Den 17. november 2021 blev en russisk statsborger idømt tre års fængsel og bestandigt indrejseforbud til Danmark ved Vestre Landsret. Personen blev dømt for spionage mod Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og virksomheden SerEnergy A/S, som blandt andet udvikler brændselsceller, der kan omdanne brint til grøn strøm.

De oplysninger, han erhvervede sig, havde han udleveret til en russisk efterretningstjeneste mod betaling.

Det oplyser PET i rapporten ”Vurdering af spionagetruslen mod Danmark”, der udkom i januar 2022 for første gang.

- Truslen fra fremmede staters efterretningsvirksomhed mod Danmark er blevet mere markant, og derfor har vi i PET også styrket vores kontraspionageindsats. Rapporten er et led i den indsats, ligesom vi har styrket vores samarbejde og dialog med virksomheder, erhvervsorganisationer og andre, som vi vurderer, kan være mål for de fremmede stater, siger Anders Henriksen, afdelingschef for kontraspionage i PET.

Læs også: PET åbner op – vil dele viden og råd om spionage med virksomheder

Iværksættere skal være årvågne

Rusland, Kina og Iran er blandt de lande, som i stigende grad forsøger at spionere sig til dansk viden om særligt energiteknologi, bioteknologi, kvanteteknologi, robotteknologi, forsvarsindustrielle produkter og andre produkter, som er omfattet af eksportkontrol.

- Vi er i god dialog med etablerede virksomheder, som opererer på disse felter, ligesom vi er det med universiteter og andre vidensinstitutioner. Men vi må nok erkende, at vi ikke har det fulde overblik over de mange iværksættere, der arbejder og udvikler på felter, som andre lande gerne vil stjæle viden om, siger Anders Henriksen.

Derfor opfordrer han iværksættere – og i øvrigt også alle andre – til at være årvågne og bide mærke i ”mærkelige” hændelser omkring dem.

- Vi har hørt fra virksomheder, som har haft udenlandske delegationer på besøg, hvor personer fra delegationerne ”smutter væk” et stykke tid. Eller at man får USB-stik i gave. Der er også grund til årvågenhed ved ansættelser, samarbejdspartnere og mulige investorer. Og hvis man bemærker opførsel, der stikker ud, vil vi gerne høre om det, siger Anders Henriksen.

Læs også: Her er PET’s ni gode råd mod spionage

Investering med alternative formål

Ifølge kontraspionagechefen er der særlig grund til årvågenhed over for investorer tilknyttet lande som Kina og Rusland. Det skyldes, at virksomheder og investorer fra disse lande ikke sjældent har tætte bånd til staten.

- Kinesiske virksomheder er ofte delvist ejet af den kinesiske stat, og Kinas internationale samarbejde, investeringer og samhandel kan undertiden have til formål at opnå efterretningsmæssige eller militære mål. Derfor er der særlige risici ved samhandel og samarbejde med kinesiske aktører, som virksomhederne skal være opmærksomme på. Det skal ikke forstås derhen, at vi fraråder det, men det er tilrådeligt at være ekstra opmærksom. Ikke mindst hvis virksomheden opererer inden for det såkaldte dual-use, hvor virksomhedens produkter eller rådgivning kan finde anvendelse til både civile og militære formål, siger Anders Henriksen.

Han påpeger, at en række danske virksomheder er leverandører til både Forsvaret, NATO og forsvarsindustrien i NATO.

- De kan derfor især være mål for fremmede militære efterretningstjenester, som skal underminere NATOs handlekraft og teknologiske overlegenhed. Og indgangene for efterretningstjenesterne kan også findes i de afdelinger, der ikke har med militæret og forsvaret at gøre, siger Anders Henriksen.

Læs også: Covid-prop i verdens største containerhavn kan få større følger end Suez-blokering

Cyberangreb og fysiske personer

Infiltration og spionage kan ifølge Anders Henriksen ske på mange forskellige måder. Eksempelvis blev 15 russiske efterretningsfolk i starten af april udvist fra Danmark. Det var folk, som PET i forvejen var opmærksomme på, men der vil med al sandsynlighed være spioner i Danmark, som PET ikke kender til.

– De kan skabe kontakter til virksomheder, studerende, forskere og andre mulige informanter på mange forskellige måder. De er trænet til at gøre det på en tillidsvækkende måde, og det kan være vanskeligt at gennemskue for alle. Derfor bør man naturligvis altid være opmærksom på, at man ikke udleverer privilegeret information og viden til andre end de nødvendige, siger Anders Henriksen.

Han gør opmærksom på, at de fremmede efterretningstjenester også kan skaffe sig adgang til informa­tion via telefonsignaler og andre digitale kilder.

– Nu er de kendte russiske efterretningsagenter jo udvist, så det kan være, at russerne vil øge aktiviteterne på andre måder. Det kan eksempelvis være gennem cyberangreb, der kan udføres, selv om agenterne ikke er i landet, og som ikke efterlader sig spor af betydning, siger Anders Henriksen.

Læs også: Bekymret forsikringsselskab slår alarm – cybertrusler koster billioner

Kontakt Morten Rosted Vang, fagleder i DI Digital, på morv@di.dk, 3377 4707, hvis du vil vide mere om digital ansvarlighed og cybersikkerhed.

Kontakt Theresa Ahn Nguyen, chefkonsulent, Global handel og investeringer på than@di.dk, 3377 3409, hvis du vil vide mere om medarbejdersikkerhed.