30.06.22 DIB Nyheder

Skattestyrelsen udskyder selskabers oplysningsfrist en uge

Selskabers deadline for indberetninger udskydes til torsdag den 7. juli 2022. Oplysningsfristen for borgere og selvstændige erhvervsdrivende med frist den 1. juli 2022 fastholdes som hidtil, oplyser Skattestyrelsen.

Som konsekvens af sidste uges driftsforstyrrelser hos Nets, er der nu så stort et pres på selskabsskattesystemet, at selskabers deadline for indberetninger udskydes til torsdag den 7. juli 2022. Det oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

- Det er klart, at nogle vil opleve det som både forvirrende og besværligt, at der er opstået kø for de mange selskaber, der arbejder hårdt for at indberette deres oplysninger inden for fristen. På baggrund af den konkrete situation mener jeg, at det er nødvendigt, at vi giver selskaberne flere dage til at nå at indberette, siger selskabsskattedirektør Kenneth Joensen, Skattestyrelsen.

Oplysningsfristen for borgere og selvstændige erhvervsdrivende med frist den 1. juli 2022 fastholdes som hidtil.

Læs flere detaljer hos Skattestyrelsen: Skattestyrelsen udskyder selskabers oplysningsfrist en uge

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Lene Nielsen

Lene Nielsen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3563
  • Mobil +45 2949 4402
  • E-mail lni@di.dk

Relateret indhold