75 procent af EU’s CO2-udledninger bliver omfattet af kvotesystemet såfremt transportsektoren og bygningerne inkluderes.

Foto: Getty
01.07.22 DIB Nyheder

Transport og bygninger skal med i EU’s CO2-kvotesystem

EU's medlemslande er blevet enige om at styrke EU’s kvotesystem. Blandt andet med en udvidelse af kvotesystemet, så transportsektoren og bygningsejere også skal betale for kvoter. Det sker for at sætte fart på den grønne omstilling, og det kan ifølge DI føre til en højere kvotepris.

75 procent af EU’s CO2-udledninger bliver  omfattet af kvotesystemet såfremt transportsektoren og bygningerne inkluderes. Det er EU’s medlemslande blevet enige om på et miljørådsmøde.

Det sker som er led i medlemslandenes klimambitioner om at styrke EU’s fælles CO2-kvotesystem og sænke CO2-udledningerne i kvotesystemet med 61 pct. i 2030.

- Kvoteprisen er i dag over 600 kr. pr. ton CO2, og udmeldingen kan føre til en endnu højere kvotepris, som vil sætte yderligere fart på den grønne omstilling.  EU vil få et styrket  CO2-prissignal, som vil blive styrende for de fremtidige klimainvesteringer, siger Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI.

Hun mener, at CO2-kvotehandel er den mest effektive vej til grøn omstilling.

- Det er baggrunden for, at EU’s medlemslande ønsker at koble en endnu større del af EU’s  CO2-udledninger til kvotesystemet, og det vil få stor betydning for klimaindsatsen i EU. Kvotemarkedet sikrer, at reduktionerne sker så billigt og effektivt som muligt. I de kommende år bliver der høvlet betydeligt flere ton CO2 af de europæiske udledninger. Det gavner klimaet, når EU viser handlekraft, siger Anne Højer Simonsen.

Parallelt med reformen af kvotesystemet etableres der en ny såkaldt Social Klimafond, der skal skærme udsatte europæiske husejere og billister mod øgede energiomkostninger som følge at udvidelsen af kvotesystemet. Forhandlingerne om kvotesystemet hænger på den måde tæt sammen med forhandlingerne om den nye fond.

Læs også: Fransk satsning på havvind kan åbne dansk eksporteventyr

Danmark får højt reduktionsmål på ikke-kvotesektorer

Medlemslandene er  også enige om, hvordan klimaindsatsen for de sektorer, som fortsat ikke er omfattet af CO2-kvotesystemet (), skal håndteres. Selvom transport og bygninger fremover bliver en del af kvotesystemet vil de stadig indgå i ikke-kvotereguleringen frem til 2030. I modsætning til kvotesystemet er der i ikke-kvotereguleringen bindende nationale mål. Samlet set på EU-niveau skal ikke-kvote delen reducere CO2 udledning med 40 pct. i 2030. Det dækker over forskellige krav til medlemslandenes indsatser.

- De nationale ikke-kvotemål vil komme til at variere meget fra land til land. Fra 10 procent til 50 procent. Og da de bliver fastlagt ud fra BNP pr. indbygger, betyder det, at Danmark vil få et de højeste reduktionsmål. Her ser vi gerne en mere lige og omkostningseffektiv fordeling af indsatsen, fordi man ved, at de lave mål for nogle lande, der har større CO2-udledninger end Danmark, betyder at man går glip af ”billige” CO2-reduktioner, siger Anne Højer Simonsen. 

Læs også: DI er med i nyt partnerskab om genopbygning af Ukraine

 

Følg klima hos DI

Regeringen og dansk erhvervsliv har indgået 13 klimapartnerskaber. Vi præsenterer dig for hvert enkelt partnerskab, og følger udviklingen.

Læs mere om klimapartnerskaberne

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Lars Bach Jensen

Lars Bach Jensen

Fagleder, International energi- og klimapolitik

  • Direkte +45 3377 3511
  • Mobil +45 2949 4401
  • E-mail labj@di.dk

Relateret indhold