Valutafonden IMF har regnet på, hvad forsyningskrisen har kostet i tabt vækst - målt i bruttonationalproduktet (BNP) i 2021. På kortet ses tabte vækst for hvert land.

Grafik: Belle Djerberg
20.06.22 DIB Nyheder

IMF med opråb til danske virksomheder: Spred jeres forsyningskæder ud

Hjemtagning af opgaver er en helt forkert strategi i en tid med forsyningsproblemer. Løsningen er i stedet at øge antallet af leverandører, lyder det fra den danske økonom Niels-Jakob Harbo Hansen fra den internationale valutafond IMF på baggrund af nyt studie.

Ude godt, hjemme bedst. Sådan lyder et gammel ordsprog, der særligt i krisetider ofte synes at have ekstra appel.

Men spørger du den danske økonom Niels-Jakob Harbo Hansen, der er ansat ved den internationale valutafond IMF, så er det en helt forkert tilgang til verden, midt i den forsyningskrise som nærmest hele verden befinder sig i.

Han henviser til et nyt studie fra IMF’s halvårlige analyse af verdensøkonomien - World Economic Outlook.

– Studiet peger på, at økonomien og virksomhederne er mere modstandsdygtige, når forsyningskæderne er mere spredt ud. Mere specifikt finder studiet, at lande med mere diversificerede forsyningskæder ser mindre udsving i væksten, hvis de rammes af et chok, siger Niels-Jakob Harbo Hansen, fra i IMF’s hovedsæde i Washington.

Hjemtagning af opgaver er en dårlig ide

Udmelding er vigtig. Både fordi utallige danske virksomheder netop nu grubler over, hvordan de skal tackle, at det ikke længere er så ligetil at få de råvarer og produkter, som de skal bruge i deres produktion. Men også fordi, at en mavereaktion i krisetider ofte vil være at trække følehornene til sig og hjemtage opgaver og opbygge større lagre, når der er problemer ude omkring i verden.

– Konklusionen af studiet er, at mere diversificering, ikke mindre, øger økonomiers robusthed over for chok. Det gamle mundheld – om visdommen ved at lægge sine æg i flere kurve – ser også ud til at holde her, siger Niels-Jakob Harbo Hansen.

IMF-økonomen fortæller, at han sammen med kollegerne egentlig havde forestillet sig, at forsyningsproblematikkerne var ved at forbedres i skrivende stund. Det ville ske i takt med at pandemi-situationen forbedres, og det opsparede behov for at shoppe igennem på nettet tog af, ikke mindst for amerikanerne. Men Ruslands invasion af Ukraine – og de fortsatte nedlukninger i Kina – har givet grobund for en allerede meget dyr global hovedpine.

– Før omikron, og de medfølgende nedlukninger, samt krigen i Ukraine, havde vi forventet en normalisering i begyndelsen af 2023. Nu er det fair at sige, at der er mange nye usikkerheder omkring dette skøn, siger Niels-Jakob Harbo Hansen. Han påpeger, at nedlukninger og mangel på arbejdskraft ser ud til at være en vigtig faktor bag problemerne.

– Vi finder, at mangel på arbejdskraft – og særligt nedlukninger – kan forklare halv­delen af udbuds-chokkene under pandemien, konstaterer han.

Læs også: Sortsynet er smidt i skraldespanden hos Hagens Fjedre

Gigantisk regning for forsyningsproblemer

En ting er helt sikkert. Det har været en ekstrem dyr omgang for verden, at vi nu befinder os i en forsyningskrise, som bremser virksomhedernes produktion.

Ifølge analysen fra valutafondens økonomer er prisen for euro-området på ikke mindre end to procent af bruttonationalproduktet (BNP) sidste år. Og samtidig ville inflationen, der i øjeblikket volder den europæiske centralbank ECB alvorlig hovedpine, kunnet have været 0,5 procentpoint mindre.

– Det svarer til et helt års vækst for mange lande i euro-området. Det er et stort tal, siger Niels-Jakob Harbo Hansen.

Ifølge IMF har det især været Tyskland og Tjekkiet – begge med en stor bilproduktion – der er blevet ramt hårdt.

Alene i Tyskland kunne den industrielle produktion have været godt 12 procentpoint større i 2021. Det skyldes blandt andet, at de tyske bilproducenter er meget afhængige af input ude fra, blandt andet mikrochips, som har været et stort problem at skaffe under pandemien.

I Danmark er vi, ifølge Niels-Jakob Harbo Hansen, blevet knap så hårdt ramt. Her ligger tabet af industriel produktion ”kun” på omkring 7 procentpoint.

– Danmark ligger midt i feltet, når det kommer til tab i den industrielle produktion, ifølge vores estimater. Men det er stadig et betydningsfuldt tab. 

Blå bog: Niels-Jakob Harbo hansen

Ansat som økonom ved den internationale valutafond IMF, hvor han blandt andet bidrager til World Economic Outlook. Har også bidraget til IMF’s landerapporter om Korea, Cambodia, USA og Tjekkiet.

Ph.d. i økonomi fra Stockholms Universitet, cand.polit. fra Københavns Universitet og MPhil fra Cambridge University.

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold