.

Hvis man gerne vil have innovation tæt på kerneforretningen, men drømmer om mange samarbejdspartnere, så kan man lave et in-house miljø som Alfa Laval eller NIRAS Green Tech Hub. Det kræver mere planlægning, organisering og indretning, men kan også give et større impact.

Hvis man gerne vil have innovation på afstand af kerneforretningen for at få plads til radikal nytænkning sammen med forholdsvis få startups, så kan man skabe et fysisk garage-miljø, der tiltrækker nye typer talenter, som kan fremtidssikre ens virksomhed.

Endelig kan man lave et økosystem omkring sin virksomhed, hvor man ikke fokuserer så meget på det fysiske miljø, men i højere grad er optaget af at samle mange forskellige samarbejdspartnere omkring en specifik, bæredygtig agenda, som man vil tage et samfundsansvar for at løse.

COWI har netop besluttet at skabe et sådant økosystem, hvor de inviterer radikalt nytænkende startups til at understøtte virksomhedens strategiske omstilling til bæredygtighed.

Læs også: Niras rådgivning lokker iværksættere til Allerød

Tænk stort, start småt

Med denne matrix er det muligt at komme i gang med bæredygtig vækst i partnerskab ved at tænke stort men starte småt og justere undervejs i takt med at man lærer, hvad der virker i praksis.

Mottoet er: Alle virksomheder kan starte med ét partnerskab!

Som iværksætter kan du få et års gratis medlemskab i DI.