Hold møder med kritisk indhold uden mobiler og andre digitale enheder i rummet, lyder et råd mod spionage fra PET.

Foto: Getty
17.06.22 DIB Nyheder

Her er PET’s ni gode råd mod spionage

PET giver danske virksomheder viden og værktøjer, der blandt andet kan være med til at mindske risici forbundet med fremmedes staters spionage i Danmark. Her er deres ni gode råd – og otte råd mod hacking fra DI.

PET har etableret et erhvervsnetværk, der har til formål at give danske virksomheder viden og værktøjer, der blandt andet kan være med til at mindske risici forbundet med fremmedes staters spionage i Danmark.

Netværket har deltagelse af Dansk Industri, og tanken er, at DI og andre deltagere gennem netværket kan holde sig opdateret på den konkrete trussel­situation og hjælpe PET med udbredelse af rådgivning til virksomheder.

Netværket vil afholde en række fysiske informationsmøder, hvor der blandt andet vil være fokus på: Adfærd på rejser – herunder brug af mobile enheder på rejsen – udenlandske besøg, medarbejdersikkerhed, ansættelsesprocessen – inkl. håndtering af udenlandske ansøgere – Due Dilligence, risikoledelse, sikkerhedskultur- og procedurer m.v.  

DI informerer sine medlemmer om ny viden og rådgivning på området gennem vores kommunikationskanaler samt ved arrangementer i Industriens Hus.

Kontakt Morten Rosted Vang, fagleder i DI Digital, på morv@di.dk, 3377 4707, hvis du vil vide mere om digital ansvarlighed og cybersikkerhed.

Kontakt Theresa Ahn Nguyen, chefkonsulent, Global handel og investeringer på than@di.dk, 3377 3409, hvis du vil vide mere om medarbejdersikkerhed.

Læs også: ”Især iværksættere bør være opmærksomme på spioner”

Her er PET’s ni gode råd mod spionage

Tænk over, hvem du taler med – ikke al information skal deles.

Tænk over, hvor du befinder dig, når du taler – andre kan lytte med, f.eks. i det offentlige rum.

Tænk over, hvad du taler om i telefonen – den kan være aflyttet.

Hold møder med kritisk indhold uden mobiler og andre digitale enheder i rummet.

Forhold dig kritisk til personer, som udviser særlig stor interesse for dig, herunder på sociale medier.

Vær opmærksom på gæsters færden, fotografering og adgang til digitale enheder.

Vær opmærksom på mistænkelig adfærd og ubudne gæster generelt.

Følg reglerne for håndtering, opbevaring og transport af beskyttelsesværdig information.

Indberet mistænkelige hændelser til din sikkerhedsorganisation, og afgør i fællesskab, om I også skal indberette hændelsen til Politiet eller direkte til PET på sikker mail pet@politi.dk

Find mere information på pet.dk

Fakta

DI’S OTTE GODE RÅD MOD HACKING:

Indfør to-faktor brugervalidering. Særligt fokus på brugere med administrative adgange.

Se virksomheden udefra. F.eks. gennem en sårbarhedsscanning udefra.

Opdater programmer – fjern sårbarheder. Særligt fokus på ting, som kan tilgås udefra.

Backup: Angribere vil gå målrettet efter at ødelægge den. Derfor skal den være offline og/eller særligtbeskyttet. En utestet backup er ikke en backup.

Udarbejd en beredskabsplan, og husk at teste den.

Mange angreb starter gennem medarbejderne. Opdatér dem, og hold eventuelt et oplæg med mulighed for dialog. Eller brug gamification.

Hold dig orienteret om trusselsbilledet gennem f.eks. Center for Cybersikkerhed.

Brug eksterne rådgivere – se realistisk på, hvornår man har brug for hjælp udefra.

Kilde: DI og DI’s udvalg for Informationssikkerhed 

Find mere information om cybersikkerhed fra DI

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Theresa Anh Nguyen

Theresa Anh Nguyen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3409
  • Mobil +45 5218 5978
  • E-mail than@di.dk

Relateret indhold